Beautiful Beast *PAUSE*

Den unge blonde pige Kim Bradley har altid haft et normalt liv i en helt normal verden, lige indtil den dag hendes forældre bliver skilt og hun skal flytte med sin far til en lille by i Canada ved navn Alexandria, hvor hun møder en anden mystisk pige ved navn Lillian. Det varer ikke længe før Kim finder nogle foruroligende mørke hemmeligheder omkring Lillian der kan bringe dem begge i fare... Før hun ved af det er hun rodet ud i en mystisk verden styret af gigantiske ulve og overnaturlige væsner og må kæmpe en kamp sammen med Lillian for at redde både hende og de andre mennesker i byen Alexandria...

---- Vi vil puplicere et kapitel om ugen, men vi har ikke skrevet den helt færdig, så i må leve med at der nok kommer nogen lange pauser imellem nogen af kapitlerne...

7Likes
0Kommentarer
903Visninger
AA

2. Kapitel 2.

Udsigten ud af bil vinduet var fantastisk. Californien kunne umugeligt samenlignes med naturen her i Canada. Store bjerge dækket af sne og grantræer strakte sig så langt øjet rakte og frodige planter groede op imellem træer overalt. Det havde taget 7 timer for os at komme her op og der var stadig langt igen. Bailey var stået tideligt op for at sige farvel. Vi havde krammet og grædt helt vildt. Hun havde løbet efter bilen det første stykke før hun endeligt gav op og vinkede efter os. Jeg ville komme til at savne hende så forfærdeligt. Bilen kørte op på toppen af en stor bakke, som gav os fuldt udsyn over nogle gigantiske frodige grasmarker, hvor der stod nogle rensdyr og grassede. Jeg rullede vinduet ned og indåndede den kolde friske luft i et smil. En is-blå flod omgivet af grønne grantræer dukkede op foran os. Bag floden kunne man skimte nogle huse inde blandt træerne.

"Der er New Alexandria jo." Sagde min far og pegede hen imod husene. Jeg smilede. Lige siden jeg var helt lille havde jeg altid gerne ville flytte i hus. 

"Far?" Jeg vendte mig væk fra vinduet og kiggede hen på ham. "Skal vi ikke få os en hund!" Tanken om at bo i hus, gav mig lyst til en hund. En lille shiba eller en collie? Jeg smilede ved tanken. 

"Det tror jeg ikke helt vi har råd til." Lo min far og drejede af ved en lille grus vej. Gruset blev til asfalt og husene dukkede op foran os. Vi drejede ind i indkørslen på et lille hyggeligt træ hus med en stor have. Min far trak i håndbremsen og vi steg ud for at bære flyttekasserne ind i huset. Jeg trådte ind af den hvide træ dør, ind i gangen. For enden af gangen var der et stort badeværelse med boblebad, til højre var der et værelse (som formenligt var min fars), til venstre kom man ind til et køkken-alrum, som førte ind til stuen hvor der stod en stor sort læder sofa og et lille sofabord lavet af træ. Til venstre ud fra stuen var der en glasdør ud til haven og til højre var døren ind til mit nye værelse. Jeg trådte ind ad døren til mit soveværelse for at kigge mig omkring. Væggene var malet hvide og det eneste der stod der inde var en seng og et sminkebord af træ. Det meste af den dag gik med at pakke ud og gøre klar, så jeg fik aldrig rigtigt kigget mig omkring i den lille by.

* * *

Næste dag, var første skoledag. Jeg havde ikke nogen bil her i Canada, så min far kørte mig hen til skolen. Det var enligt ikke fordi den lå så langt væk fra der hvor vi boede og jeg kunne sagtens have gået der ned, men min far ville vise mig vejen. Han satte mig af ude foran indgangen til skolen. Ved indgangen til skolen var der et stort skilt hvor der stod: 'New Alexandria Highschool'. Under det, var der endnu et skilt med et billede af en stor grå ulv der knurrede. Under ulven stod der: 'Arctic Wolves' med stor fed sort skrift. Det var åbenbart skolens maskot. Jeg gik ind af skole døren og drejede ind på kontoret. Der sad en lille tyk dame med kommune farvet hår sat op i en knold, bag et stort sort skivebord. 

"Undskyld?" Spurgte jeg forsigtigt da jeg trådte ind i lokalet. Hun rettede blikket imod mig.

"Ja?" Svarede hun og tog et par briller på.

"Jeg er ny her." Hun nikkede. "Jeg er her for at hente mit skema." Hun indtastede et eller andet på computeren.

"Navn?" Hun rettede igen blikket imod mig.

"Kimberly Lynth Bradley." Hun nikkede og tastede det ind på computeren. Hun åbnede en lille skuffe i skrivebordet og trak nogle papirer op, som hun lagde på bordet. 

"Her er dit skema og et kort over skolen." Jeg nikkede og tog papirerne på bordet. "Dit skab er nummer 102. Dine bøger ligger i skabet allerede." Jeg takkede og gik igen ud på gangen for at finde mit skab. Gangen myldrede med mennesker der skulle ind til lokalerne, men en enkelt person stod ud fra mængden. En brunhåret pige stod helt nede på den anden side af gangen. Jeg kunne se hun stirrede på mig. Hendes øjne fulgte mig, da jeg ledte efter mit skab. Endelig fandt jeg det. Nummer 102. Jeg havde fået en lille lap papir med, hvor der stod koden til mit skab. Jeg drejede på låsen og åbnede skabet. Jeg kiggede hurtigt bag mig for at se om pigen stadig var der, men hun var væk. Gangen var nu næsten tom. Jeg tog mine fransk bøger frem og gik hen til lokalet jeg skulle være i. Jeg bemærkede straks at pigen sad der inde. Helt henne i det bagerste hjørne tæt ved vinduet. Hun sad fordybet i et eller andet på et papir. Jeg satte mig ved det nærmeste tomme bord og lagde mine bøger på bordet. Pigen rettede sit blik op og stirrede på mig igen. Jeg ignorerede hende. Efter lidt tid holdt hun op med at kigge på mig og koncentrerede sig i stedet om timen. Tiden fløj afsted og vi skulle allerede ned til frokost. På vejen ned til kantinen mødte jeg en høj blondt pige i sort og hvidt cheerleader tøj. 

"Mit navn er Katherine." Sagde hun smilene. 

"Kim." Svarede jeg og smilede igen. Hende og hendes veninder fulgte mig ned til kantinen. Da vi var på vej ned til det bord vi skulle sidde ved tabte på pludseligt mit æble. Jeg bukkede mig ned for at samle det op, men en anden hånd kom mig i forkøbet og samlede det op. Jeg rejste mig op igen og tog imod æblet der blev rakt hen imod mig. Med et kiggede jeg op på ansigtet af personen og blev mødt af to smaragd grønne øjne med en sort tatoveret trekant under venstre øje. Hun stod ikke mere end nogle få centimeter væk fra mit ansigt. Pigen med det brune hår... Hun tog en dyb indånding gennem næsen og studerede mig nøje med øjnene. Hun trak ikke så meget som en mine. 

"Hej?" Sagde jeg endeligt. Med et sæt, rettede hun hovedet op og stirrede ind i mine øjne. Hun lagde langsomt hovedet på skrå og kiggede koldt på mig. Hun lignede et rovdyr. Hun så ud som om hun ville springe i struben på mig når som helst. Langsomt bredte frygten sig i min krop og jeg var lige ved at lade panikken tage over, inden hun med et, smilede helt pludseligt og trak sig lidt væk. 

"Hej." Sagde hun så og rakte sin hånd frem mod mig. "Jeg er Lillian." Jeg stod som forstenet og stirrede på hende. Jeg åbnede munden for at sige noget, men kun en lille halvkvalt lyd kom ud. Jeg hostede et par gange.

"Jeg er Kim." Svarede jeg hæst. Mine hænder rystede efter chokket. Jeg ved ikke hvad der havde gjort at jeg var blevet så bange. 

"Nåh, godt at møde dig Kim." Smilede hun kort, inden hendes ansigt igen blev iskoldt og hun gik videre forbi. Katherine stod lidt væk og kiggede på mig. Jeg gik let omtumlet hen til hende.

"Hende skal du ikke tage dig af." Sagde hun så. "Lillian er sær og farlig." Jeg sagde intet og gik med hende over til et bord hvor der sad en masse andre piger i cheerleader tøj. De sad og snakkede omkring et eller andet. Alt jeg hørte var en fjern mumlen. 

"Hvad mener du med farlig?" Spurgte jeg pludseligt. Katherine stoppede med at snakke og kiggede så over på mig. 

"Hvad?"

"Du sagde Lillian var farlig." Sagde jeg, mens jeg fumlede med mit æble. Hun nikkede.

"Ser du." Svarede hun. "Hun har været med i virkeligt mange ulykker og mystiske dødsfald sker omkring hende." 

"Fortæl mig om en gang." Jeg vendte blikket op imod hende.

"Okay." Sagde hun så og tænkte sig om inden hun begyndte at fortælle. "Der var engang en fyr ved navn Ryan, som gik på skolen." Jeg nikkede. "Han og Lillian kom op og toppes og det endte med at Lillian bed ham i armen, men i stedet for et almindeligt bidemærke, kom der dybe sår. Selve tandmærket var formet som et hundebid." 

"Han kom på hospitalet med store infektioner, i op til flere dage." Brød en anden pige ind med stor begejstring i stemmen. Efter et minuts stilhed skiftede de igen emne og snakkede med hindanden. 

Hvem var Lillian?... Hvad var Lillian? De spørgsmål kørte rundt i mit hovede og jeg var fast besluttet på at finde ud af det...

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...