Teenager - Sue me

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Igang
Starten på et ungdomslitteraturs projekt.

1Likes
4Kommentarer
326Visninger
AA

3. For tidligt til drama.

Jeg var endt med at falde alt for sent i søvn, efter at have siddet oppe og læst til klokken to om natten, og læst i Alice. Det hjalp virkelig ikke på mit i-forvejen-ritgtig-gode-forhold-til-morgener (indsæt lyd af sarkasme her).
Og især ikke efter den episode med Ole i går. Jeg syntes det var meget mærkeligt. Hvorfor fanden skulle jeg være jaloux på Line, den affarvede unødvendige dulle. Der var intet man kunne være jaloux på hende over. Det skulle da lige være hendes fantastiske evne, at få alt der kom ud af hendes mund, til at lyde som .. det dummeste jeg nogensinde har hørt.
Jeg endte med at springe badet over, jeg havde jo ligesom også badet dagen før. Man kunne godt mistænke mig for at bruge unødvendigt lang tid til at lægge den perfekte eyeliner, men man kunne jo lige så godt gøre det ordentligt, når man absolut skulle. Jeg valgte et par mørkeblå jeans, der sidder rimelig stramt. Højtaljede, som viser min heldige hvepsetalje frem. Et lidt for stor hvid t-shirt, der falder lidt ned over skulderen i den ene side. Proppet ned i jeansne. Armbånd. Vi droppede sweatshirten. Jeg så ud af vinduet, og bestemte mig for at forårsvejret godt kunne tillade min yndlings læderjakke.
Klokken var allerede 7:15, så jeg skyndte mig at kaste et par yoghurtboller med ost i skrutten.
 

 

 Men da jeg så endelig var klar til at gå, ventede der ikke nogen på mig udenfor døren. Et par opkald forgæves senere, gik jeg modvilligt mod skolen, alene, for første gang i dette skoleår. Eftersom jeg alligevel havde lidt tid til gode, bestemte jeg mig for, at ringe til Linnea.
[biiiib... biiiib]
 "Yo ho" lød det i den anden ende, og jeg grinede. "Hey you" sagde jeg, og fortsatte, "Undskyld jeg ikke svarede i går, men var totalt smadret... " "Det gør ikke noget chica!" svarede Linnea sprudlende i den anden ende, "Men Ole blev vist lidt fornærmet." grinede hun. "What? Han var totalt pissed på mig, og tror i øvrigt at jeg er jaloux på Line." svarede jeg mistroisk tilbage. "Hmm, fordi at du skulle være sur over at de bruger så meget tid sammen?" spurgte Linnea tilbage,  "Altså i var jo sådan bedste venner og hang sammen ved hoften sidste år, så det er vel forståeligt." "Jeg er ikke jaloux på Line!" svarede jeg prompte.
"Nej, nej, slap nu af, det ved jeg.... Hvorfor ringer du forresten nu, følges du ikke med Ole?" "Øh... nej. Han svarer ikke på sin telefon..." sukkede jeg tilbage. "Mærkeligt. Nå, men vi ses om et kvarters tid i skolen, okay? Jeg har lidt travlt med at komme ud af døren, vi kan snakke der.." Sagde hun, og lagde på.
Noget sagde mig at det ville blive en lang dag. 

Da jeg ankom til skolen, stod 3.g'erne igen i gården, og jeg kunne ikke stoppe mig selv fra at spotte efter Christian, men jeg kunne ikke få øje på ham. Heldigvis for mig, blev jeg denne gang sparet for deres opråb, og håbede i mit stille sind at det måske var fordi, at Christian havde sagt at de ikke skulle.
Jeg gik op i klassen. Og til min skræk var det første som jeg så, da jeg åbnede døren, Ole og Line. Som sad ved  voresbord. På omkring 20 nanosekunder gik jeg de følgende scenarier igennem; Mig, der ignorerer dem, og sætter mig i den anden ende af klassen. (Akavet stilhed hele resten af dagen, og stort efterfølgende drama med gruppen - drengene holder med Ole og synes jeg opfører mig upassende, Linnea holder med mig, og siger at Ole ikke kan være bekendt at ikke svare på sin telefon når vi har fast aftale om at følges. Ole argumenterer at det ikke er en fast aftale, bare noget vi tit gør. Jeg siger intet. Han får ret. Vi snakker ikke sammen i en uge. Og så står han foran min dør igen, som intet er sket. ) mig, som går hen og sætter mig ved bordet bag dem. (Håber stille at de ikke taler til mig, så jeg kan ignorere dem, og Linnea ville komme få minutter efter og tale med mig i stedet. Ole ville sende Line afsted inden klokken ringede. Vi ville lade som ingenting. Jeg ville gå rundt og være pissed resten af dagen.) og sidst men ikke mindst, mig, der går hen til dem og lader som ingenting. (Ingen drama, og jeg måtte sluge min stolthed.)

Jeg ER et meget stolt menneske, tro mig. Men jeg kunne simpelthen ikke overskue at skulle til at være uvenner med Ole. Vi er i samme gruppe. Han er praktisk taget min nabo. Han er en af mine bedste venner. Så derfor valgte jeg selvfølgelig mulighed 3; lege god veninde. Jeg gik hen til bordet, hvor Ole og Line sad (med Line over låret, selvfølgelig.) og sagde så, med så stort smil jeg overhovedet kunne mestre; "Godmorgen turtelduer!" Og Line så op på mig, med sit store tandpastasmil og svarede med sin kvidrende stemme "Godmorgen skat!" slå mig ihjel, nu tak. De næste 10 minutter gik i sneglefart, med Line der kæftede op om hvor dejligt det havde været, at Ole var kommet hjem til hende uanmeldt dagen forinden, og at det bare havde været SÅ skønt at for en gangs skyld, at kunne sove sammen en hverdagsaften. Det forklarede så pænt meget hvorfor han ikke kom forbi for at følges, og hvorfor han ikke havde svaret mit opkald. Jeg havde nikket og grinet med hende, som enhver anden drone ville have gjort, og tællede sekunderne til at Linnea ville komme. Heldigt for mig var det før timen startede, og vi satte os sammen i dagens anledning. I løbet af de første timer var der godmodigt pjat mellem os gruppen. Mig og Linnea havde aftalt at spise frokost alene sammen, for en gangs skyld, og få snakket ud. Vi fandt et bord udenfor, vejret var blevet rigtigt skønt og forårsagtigt. Drengene prøvede egentlig at følge efter, men vi løb fra dem, og de fattede et hint. "Nå baby, hvad så, hvad sker der?" Spurgte Linnea, efter hun havde hevet en appelsinjuice op af tasken. 
"Jeg ved det ærligt talt ikke. Så kommer han ikke i  morges, og har åbenbart sovet hos Line. Vi var også oppe og skændes i går. Han kom med hjem til Andreas, hvor jeg hang ud. Og der var alting helt cool, men så da vi gik, spurgte han mig om jeg var jaloux på Line, og da jeg sagde nej, blev han mega sur, råbte af mig, og gik fra mig." sluttede jeg, og trak vejret efter min lange monolog. Linnea kiggede på mig, med løftede øjenbryn. "Hvad er egentlig hans problem, han kan da..." sagde hun, og så pludselig fjernt op og stoppede midt i sætningen.
"Hey piger!" sagde en stemme bag mig, og stemmen var velkendt. Jeg vendte mig om med et sæt og rigtig nok, stod det lækreste stykke dreng lige bag mig. "Øhhh..." og endnu engang, blev jeg uhjælpeligt mundlam. "Du er stadig hurtig i replikken kan jeg høre!" svarede han kækt, "Hej? Hvem er du?" tog Linnea over. "Undskyld, jeg er Christian. Jeg kender Therese." sagde englen, og satte sig ned på bænken overfor os, uden at tage sit blik af mig. Han kender Therese, siger han. Therese er jo mig, det må være en fejl.  Linnea så skeptisk på mig, og jeg så skeptisk på Christian. Jeg fattede det slet ikke. "Hvad vil du?" røg det ud af mig, som var min første indskudte tanke. Heldigvis var dette åbenbart meget morsomt, syntes Adonis, da han slog ud i et kæmpebrøl af en latter. "Det er fordi mig og drengene skal spille en fodboldkamp i aften, og vi kunne godt bruge nogle chearleaders. Vi ville høre om i ville med? Vi giver et par øl efter?"  bød han, og selvom mit hjerte slog flikflak, og mit hovede summede  JA JA JA var det eneste jeg kunne tvinge ud, ".. Vi skal jo i skole imorgen?" hvorefter Linnea stumt svarede mig, ved at sparke mig på siden af benet, under bænken. "Jeg lover at få dig hjem under dynen inden klokken 22:00" Lovede Christian, hvilket resulterede i at mine kinder føltes som om de var postkasserøde.  TAG DIG SAMMEN skreg jeg indvendigt. "Vi kan godt lide fodbold, selvfølgelig vil vi med. Hvor er det ?" reddede Linnea. Christian skrev adressen på kladdehæftet som Linnea havde fremtryllet, og i løbet af to minutter var han gået igen, med et "fedt,vi ses i klokken 17:00 piger." Sekundet han var gået, blev jeg selvfølgelig udfrittet af Linnea, som var meget forurettet over at kendte en LÆKKER 3.g'er, uden at fortælle hende om det, og uden at præsentere dem. Jeg havde forklaret at jeg praktisk taget ikke engang havde talt med ham før, og fortalte om vores mærkelige sammenkomst i biblioteket dagen forinden. Linnea var naturligvis ellevild, da det hele faldt sammen i hovedet på hende, "ÅH MIN GUD, Therese er jo DØDFORELSKET!" Skraldgrinede hun, mens jeg tyssede på hende, og kiggede nervøst omkring mig. Kun de drenge der spillede bold kunne have hørt det, de var 2.g'ere og irrelevante, så det var lige meget. "Ej så stopper du!" svarede jeg fornærmet. "Jo du er, du kunne jo overhovedet ikke snakke med ham, og blev helt rød i hovedet. Og du GIK i går efter at have talt med ham. Du er jo helt starstruck. Og han synes garanteret også du er sød, ellers ville han da ikke været kommet over.." fnisede Linnea højlydt. "Du drømmer.." sagde jeg, og rystede på hovedet.
"... Nogen gange er du altså lidt blondinedum, søde. Hvorfor tror du overhovedet at en fyr som ham, ville bruge tid på en pige som dig, hvis det ikke var fordi han godt ku' ?" sagde Linnea, og så pludseligt alvorlig ud, hvilket var særsyn hos hende. "Du er så sød.." svarede jeg med et suk. "Det ved jeg godt. Det er derfor du elsker mig!" grinede hun, og hev mig ind i et kram. Tosse.
På vej ind i klassen gik vi arm i arm, og Linnea hvinede over vores  frække aftale med 3.g'er drengene senere. Jeg sagde ikke særlig meget. Jeg kunne simpelthen ikke tro det. Christian havde spurgt MIG om jeg ville se ham spille fodbold. Lækre Christian. Lækre Christian fra 3.g. Og Linnea sagde at det sikkert var fordi han... godt ku'....  Hæ hæ.Pjat til side. I de næste par timer var alt tilbage til normalt mellem os alle sammen. Jacob spurgte om vi alle skulle tage hjem og chille hos Andreas efter skole, og Linnea proklamerede stolt, at hende og jeg skulle se 3.g'erne spille fodbold. Og at vi var blevet inviteret af Christian, som var lækker, og tilsyneladende vild med mig. Jeg svarede at hun var tosset, og han sikkert bare havde dårlig samvittighed over dagen før. Alle drengene deltog i samtalen, og virkede ikke generede af at en 3.g'er skulle have et godt øje til mig.. APROVAL!
Vi fik fri klokken 14:00 og Linnea og jeg blev enige om at mødes klokken  15:30 for at gøre os klar til fodboldkampen sammen. Okay, jeg ved godt at du tænker, hvorfor fanden skal man bruge halvanden time på at gøre sig klar til at se fodbold. Men vi er altså teenagere. Du forstår slet ikke hvor vigtigt det er for sådan nogle som os, at drengene synes at vi ser godt ud. Og sådan noget er altså ikke lige klaret på fem minutter, kan jeg fortælle dig. Der skal ordnes hår, så det ser vindblæst og sødt ud, men ikke på den der "jeg kommer lige fra en tornado, undskyld forsinkelsen" agtige måde. Så skal der vælges tøj. Og det er svært at finde nogle bukser der siger "du må gerne se på min røv, men vi skal i hvert fald have holdt i hånd og kysset et minimum af fem gange, før du må røre" .. Ikke at jeg ved noget som helst om den slags, men det er det jeg antager, at bukser bør sige.
Så skal der tjekkes makeup, børstes tænder, deodorant påtages, parfume sprøjtes. Det tager LANG TID. Jeg fulgtes med Ole hjem fra skole, som normalt, og hele den der Line/mærkelige/jalousi episode var tilsyneladende glemt, hvilket jeg var taknemmelig for. Vi brokkede os over mængden af lektier, over hvor dårlig ånde Hanne havde haft, talte om musik, som vi plejede. Jeg nævnte Lianne La Havas for ham, og sagde at han skulle slå hende op på youtube. Fabelagtig sangerinde, som jeg havde opdaget ved at surfe på tumblr. Sig ikke at der ikke kommer noget godt ud af at være nørd. Han sagde at den dag at hans nosser kravlede tilbage op i pungen, og han spontant groede en fjerdboa ud af nakken, ville han lytte til mit tøsemusik. Jeg grinede, og vidste at han sikkert ville tjekke hende ud med det samme når han kom hjem.
Han ønskede mig held og lykke med min  hotte date og jeg gav ham besked på at lukke røven.
"LUNA!!!!" Vrælede jeg sekundet jeg kom ind af døren. "Hvad, hvad, hvad, hvad?" lød det fra kontoret, og som den skønne, dejlige kvinde hun var, kom hun mig i møde. Jeg hoppede hele vejen fra døren hen imod hende, hvor vi mødtes i køkkenet. Hun hoppede med mig. "Der. Er. En. Dreng!" hujede jeg, mens jeg fortsatte med at hoppe. "Jaaaaa. En. Dreng!!" Svarede hun.

Det går tit op for mig, at hvis folk gik forbi vores hus og kiggede ind af vinduet, ville de tro at vi er skrupskøre.. Eller hvis folk vidste hvad jeg tænkte på. Eller hvad der i virkeligheden var sket med den der potteplante som gik i stykker foran nr. 27. ANYWAY. 

Jeg opsummerede alting for hende på meget kort tid. Om mit møde med Christian på biblioteket, om at han var kommet over i frikvarteret og havde inviteret Linnea og mig op og se dem spille fodbold. Og om at han var møglækker, at jeg ikke anede hvad jeg skulle gøre af mig selv, hvad nu hvis han ville kysse mig, hvordan gør man det, hvad fuck skal man have på, hvad nu hvis man begynder at svede, våde håndflader - ew, hvad hvis han IKKE vil kysse mig, eller er interesseret, åh gud åh gud, hvor pinligt ville det være, og hvad nu hvis de bare inviterer os med for sjov men der faktisk slet ikke ER en fodboldkamp, åh nej hvorfor havde jeg ikke tænkt mere på det noget før, og hvad nu hvis... Heldigvis var der kun EN af os der var teenager, så Luna fik mig selvfølgelig kølet helt ned, og fortalte mig at selvfølgelig skulle det nok gå. Samtidig belærte hun mig også, at også selv om, at han måske ville kysse mig, var det ikke nødvendigvis dét der skulle ske. At man altså ikke bare lige skulle tage den første den bedste. Og fortalte mig at jeg skulle lære ham at kende før noget som helst burde ske.
Jeg tænkte 'øh, jeg tror nok, at hvis lækre-Christian vil snave, så er jeg pænt game.' . Men det sagde jeg selvfølgelig ikke.
Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...