De evige tre

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Igang
En typisk kærlighedshistorie.

1Likes
2Kommentarer
177Visninger

1. De evige tre

Du er så forbandet forfængelig, tænker jeg til mig selv, mens vi står her og venter på taxaen. Dine øjne har fanget en butiksrude og du står og spejler dig selv, og pjusker rundt i dit hår. Du smiler til mig. Det der skæve smil du har, som gør mine ben til gele og får mine hænder til at ryste. Heldigvis ligger du ikke mærke til det, men det gør du aldrig.

Du går tættere på mig, og jeg kan mærke hvordan mit åndedrag bliver hurtigere, og jeg må minde mig selv om at når der er så pisse koldt kan man se min ånde, så jeg prøver at tage mig sammen.

.

Egentlig mente jeg at det burde være omvendt, at det burde være dig der stod og stirrede på mig. Vi ved sgu da godt alle sammen, at hvis der er nogen der har skudt papegøjen her, så må det vel for fanden være dig. Det er bare sjovt hvordan det aldrig er dem, som skal fatte hvor heldige de er, som gør det. Min mobil vibrerer og IGEN er det Marcus der skriver og spørger hvor jeg er henne, og om jeg skal med hjem. Men jeg er her med dig, og selvom jeg ikke burde, vil jeg også tusind gange hellere det end at tage hjem og blive råbollet af Marcus.

Fucking Marcus. Nogengange synes jeg virkelig det er en skam så godt et udseende skal blive spildt på sådan en dreng. Ikke at Marcus ikke er sød. Han er da sød. Men dum som en dør. Og nok har han en stor pik, men han kan overhovedet ikke finde ud af at bruge den. Spild af lækkerhed, virkelig.

.

 Jeg skriver en sms, Det bliver ikke i aften - Du læser med over skulderen på mig og hvisker føltes det godt at skrive det til ham? Jeg griner bare, men tænker næ, faktisk er jeg pisse ligeglad.

 .

Jeg må opgive at spille kostbar, og læner mig ind til dig. Du dufter fantastisk, som altid. Faktisk ved jeg ikke om du rent faktisk dufter af andet end dig, men når jeg kysser dig og trækker vejret, bliver jeg nærmest hypnotiseret. Mine fingre er i dit hår, og selvom vi kysser kan jeg mærke du smiler lidt.

  Hold kæft hvor er jeg busted nu.

Du kysser mig blødt, sødt og så… intimt. Og det er helt malplaceret i forhold til situationen, men alligevel lader jeg mig påvirke af det, og håber i min rus at det måske er fordi at det rent faktisk betyder noget, det her. Selvom klokken er lort, og jeg er på vej hjem fra byen med dig. Igen. Selvom jeg havde lovet mig selv at lade være. Så meget for selvbeherskelse.

.

 Jeg ville ønske du skubbede mig op af butiksruden, ragede løs og snavede mig i gulvet. Som du burde. Så ved man sgu hvad fanden man har med at gøre. Og ikke de kys, som får mig til at glemme hele verden og ønske at jeg skulle vågne med dig imorgen, bestille pizza, spille playstation og have sex hele dagen. Natten. Og sove i dine arme, vågne op til at du kysser mig i nakken. Og gøre det hele igen,

  Men jeg ved godt det ikke er sådan et eventyr det her.

.

En ny sms tikker ind, men den her gang gider jeg ikke engang kigge på mobilen. Hvor er det også ligegyldigt, jeg kan skaffe mig en ny bolleven på ingen tid. Det kan ikke være svært at finde en der er bedre i sengen.

Okay, jeg er et forfærdeligt menneske. Et forfærdeligt, overfladisk menneske.

.

 Taxaen kommer, og på ingen tid sidder vi på bagsædet og holder hænder. Hvad er det her for noget pis?

Du kigger på mig, og kysser mig i panden.

.

Op af trapperne, hånd i hånd. Du ligger mig i din seng, og tager tøjet af mig mens du kysser hver en centimeter af min krop, hvisker du har bare perfekte bryster og jeg smiler. Jeg burde nok sige noget tilbage, men det er ligesom at ordene er løbet tør her. Du er overalt, inden på, uden på, imens du rør mig fjerlet over alt. Normalt kan jeg ikke lide at have sex sådan her, langsomt, næsten smertefuldt fordi man bare ikke .. får det hele med det samme.. Hvor man kigger hinanden i øjnene, og kysser hele tiden imens. Ikke med andre end.. med de kærester som jeg har været sammen med i flere år, hvor det simpelthen bare er umuligt at lade være med at… elske. Det er faktisk ikke sex det her, det er at elske. Du er den eneste der har fået mig til at komme, bare ved sex, men det har jeg aldrig fortalt dig. Og det gør jeg ikke. Du har ikke fortjent at vide det. Du skal ikke vide at du kommer under huden på mig. Det kan godt være du ved det, men jeg siger det aldrig. 

 

Baby, jeg skal tidligt op imorgen så jeg sætter lige vækkeuret hvisker du, imens du strækker over mig. Ja ja, jeg ved godt hvad det betyder. Vi skal ikke lave noget sammen imorgen. Masser af dårlige undskyldninger.Det er fint nok, jeg tror bare jeg tager hjem nu, jeg vil hellere sove længe svarer jeg, og du kigger misforstående tilbage. Normalt ligger vi jo og holder om hinanden hele natten, men ikke i nat. Du bruger mig til at heale dit fucking knuste hjerte, en lille erstatning for det nærvær og den kærlighed du savner fra en anden. Men det får du ikke fra mig. Ikke idag. Ikke mere.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...