Dagbogs koden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 5 okt. 2013
  • Status: Igang
Amalie bliver hver dag jagtet at forhistoriske mænd, som kun hun kan se. De forfølger hende altid og det eneste sted hun kan søge hen er i højen. Igennem den lille dør, som kun er der når hun bliver forfulgt. De tror alle sammen hun er sindssyg, ingen tvivl om det. Men hvad er det som der er så vigtigt for hende at huske, og hvem er ham den nye bogorm? Og hvad er det for en dagbog?

1Likes
0Kommentarer
240Visninger
AA

3. Dagbog 2

Det var fint at far havde den tiltro til de bæster, men det havde jeg ikke. Godt nok er jeg ikke andet end en lille, stum pige, men jeg er ikke dum. Da månen stod på sit højeste red jeg væk på Christians hest. Jeg havde taget Fredrik med. Jeg ville ikke bare efterlade ham der i armene på dem. Jeg hav­de spundet ham ind i adskillige tæpper og lignende for at han skulle kunne holde varmen i nattekul­den. Det var lidt besværligt at holde ham og ride samtidigt, men det gik. Jeg var da heller ikke an­det end lige nået op på bakkekammen, da Galaks mænd angreb. Det var et forfærdeligt syn. Jeg var som lammet. Kvinder, mænd og børn blev slagtet som får eller geder. Det værste var nu altså at jeg kendte dem alle sammen. Jeg kunne se fiskeren, som altid stod på tovet og prøvede at sælge sine fisk, og jageren med den sjove hat, som altid fortalte de sjoveste historier om gamle dage. Jeg kun­ne dog ikke holde hesten fra at vrinske højt. Selvfølgelig hørte de det og satte efter mig. Det tog mig heldigvis ikke ret lang tid for at vende hesten og komme af sted. Jeg kan godt sige dig at jeg græd. Det var ganske forfærdeligt! Jeg red hele natten og langt op af dagen med. Faktisk holdte jeg først et lille hvil da solen stod højest. Jeg søgte hjælp hos nogle lokale, men det er selvfølgelig svært at spørge om noget når man ikke kan tale. Så jeg stjal mig til lidt små mønter og noget brød. Det var straks være med Fredrik. Han er jo slet ikke gammel nok til at få fast føde endnu! Det lykkedes mig da til sidst at finde en lade med en ko, som jeg kunne tage lidt varm mælk fra. Det havde også været ganske forfærdeligt for ham. Jeg mener han begyndte at græde på mad i det solen stod op. Det er jo også der han plager at få mad, men han holdte da op omkring tre timer senere. Jeg havde så dårlig samvittighed og det hjalp ikke at folk kiggede på mig som om jeg var en dårlig mor! Når men jeg fandt et sted at sove hen på eftermiddagen. Det var utrolig svært at få noget gennemført med kroværten, da han ikke kunne læse og da slet ikke tyde mine fagter. Til sidst fik jeg dog lidt hjælp fra en af de andre kunder. Nu bor vi så her. Som betaling skal jeg arbejde for ham, men det er det værd. Han sørger for at jeg får mad og at Fredrik ikke sulter ihjel som jeg var bange for han ellers ville have gjort. Men nu kan jeg ikke skrive mere i dig, da jeg skal tidligt op i morgen.

Godnat kære Alicia

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...