I'm just not like you think. Or am I? (1D) 13+

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 18 sep. 2013
  • Status: Igang
Darcy er en 18 årig pige som bor i U.S.A. Men på grund af dårlige minder vælger hun at tage til England som au pair. Alt dette gør hun som en ny "start eller "slutning". I ihvertfald håber hun på at alt kommer til at gå godt,og hun overvejer stærkt, at blive boende i England. Hun er heldig eller uheldig at møde selveste One Direction. Hvilket indtryk skaber de? og hvad kan der ske? Er hun som, de andre?
Læs med og se hvordan det hele hænger sammen! og om hun er noget for de skønne drenge, og omvendt
*Der kan forkomme stødende scener, og sprogbrug*
Sorry for det lidt dårlige resumé men håber at i stadig vil læse med. Grunden er at jeg får ideer og skriver ned. Derfor kan jeg ikke afslører hvad der kommer til at ske. Tak for opmærksomheden.
-Louise. <3

4Likes
2Kommentarer
416Visninger
AA

2. A new beginning, or ending.

 

”har du nu husket alt skat?” spørg min mor for ti tusinde gang.

 ”ja, mor du har selv tjekket” siger jeg med et grin i stemmen.

Jeg kan mærke på min mor at hun ikke er tryk ved at jeg skal rejse væk fra hende. Hun siger at der er alt for langt, mens jeg selv mener at det bare er bedst med den afstand. Jeg bor i U.S.A. og skal til England som au pair. Hvis jeg falder for England tror jeg at jeg bliver boende. Jeg magter ikke at skulle bo resten af mit liv her. Jeg vil hellere bo meget langt væk, langt væk fra alle de dårlige minder jeg har her.

Jeg glæder mig bare til at starte et nyt sted, hos en ny familie. Jeg ved godt at jeg ikke kan starte forfra og lave en ny begyndelse, men jeg kan stadig nå at lave en god slutning.

 

                                                                                        ***

Jeg har lige taget afsked med min mor, og sidder nu i lufthavnene og venter på at jeg skal af sted. Endelig bliver der kaldt, og så kan jeg komme på flyet. Jeg viser mit pas, går om bord, og finder min plads. Flyet er ikke så stort. Så heldigvis er der ikke så mange mennesker. En dreng på omkring min alder sætter sig ned på pladsen ved siden af mig. Jeg har aldrig været tryk ved tanken om at jeg skal sidde i et fly, med en fremmet person ved min side. Jeg kan allerede nu føle at det kan gå hen og blive akavet. Flyet gør klar til start, og det varer ikke længe før jeg kan kigge end på U.S.A. og smide alle de gamle minder væk. En dame kommer gående gennem kabinen, og tilbyder mad og drikke. Jeg tager en vand med brus, og en pose slik. Jeg bliver jo nød til bare at få lidt energi, i løbet af den her utroligt lange flyvetur. Mens jeg sidder her i mine tanker, mærker jeg pludselig et prik på min skulder. Jeg vender mit hoved og kigger direkte ind i et smilende ansigt.

”undskyld jeg forstyrrer, men jeg tænker på om du gider snakke. Ellers bliver det her nemlig den mest kedelig flyvetyr ever” siger den fremmede dreng ved min side, og griner lidt.

”tja, hvorfor ikke. Men øhh.. Jo, jeg hedder Darcy. Hvad med dig” svarer jeg, for ikke at gøre samtalen akavet. Hvilket faktisk er umuligt.

”jeg hedder Matthew. Og for resten sødt navn du ejer” siger han og smiler stort. Jeg nikker bare som tak, og åbner posen med slik.

”vil du have?” spørg jeg, og tilbyder ham noget slik. Okay. Det lød som sådan en børnelokker ting. Men nej, det var helt uskyldigt. Heldigvis.

”ja tak” svarer han og tager et stykke.

”nå, hvad skal du så i UK?” Spørger han og smiler sødt. Gud hvor den dreng kan smile, og så er det en da et pænt smil.

”jeg skal være au pair, hvad med dig?” svarer jeg hurtigt, med et smil. Jeg glæder mig vildt meget. Heldigvis for det er turen snart slut.

”jeg skal hjem. Jeg bor i England, men har været i U.S.A. for at besøge en af mine bedstevenner” svarer han. Nu når jeg tænker mig om kan jeg egentlig godt hører, at han har en britisk accent. hvorfor har jeg ikke lagt mærke til det før? Jeg ligger ellers altid mærke til sådan noget. What happened? 

Endelig lyder en høj mandestemme gennem hele flyet. Hvilket betyder, at vi endelig skal lande. JAAAAA! Jeg skynder mig at tage et tyggegummi, inden vi begynder at flyve ned.

Da vi rammer jorden giver det et bump, efterfulgt af et par hop. Og så er det ellers bare med at komme ud.

Det er ikke just varme der rammer mig, idet jeg træder ud af flyet. Jeg følges med Matthew hen hvor vi skal hente vores baggage. Vi finder dem hurtigt og skynder os ud i ankomsthallen. Pludselig slår det mig, jeg aner jo ikke hvem jeg skal kigge efter. Det kunne lige så godt være det der ægtepar som står få meter fra mig. Hvad gør jeg? Mens jeg står i mine egne tanker lægges en hånd på min skuder, og jeg vender mig hurtigt om. Jeg kan hører Matthew som griner tæt ved min side.

”Er du Darcy?” spørg en mand, med et meget venligt udtryk.

”Ja, i egen høje person” svarer jeg og smiler stort.

”jeg er Chris, det er hos mig og min kone Talia, du skal bo” siger han, og smiler. Jeg skynder mig at udveksle numre med Matthew, hvem ved måske kan vi holde kontakten. Derefter krammer jeg ham farvel, og skynder mig at følge med den venlige Chris ud, af lufthavnen.

 

A/N-

Så kom første kapitel. Jeg håber i kan lide det. undskyld det ikke blev så langt, men det vil de ikke alle blive, men skal gøre mit bedste. jeg undskylder også, for stave-og grammatikfejl, eller bare tastefejl.

Håber i vil læse med, og gerne kommentere, like og sætte som favorit, hvis I kan lide den.

//Louise <3

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...