Justin Bieber| I will always be your girl

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 22 jun. 2013
  • Status: Igang
Mød Josephine Mulbjerg og hendes fantastiske og kærlige kæreste, Justin Bieber.
Læs om deres stærke forhold i hverdagen.
Vil de altid være det perfekte par, som altid stoler på hinanden? Eller vil der komme splid imellem dem?
Læs "I will always be your girl" og find ud af det.

*Justin Bieber er ikke kendt i denne historie, men han er stadig ligeså talentfuld, som i virkeligheden*

3Likes
14Kommentarer
660Visninger
AA

2. Justin du er ikke nogen badass!

 

Han kyssede mig blidt på min "inspiration" tatovering, placeret på mit håndled, med hans perfekte og bløde læber. Den tatovering betød så meget for mig, den signalerede noget med, at hvis du først har fundet din inspiration, så kan du kun følge dit hjerte. Det er i hvert fald hvad jeg har gjort, og derfor er jeg nu kærester med Justin.

"Jeg elsker dig", hviskede han og så mig dybt ind i øjne. Han mente det virkelig.

Jeg kunne ikke se ham i øjne længere, så jeg så ned og smilede. Han vidste udmærket godt, at jeg havde en speciel svaghed over for hans gyldenbrune øjne.

Han grinte hæst, men stille. Han vidste, at han kunne tage kontrollen over mig med de øjne, og lad os bare sige at han i hvert fald også brugte den lejlighed.

Han tog ved min hage og løftede den blidt op. Jeg kom til, at kigge ham i øjne igen. Damm! For helvede Jose, tag dig sammen!

Han smilede og førte stille sine læber tættere på mine. Det endte med et blidt kys. Efter min mening, perfekt.

 

"Justin Bieber og Josephine Mulbjerg bedes gå til kontoret med det samme", lød rektorens stemme over skolens højtalere.

Jeg var aldrig rigtigt blevet sendt på kontoret før, af den grund, at jeg havde gjort noget jeg ikke måtte. Det havde jeg sådan set heller ikke nu, eller måske?

Mig og Justin var blevet fangede i, at stå op af en af skolens murer og kysse, hvor klokken havde ringet. Det var da ikke noget forkert på den måde, men der skulle heller ikke særlig meget til, før man bliver sendt på kontoret her.

"Bliver vi seriøst sendt på kontoret på grund af det?", kommenterede Justin. Han virkede sur, og det lød ikke til at han havde tænkt sig at gå op til rektoren, på kontoret.

"Åbenbart", jeg vidste ikke rigtig hvad jeg skulle svare, da jeg tænkte det samme, som ham.

"Skal vi ikke bare skide på det?", foreslog Justin.

Spørg mig lige om han lød som en badass. Ja, det gjorde han. Men sådan var Justin ikke, han var kærlig, ikke en badass. Men han var nu også ret hot, når han var lidt en badass.

"Skide på det? Seriøst Jussy?", jeg prøvede ikke at lyde overrasket, men det gik vidst ikke så godt.

"Ja, altså det er da en åndssvag ting, at blive sendt på kontoret for", han lød meget muggen og irriteret.

"Ja, det er det... Men hvis ikke du går med, så går jeg selv derop", jeg lød meget fornærmet, for så vidste jeg, at han ville gå med.

"Nej, jeg går med", sagde sukkende, præcis som jeg havde forventet.

Han tog min hånd og flettede hans fingre ind i mine. Han lagde hovedet tilbage og sukkede højlydt.

”Kom så Justin”, sagde jeg og trak i ham.

 

Justin åbnede døren ind til rektorens kontor, ikke noget med at banke på, nej. Når Justin var sur, så var han altså sur. Vi trådte ind og jeg lukkede døren efter Justin.

”Justin og Josephine”, lød det fra rektoren. Hun sagde det på en irriterende måde, som om hun lige havde fanget os på fersk gerning, hvilket hun jo også havde.

”Sæt jer ned”, hun nikkede imod de to stole placeret på den anden side af hendes skrivebord.

Justin var hurtig til at sætte sig på den ene. Han kiggede på mig og klappede lydløst på hans lår. Ville han have, at jeg skulle sætte mig på hans lår? Nej, Justin.

”Kom”, nærmest hviskede han.

Jeg gjorde som han sagde og satte mig derfor på hans lår, foran rektoren. Det var hun sikkert ikke tilfreds med, når der jo stod en stol lige ved siden af, hvor vi sad.

”Som I ønsker”, sagde hun irriteret. Hun satte sig til, at taste noget ind på hendes computer. Det var sikkert, hvad mig og Justin havde gjort. Sådan noget skrev de altid ned, her på skolen.

”Hvorfor er vi blevet sendt på kontoret?”, lød det pludselig midt i stilheden fra Justin.

”Mhhh, fordi I har brudt skolens regler”, svarede rektoren, som forresten hed Grethe, men man måtte kun kalde hende fru. Nielsen. Hvad var det enlig for en skole vi gik på? Med alle de sindssyge regler.

”Nå, men der er enlig ikke så meget, at snakke om. I skal bare love, at I ikke gør sådan noget på skolen igen”, sagde hun og kiggede alvorligt på os.

”Okay, fint. Må vi gå nu?”, var Justin hurtig til at svare.

”Ja”, svarede hun og sukkede.

Jeg rejste mig fra Justins lår. Justin rejste sig fra stolen, tog min hånd og vi forsvandt ud af døren.

”Lorte rektor”, mumlede Justin.

 

                     _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ 

 

Tak fordi du læste mit allerførste kapitel! Det betyder meget!

Jeg ville blive så glad, hvis du ville dele dine meninger med mig.

Kommenter, like... Gør hvad du har lyst til.

 

Tak!

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...