Kortprosa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
En lille samling af kortprosa om mit ambivalente kærlighedsliv.

3Likes
11Kommentarer
710Visninger
AA

2. Røgen

Et strøg af en tændstik, efterfulgt af et glimt af skønhed, der hurtigt bliver kvalt i enkeltheden. Jeg suger den varme røg ind i mig, lader den blive en del af mig. Spidsen lyser op i mørket som var den taget ud af jordens indre, og i et lille stykke tid er jeg sikker. Tryg.

Intet kan forhindre mig i at lade det stærke stof suse ud i min krop og få mit blod til at pumpe hurtigere. Instinktivt arbejder min hjerne som et damplokomotiv, og jeg kan alt. Jo tættere advarselstrekanten nærmer sig mine fingre jo mere bliver jeg bevidst om skønhedens forgængelighed. Når den sølvfarvede røg er borte, spredt ud mellem partiklerne i universet, er den glemt med det samme. Det samme er vores kærlighed. Den er kort, hed og farlig, og efterlader os begge med brandsår, der er umulige at hele. Det eneste vi har tilbage er minder og en vished om en langsom, smertefuld død.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...