Kortprosa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
En lille samling af kortprosa om mit ambivalente kærlighedsliv.

3Likes
11Kommentarer
669Visninger
AA

3. Nu

Jeg ligger ved siden af dig og hører kun den lave brummen af uendelig stilhed. Du ligger med ansigtet mod mig og din brystkasse hæver og sænker sig som en bølge, der slår mod strandkanten. Det sky månelys kaster en elverskygge over den hud, som jeg kender ud og ind. Luften omkring os knitrer stadig af den dampende hede, der for lidt siden tordnede omkring i vores kroppe.

 

Jeg føler mig lysvågen og langtfra mæt. Du er så smuk. De sarte lyserøde orkidéer i vinduet misunder dine gudindeformer og den søde duft, som de aldrig vil kunne måle sig med. En altoverskyggende lykke strømmer igennem mig, for det er mig der får lov til at ligge her i din beskyttende varme. Bare at lytte til dine små, drømmende suk får euforien til at boble over i min mave, og jeg lader blidt en finger løbe over dine ribben og den talje, jeg så mange gange har børstet mine læber mod.

Du vender dig halvt, og dit ene runde bryst er blottet. Det frister mig som en vanddråbe i Saharas hede, og uendelig forsigtigt for ikke at vække dig dufter jeg til den dugfriske hud. Blødheden overvælder mig, og jeg opdager ikke, at min rumstering har vækket dig. Jeg mærker en varm hånd mod min nakke og kan fornemme et søvnigt og saligt smil forme sig på din rosenkrans af en mund. Først da jeg ser op på dit ansigt og fanger dine sommergræsgrønne øjne, er jeg sikker. Først dér bliver jeg rystet rundt og kastet ned i sandheden, som jeg ellers har været for stolt til at indrømme. Først dér er der ingen vej tilbage.
Jeg elsker dig. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...