Kortprosa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
En lille samling af kortprosa om mit ambivalente kærlighedsliv.

3Likes
11Kommentarer
766Visninger
AA

5. J.

Jeg sidder i vinduet og puster røg ud på den sne, der falder stødt. Jeg føler ingenting. Ikke engang kulden, der har overtaget den hånd, der holder cigaretten. Det farlige, det allerfarligste, er denne mangel på følelser. Følelsen af død og ligegyldighed.

Men den bliver alligevel langsomt overdøvet af et vemod, der gør krav på min opmærksomhed. Det er en melankoli, der truer med at suse ned i mine lunger og sortne dem med tjære. Det er også en melankoli, jeg langsomt er blevet afhængig af.

 

Hvis jeg havde vidst, at det var sidste gang, havde det været anderledes. En hjerteknusende lidenskab, der ville opsluge alt omkring os og gøre alle sanseindtryk mere intense. Jeg ville have indprentet din hud; alle ar og modermærker, enhver anormalitet ville jeg have hyldet. Din smag og din duft kan aldrig kopieres eller efterlignes, og selv min hukommelse vil lade dem sive ud i forglemmelsens flod med tiden. De vil aldrig blive mine igen. De var aldrig mine, de var kun til låns. Det var mine hænder, du begærede, men udelukkende i mangel af bedre.

 

Du er min vintergæk, der er uendelig smuk og skrøbelig, men kun i kort tid.  Din spinkle krop og din vinterblege hud titter frem på det mørke sengetøj, og glæden svulmer uvilkårligt i maven. Foråret er på vej. Men som foråret kommer, svinder du mere og mere. Du blomstrer kun i helt specielle omgivelser, på trods af din hårdføre umiddelbarhed.

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...