Kortprosa

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 22 nov. 2015
  • Status: Igang
En lille samling af kortprosa om mit ambivalente kærlighedsliv.

3Likes
11Kommentarer
627Visninger
AA

1. Afgrunden

Jeg stod på afgrunden. Mine tæer havde en hed affære med kanten af klippen, mens små uskyldige sten rev sig løs og styrtede lydløst i dybet. Under mig kunne jeg høre mågernes hæsblæsende skrig, mens de sloges om halvførdøjede fiskendvolde i den kolde aftensol. Deres kaglen var egentlig min advarsel, men jeg lyttede ikke. Jeg hørte, men jeg lyttede ikke.
Nu... Nu. Jeg forsøgte at overtale mig selv til at falde. Hvad kunne der ske? Det kunne jo ikke gå galt, mit sikkerhedsnet var det luneulde grågrønne hav, og jeg stolede på det. Bare et lilllebitte skridt, blot to tommer der afgjorde om jeg var levende eller bare i live. 

Disse to tommer afgjorde hele min skæbne og mine fødder var som spændte fjedre, da jeg rykkede et næsten ikkeeksisterende skridt tættere på Det.

Pludselig kom vinden og sugede mig ned, ud, væk fra min balancepunkt og jeg måtte kæmpe som et gedekid foran en ulv for at blive stående. Det var en umulig opgave, men med en kraftanstrengelse jeg har aldrig har oplevet mangen til fik jeg revet mig løs og vaklede stivbenet et par skrift tilbage. Tyngdekraften trak mig i knæ og mine fingre borede sig ned i stenen så hårdt, at jeg kunne mærke blod pible fra mine knoer.

Jeg var ikke klar.

Nysgerrigheden tog over som panikken og adrenalinen fortog sig i smertefulde dunk i mine tindinger. Jeg krøb langsomt tættere på kanten igen og lod mig forføre af vandskorpens erotiske tiltrækningskraft. Den blinkede til mig og gjorde sig til. Aldrig har noget menneske set noget så smukt og sørgeligt. Dybet tiltrak mig med en så makaber kraft, at jeg måtte synke et par gange før min morgenmad blev på plads i mavesækken. Med rystende lemmer kom jeg på benene og blev ét med den stærke vind. Den kyssede mig på kinderne, bed mig i halsen og slikkede mig blidt på næsen.

Min egen viljestyrke smuldrede ved en så langsom erosion, at jeg ikke lagde mærke til det, før den var væk. Stille som en linedanser uden sikkerhedsnet flød mine fødder helt ud og tittede over kanten. 

Jeg måtte tælle til tre for at samle mod.

1. Den alderførste gang, hun flettede sine varme fingre ind i mine

2. Den første gang jeg fik lov til at forføre hende til hendes ben rystede som en billig bygning under et jordskælv.

 

3.

Hun greb mig ikke. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...