Den upoetiske bøssedagbog.

Jeg vil lige starte med at sige, at dette langt fra er en af mine bedste noveller, men den var underholdende at skrive, hæh.


Simon er en helt almindelig fyr på 15. Han har ikke så mange venner, men han klarer sig. Eller...det gør han hvert fald indtil den dag, hvor der en fyr, han godt vil være lidt mere end venner med.

1Likes
1Kommentarer
272Visninger
AA

1. En lille start.

Fuck nu af! Jeg kan ikke lide dig! Du fylder for fucking meget i mit liv! Jeg hader dit udseende, dit smil, din udstråling, du er en nar! Det er lige hvad du er! En K-Æ-M-P-E nar!(Jeg hader min bamse, den vil ikke værdige mit et blik efter jeg er blevet… Ja, du ved jo nok.)

*

Hvorfor skriver jeg egentlig i den her belortede bog? Det giver bare ingen mening. Det er sikkert fordi jeg ingen venner har. Eller, jeg har Anne Mette, men hun er mere bekendt end ven. Skal jeg beskrive hende for bogen? Ja, lad mig gøre det. Anne Mette er en pige på 14 år, hun er vældig køn, selvom hendes navn minder om en rådden sveske. Hun spiller vist nok basketball og er rigtig god til det. Hendes øjne er blå som havet, læberne røde som postkasser(GUUUD, hvor poetisk var det ikke?), også har hun en stemme så blød som mit mandagsundertøj(Hvilket er blødt!). Anne Mette, den rådne gamle sveske, der føles som undertøj. Hvor hyggeligt lyder det ik’ lige? Anne Mette, Anne Mette, hun er min eneste ven.

*

Jeg læser faktisk en bog lige for tiden. Den hedder ”Fucking Forelsket”. Jeg fik faktisk idéen til den her dagbog fra den. Måske giver den bog mening? Nej. Hvad fanden snakker jeg om? Bøger giver ingen mening. De er ren fiktion. Er de ikke?

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...