Når vinden blæser || - Vreden, fyren og det alt for gode sex.

Som et fortsættelse på min anden novelle: Når vinden blæser
Kan læses her: http://www.movellas.com/da/book/read/201209151758123991

Kate er død og begravet, og vreden og sorgen æder Frederikke op indenfra. Når en flot fyr så kommer og tilbyder en en skulder, hvorfor så sige nej? Frederikke vidste dog ikke, hvordan denne flotte fyrs liv var..

0Likes
0Kommentarer
528Visninger
AA

3. Vreden og den alt for gode sex.

     Nattehimlens smukke stjerne lyser vejen op, mens min mørkeblå Fiat kører stille over den hullede asfalt. På passagersædet ligger det jeg skal bruge. En elefanthue, en kniv og en pistol i nødstilfælde. Jeg håber ikke, at der sker et nødstilfælde. Janik sidder og smiler omme bagved. Han glæder sig. Jeg ved ikke, hvordan han fik mig overtalt, men det gjorde han. Der er et eller andet ved ham, der tiltrækker mig – selvom han ikke er min type. Jeg mener, han er jo en fyr. Den måde han smiler på, hans talende øjne. Jeg drejer hurtigt til højre, da Janik råber mit navn. Jeg var lige væk i mine egne tanker.

     ”Hvad fanden har du gang i? Fokuser på din kørsel, Frederikke!”

      Der er stadig åben i Q8, da vi parkerer bilen. Janik står med det samme ud af bilen. Jeg sukker, kigger på passagersædet og alle de ting, jeg skal have med. Dødbringende ting. Janik sagde, at det hjælper på vreden. At lade vreden gå ud over andre er helt normalt, sagde han. Jeg tror på ham. Min hånd griber fat i elefanthuen, der hurtigt bliver trukket ned over mit hoved. Kniven ryger i min for lomme, så den er nem at tage op, og pistolen gemmer jeg indenunder min jakke. Nu er det nu.

     Adrenalinen suser i min krop i samme tempo som Janiks stønnen. Jeg har aldrig følt mig så levende. Jeg sætter mig stille over på passagersædet og smiler til ham. Det her er noget af det bedste, jeg nogensinde har gjort. Sex har aldrig været så godt. Vi er nu i København – ca. 500 kilometer væk fra den Q8, hvor vi dræbte tre. Hold kæft, det gav et adrenalinsus, så det runger! Jeg kigger over på Janik og kysser ham. Lægger så mit hoved på hans bryst og lytter til hans hjerte. Det hamrer der ud af. Han lægger sin arm om min skulder, kysser mig på hovedet og kigger så ud af vinduet. Han er nervøs. Jeg kan mærke det. Jeg kan se det på den måde, han kigger ud af vinduet på og hele tiden er på vagt. Jeg sætter mit lidt op, kigger ham ind i øjnene og kysser ham.

     ”Du skal ikke være nervøs, skat. Vi efterlod ingen fingeraftryk og alle, der var i butikken, er døde. Vi ordnede jo også overvågningskameraerne som det første. Hvad er du nervøs for?” Han kigger på mig. Jeg når ikke at reagere, før han slår mig. En hård knytnæve lige på kinden.

     ”Vi er ikke fejlfrie, Frederikke! Du ved ikke, om de tilkalder FBI eller CIA, så hold kæft!” Han åbner døren og går ud. Den smækker hårdt i, og da jeg kigger op, er han væk. Jeg græder. Tårerne overfalder mine kinder. Jeg ligger mig til at sove med hovedet ud mod vejen. Måske kommer han aldrig tilbage. Måske sagde jeg det forkerte på det forkerte tidspunkt. Måske melder han mig – opdigter en troværdig historie også henter politiet mig her i morgen, når jeg er vågnet. Måske dræber han mig og finder en ny. Måske skulle jeg gå. Måske skulle jeg forsvinde væk – ligesom ham.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...