Når vinden blæser || - Vreden, fyren og det alt for gode sex.

Som et fortsættelse på min anden novelle: Når vinden blæser
Kan læses her: http://www.movellas.com/da/book/read/201209151758123991

Kate er død og begravet, og vreden og sorgen æder Frederikke op indenfra. Når en flot fyr så kommer og tilbyder en en skulder, hvorfor så sige nej? Frederikke vidste dog ikke, hvordan denne flotte fyrs liv var..

0Likes
0Kommentarer
526Visninger
AA

5. Når vinden blæser.

     Lugten af hospital får mine øjne til at åbne sig. Jeg drejer forsigtigt hovedet, men mærker så smerten. Fuck, mit ben og mit hoved dunker som var der en, der hamrede løs på mig. Jeg løfter min hånd for at tage den op til hovedet, men den bliver med et revet ned i sengen igen. Jeg kigger på mit håndled og ser metaller, der sidder rundt om det. Håndjern. Fuck. Jeg kigger til højre for mig og ser Janik ligge i en seng magen til min. Hans øjne er lukkede, og han har slanger over det hele – men han trækker vejret. Jeg kigger mig omkring – jeg er nødt til at få de håndjern af og komme væk herfra. Jeg roder i mit hår. Havde jeg ikke en... Dér! Jeg griber fat om hårnålen og trækker den ud af mit hår. Jeg kan høre folk, der rumsterer ude på gangen. De skal ikke opdage, at jeg er vågnet. Jeg drejer mig forsigtigt i sengen, så den larmer så lidt som muligt. Jeg bider lidt i hårnålen og får den skilt lidt fra hinanden. Jeg propper den ind i hullet og begynder derefter at dreje den frem og tilbage. Det føles som om, jeg bliver ved i flere timer. Drejer den til højre – drejer den til venstre. Ingenting. Jeg bliver ved. Kan mærke at min tålmodighed er ved at slippe op. Jeg lukker mine øjne, drejer den igen og igen og igen. Hvad var det? Et klik? Jeg åbner øjnene og kigger på håndjernene. De sidder stadig om mit håndled. Pludselig mærker jeg en hånd på min skulder, og jeg vender mig hurtigt om. Janik lægger sin hånd over min mund og viser mig, at jeg skal være stille. Han går om på den anden side af mig og begynder at fumle med håndjernene. Jeg vil dreje mig, men jeg bliver forhindret af mit dårlige ben og udstøder et lille skrig. Janik kigger på mig, så på døren, så på mig og fumler derefter videre med håndjernene. Ingen hørte noget. Han får fumlet låsen op og løfter mig op af sengen. Det gør virkelig ondt, men det er bedre end at skulle gå. Han går hen mod vinduet. Jeg kigger forvirret på ham.

     ”Vi kan på ingen måde flygte via gangene. Vi må kravle ud her.”

     Jeg kigger på ham, som var han sindssyg. Jeg kan sgu da ikke kravle ned der med mit ben. Han siger, jeg skal kravle ned først. Han sætter mig på hegnet. Mit ben gør fucking ondt. Jeg når ikke at tænke, før jeg hører døren bag os går op. Vi drejer begge hovedet og ser sygeplejerskerne og politiet stå i døren. De trækker deres pistoler og siger, at vi skal blive, hvor vi er. Jeg når ikke at reagere, før Janik træder at skridt frem. Kuglen rammer ham, han falder bagover. Han rammer min ryg, jeg får overbalance. Jeg falder. Fra 4. sal. Jeg ser Kate. Hun er på en sky. Hun smiler til mig. Vi skal være sammen for evigt. Inden jeg rammer asfalten, hvisker Kate til mig, at jeg snart kommer væk. Ligesom bladene når vinden blæser.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...