Once thief always thief - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Færdig
Næsten 18-årige Melody Black er tyv og forældreløs. Hun lever i et lukket fællesskab også kaldet Broderskabet. Man flygter ikke fra Broderskabet, det er hvad hun har lært. Hendes leder ville straffe hende, hvis hun gjorde det, det ved hun. I Broderskabet stjæler de, for at overleve. En dag, da hun får et nyt mål, ændres alt for hendes nye mål er selveste Louis Tomlinson. Louis Tomlinson er derimod blevet en selvglad popstjerne udenpå, men han er knust indeni, da Eleanor Calder har slået op med ham. En dag mødes deres veje, på en ikke helt så romantisk måde som mange andre kærligheds historier. Louis er en irriterende sanger, der har lukket af for alle følelser vedrørende nye mennesker, men kan Melody ændre på det? Og kan Melody nogensinde bryde det bånd, der binder hende til Broderskabet? Og gemmer hun på mere end den hårde pige, der hader mennesker? Få svaret i en historie om frygt, drama, tyveri, løgne og selvfølgelig kærlighed.
Once thief always thief er 2'eren af Always afriad.

45Likes
33Kommentarer
6537Visninger
AA

28. Shoot and boom

Melodys synsvinkel:

 

Mine øjne lukkedes automatisk. Så var det altså nu, jeg skulle dø. Skudt, ligesom min mor og far. Måske var det alligevel bedst sådan. Der var alligevel ingen, der ville savne mig. Så måtte Louis leve videre uden mig, det ville han sagtens kunne. Han ville finde en fantastisk kvinde, gifte sig med hende og få børn. Han havde alligevel aldrig elsket mig rigtigt, selvom han troede det. Han ville få et godt liv, det var jeg sikker på, idet jeg mærkede den kolde pistol mod min pande. Kate og Perrie ville få sig en ny veninde, der sikkert var meget mere positiv, ligesom dem. Alle ville have et liv at leve videre med.

"Jeg kunne jo også lade dig lide ved at slå drengen ihjel," sagde Dragen efter kort tids venten.

Jeg slog øjnene op og var sikker på, at frygten prydede mit blik. Han måtte ikke dræbe Louis, det måtte han bare ikke!

"Nej, dræb mig i stedet! Jeg har i det mindste ikke noget at leve for! Han er mere værd en mig!" skreg jeg, kom på benene og stillede mig beskyttende mellem Louis og pistolen.

Dragen grinede blot. Han grinede!

"Er det aldrig gået op for dig, hvorfor jeg ville have dig til at stjæle fra lige præcis ham? Hvor er du dog dum," sagde han smilende. Han gav mig kvalme.

"Nej, jeg troede bare, han var ligesom alle andre. Og jeg er aldeles ikke dum!" vrissede jeg, uden at flytte mig væk fra Louis.

"Han er ikke ligesom alle andre, han er en af de mest kendte mennesker i hele verden. Han er intet værd uden hans band og berømmelse. Men at få fat i hans mobil eller computer ville være en guldmine. Vi ville få alle de oplysninger om ham, oplysninger som vi kunne sælge. Eller måske skulle jeg rette mig selv: oplysninger som jeg kunne sælge. Så ville jeg få nok penge til at tage væk herfra for altid."

"Ville du lade os i stikken? Er du klar over hvor mange mennesker, der er i Broderskabet? Hvad skulle vi så gøre, når du var væk?" råbte jeg.

Tænk han ville lade os i stikken og rejse. Der var så mange mennesker her, som aldrig før havde prøvet at leve andre steder en Broderskabet. De ville aldrig vide, hvad de skulle gøre ude i den virkelige verden. Desuden ville de fleste nok blive anholdt.

"Selvfølgelig, ville jeg det. I er en flok fjolser, især dig. Jeg troede aldrig, at du var fjols nok til at falde for en fyr, der bare charmede sig ind på dig. Han elsker dig jo ikke." Dragen virkede ligeglad. Fuldkommen ligeglad med andre mennesker. Det var aldrig gået op for mig, hvor følelseskold han egentlig var. Jo, jeg havde altid set ham som en tyran, men ligefrem at svigte så mange mennesker.

"Vel, gør jeg så!" råbte Louis bag mig, jeg blev helt varm om hjertet, men det var ikke lige det her tidspunkt, jeg havde brug for at han åbnede munden.

"Ved du hvad? Jeg tror dig ikke, og jeg ved, at du vil komme til at knuse Melodys hjerte. Det kan jeg ikke tillade. Hun har altid været som min datter, hende skal du ikke ødelægge," truede Dragen. "Derfor, for at forhindre, at du knuser hendes hjerte, bliver jeg nødt til, at slå dig ihjel."

"Du har aldrig set mig som din datter! Du skulle for helvede til at skyde mig for to sekunder siden!" råbte jeg vredt og bredte mine arme ud til siden, for at fylde endnu mere. Hvis han ville skyde Louis, så måtte han forbi mig først.

"Nogen gange er det bedre, at være død end levende," svarede han blot, mens han prøvede at sigte på Louis.

Jeg var heldigvis højt nok til at dække ham nogenlunde med min krop.

"Melody, det her skal du ikke gøre for mig," hviskede Louis til mig.

"Jo, jeg skal. For jeg har lært, at hvis mennesker virkelig skal være sammen, vil de altid finde sammen," hviskede jeg tilbage. Jeg havde intet at miste. Det var nu jeg skulle bevise mit værd. En del af mig havde vel altid været pinligt berørt over, at jeg stjal fra andre mennesker. Det var nu jeg skulle råde bod på det.

Louis havde vist mig, hvad kærlighed var. Da jeg mødte ham, var han en knust dreng inden i, og en arrogant verdenskendt superstjerne udenpå. Meget var sket siden da, og jeg følte, jeg skyldte ham noget.

"Flyt dig pigebarn. Han tog min mestertyv fra mig, og desuden så ved du ikke nok om kærlighed til at vide, at han hurtigt bliver træt af dig," hvæsede Dragen. Han var ved at blive utålmodig. "Så jeg vil bede dig, om at flytte dig ellers skyder jeg."

"Tving mig," hvæsede jeg tilbage og så ham direkte i øjnene. Jeg så ikke væk, stirrede ham bare ind i øjnene. Det nyttede jo ikke noget, at være bange for ham længere.

Han bed tænderne sammen, og hans kæbe blev spændt. Hans fingre gled hen over aftrækkeren, og før jeg nåede at gøre noget, havde han trykket og en gigantisk brag genlød i hele værelset. Så bredte en pludselig og brændende smerte sig i mit ben. Jeg skreg højt og faldt til jorden. Louis satte sig hurtigt ved min side, mens han prøvede at berolige mig. Det ringede for mine ører, så jeg ikke kunne høre de ord, han sagde til mig.

De næste øjeblikke skete hurtigt: Christopher, der ellers havde stået og set passivt til, trådte hurtigt hen til Dragen, han vristede pistolen ud ad hånden på Dragen, der åbenbart selv var chokeret over hvad han havde gjort, sigtede mod ham og skød. Han blev ved med at skyde, indtil Dragens krop lå ubevægelig på jorden, og de eneste bevægelser var når han blev ramt af et nyt skud.

Christopher stirrede koldt på Dragens slappe krop. Der var ingen fortrydelse i hans blik. Så smed han pistolen ved liget og gik over til mig. Hele verden var sløret for mit blik, men jeg var ikke sikker på om jeg græd. Den ringende lyd blev højere, og jeg var udmærket klar over, at jeg var ved at besvime.

Christopher knælede ved siden af mig. Han strøg en tot hår væk fra mit ansigt og kyssede mig på panden. Selv igennem den ringende tone kunne jeg høre, hvad han sagde, da han bøjede sig ned mod mig: "Jeg elsker dig." Derefter gik han.

 

Louis' synsvinkel:

 

"Hvad gør vi?" spurgte Niall, der var kommet hen ved siden af mig. Han stirrede på Melodys bevidstløse krop. Hans ansigt var blegt, og da jeg så op på de andre, opdagede jeg, at det samme var deres. Jeg så sikkert lige sådan ud.

Jeg var virkelig forvirret over det Christopher lige havde gjort, over det hele faktisk, men det måtte jeg tænke over på et andet tidspunkt. Melody havde lige reddet mit liv, og nu måtte jeg redde hendes.

"Hun skal på hospitalet," svarede jeg hurtigt. Jeg løftede hende op, så jeg havde en hånd under hendes knæ og en under ryggen. Indtil nu havde jeg troet, at hun var besvimet, og det overraskede og bekymrede mig, da hun begyndte at klynke. Det gjorde helt ondt på mig at høre. Hun var altid så stærk, hvordan kunne hun pludselig blive så svag? Det røde hår klistrede til hendes pande, der hurtigt var blevet våd af sved. Tårerne sved i mine øjne.

"Ja, men hun er jo ikke registreret." Liam så opgivende på mig.

"Nå, men så er det på tide," svarede jeg og gik i retning af døren.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...