Once thief always thief - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Færdig
Næsten 18-årige Melody Black er tyv og forældreløs. Hun lever i et lukket fællesskab også kaldet Broderskabet. Man flygter ikke fra Broderskabet, det er hvad hun har lært. Hendes leder ville straffe hende, hvis hun gjorde det, det ved hun. I Broderskabet stjæler de, for at overleve. En dag, da hun får et nyt mål, ændres alt for hendes nye mål er selveste Louis Tomlinson. Louis Tomlinson er derimod blevet en selvglad popstjerne udenpå, men han er knust indeni, da Eleanor Calder har slået op med ham. En dag mødes deres veje, på en ikke helt så romantisk måde som mange andre kærligheds historier. Louis er en irriterende sanger, der har lukket af for alle følelser vedrørende nye mennesker, men kan Melody ændre på det? Og kan Melody nogensinde bryde det bånd, der binder hende til Broderskabet? Og gemmer hun på mere end den hårde pige, der hader mennesker? Få svaret i en historie om frygt, drama, tyveri, løgne og selvfølgelig kærlighed.
Once thief always thief er 2'eren af Always afriad.

45Likes
33Kommentarer
6992Visninger
AA

2. Prolog

Mit navn er Melody Black, hvilket egentlig er skæbnens ironi, fordi jeg har langt, slidt, rødt hår (og når jeg siger rødt, mener jeg  rødvinsrødt, bare en anelse lysere), der overhovedet ikke minder om farven sort. Grunden til jeg hedder Melody, er jeg ikke sikker på. Den gang jeg var lille syntes mine forældre åbenbart, at jeg havde en meget melodisk stemme, hvorfor de syntes det, er mig en gåde, de må vel have syntes, at jeg græd på en meget melodisk måde. Fik jeg nævnt, at jeg er forældreløs, og, at jeg var et halvt år gammel, da de døde? Nå, men mere er der ikke i den historie. 
Jeg er næsten atten, tror jeg nok, jeg har grå øjne, og jeg er medlem i et fællesskab, også kaldet Broderskabet. I Broderskabet er vi cirka 20-25 personer, vi bor i udkanten af London i et forladt lejligheds kompleks. Historien bag det at vi har fået de lejligheder, er faktisk så enkel at der kom en sygdoms epidemi i lejlighederne og alle flygtede, og så glemte de pludselig alt om, at de hverken havde lukket for vandet eller elektriciteten. 

Nu har I måske den ide, at der kun er mænd i Broderskabet, men der er skam også kvinder. Jeg ved ikke hvem der fandt på navnet, men de syntes åbenbart det lød bedre end søsterskabet, så derfor blev det Broderskabet.

I Broderskabet stjæler vi. Vi kan ikke gøre andet. Vi har hverken penge eller mad, så den enste ting vi kan gøre er at stjæle. Jo, jeg kan, da godt få dårlig samvittighed når jeg stjæler, men jeg får bare altid det der kick, når jeg slipper afsted med det. Jeg er vokset op med at stjæle,og det går mig faktisk ikke så meget på, når jeg gør det. Det er let, og de fleste opdager det slet ikke.

I Broderskabet har vi alle lært, helt fra da vi var små, én ting: Man flygter aldrig fra Broderskabet. Det vil Dragen ikke tillade. 
Dragen er min leder. Han bestemmer alt, hvad der skal foregå. Han får altid de fleste ting, vi stjæler, vi får dog også nogle selv. Han er en høj mand, der er kraftigt bygget, de seneste år har han taget lidt på, men han kunne stadig dræbe en godt trænet, voksen mand. Han har vist selv bestemt navnet Dragen, for at lyde frygtindgydende og farlig, det gør han også, men det er bare ikke navnet, der gør ham det. Jeg bryder mig virkelig ikke om ham, faktisk frygter jeg ham. Han er en af de eneste, jeg overhovedet frygter. Så hvis jeg prøvede at stikke af fra Broderskabet, ville han straffe mig. Men lige nu er jeg en af hans bedste tyve, jeg er en af de eneste i hele Broderskabet, der aldrig har fejlet.

Hvad angår min forældre, så ved jeg faktisk ikke, hvordan de døde. Dem der levede i Broderskabet, dengang de døde, siger at mine forældre skulle ud på en speciel mission, hvor de døde. Jeg har aldrig forstået det, for hvis jeg mødte mit livs kærlighed, ville jeg flygte, eller jeg ville i hvert fald prøve. Når jeg har spurgt ind til mine forældre, er der aldrig nogen, der svarer ordenligt, de siger altid det samme: "Dine forældre døde i en vigtig mission". En dag ville jeg gerne høre hele historien. Jeg har heller ingen søskende, men jeg har Christopher, også kaldet Chrisser, han er det, der kommer tættest på en ven.

Jeg er ret høj. Fremmede folk stopper mig tit på gaden, bare for at sige noget om, hvor utrolig høj jeg er, og nogle gange har jeg bare lyst til at råbe: "Det er, fordi jeg har spist mine grønsager!" Lige ind i hovedet på dem, men det ville nok få dem til at tro, jeg er komplet sindssyg, hvilket de fleste folk sikkert også mener, jeg er. Jeg er tyv. Sådan er det. Og det er ikke til at komme uden om.
Faktisk er jeg ikke en gang specielt høj,  jeg er højere end de fleste mennesker på gaden, men i Broderskabet er de fleste piger og kvinder på højde med mig, faktisk er de fleste højere end mig. Jeg er en af de laveste piger i Broderskabet.

Normalt stjæler vi ting fra helt almindelige mennesker, men nogle gange får vi mål. For eksempel en kendt person. Kendte mennesker er faktisk ligesom dumme som almindelige mennesker, når det komme til røveri, de lægger ligeså meget mærke til det som almindelige mennesker. Dragen giver os vores mål, når vi altså får mål, og det er ham der bestemmer hvem målet er.

Sidste gang jeg fik et mål, gjorde jeg bare, som jeg plejer at gøre. Jeg bankede på døren, tre hurtige bank, som altid. Døren blev åbnet, og jeg trådte ind i Dragens lejlighed, som jeg havde gjort det hundrede gange før.
Dragen vinkede mig hen til sig fra sofaen, hans kraftige kropsbygning fik sofaen til at klage.
"Dit nye mål," sagde han roligt.
"Ja, Hr.?" spurgte jeg og gik et skridt frem.
Dragen rakte mig et billede af en smilende dreng, der havde en smule strithår og så meget genkendelig ud. 
"Louis Tomlinson. Tag hvad du plejer: Mobil, pung, iPad, computer. Alle de elektroniske genstande han har," instruerede han mig.
"Javel, Hr.," sagde jeg og vendte mig om for at gå ud ad døren igen.
"Og Melody?" lød det ovre fra sofaen.
Jeg snurrede rundt ved lyden af mit navn. "Ja, Hr.?"
"Du har aldrig fejlet, og det her er ikke målet, du fejler ved, forstået?" spurgte Dragen med et tilfredst smil om munden.
"Selvfølgelig."
Med de ord gik jeg ud ad døren, uden at vide at denne gang ville være fuldstændig anderledes end før.

 

Sådan er mit liv, når man er tyv én gang vil man altid være det.

One thief always thief.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...