Once thief always thief - One Direction

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 7 sep. 2013
  • Opdateret: 12 okt. 2014
  • Status: Færdig
Næsten 18-årige Melody Black er tyv og forældreløs. Hun lever i et lukket fællesskab også kaldet Broderskabet. Man flygter ikke fra Broderskabet, det er hvad hun har lært. Hendes leder ville straffe hende, hvis hun gjorde det, det ved hun. I Broderskabet stjæler de, for at overleve. En dag, da hun får et nyt mål, ændres alt for hendes nye mål er selveste Louis Tomlinson. Louis Tomlinson er derimod blevet en selvglad popstjerne udenpå, men han er knust indeni, da Eleanor Calder har slået op med ham. En dag mødes deres veje, på en ikke helt så romantisk måde som mange andre kærligheds historier. Louis er en irriterende sanger, der har lukket af for alle følelser vedrørende nye mennesker, men kan Melody ændre på det? Og kan Melody nogensinde bryde det bånd, der binder hende til Broderskabet? Og gemmer hun på mere end den hårde pige, der hader mennesker? Få svaret i en historie om frygt, drama, tyveri, løgne og selvfølgelig kærlighed.
Once thief always thief er 2'eren af Always afriad.

45Likes
33Kommentarer
6546Visninger
AA

12. I think, I'm sick

Melodys synsvinkel:

 

"Nå, så de kommer bare," mumlede jeg vrissent. "Hvorfor? Skal I beslutte, om I vil sætte mig af hos politiet eller dyreinternatet?!"

Louis sendte mig et strengt blik. Det var måske ikke pænt sagt, efter at han havde ladet mig fortælle om mit liv.

"Undskyld," mumlede jeg, men så gik det op for mig. "Nej, ved du hvad? Jeg trækker min undskyldning tilbage! Du ser mig ikke som et menneske! Og det er kun, fordi jeg er anderledes. Hvis jeg kunne have valgt selv, ville jeg da helt klart vælge dit liv, men det kan jeg ikke!" råbte jeg, da en pludselig vrede vældede ind over mig.

"Nej, selvfølgelig er det ikke din skyld, men måske er det..." sagde Louis, men jeg afbrød ham.

"Stop. Stop lige der. Du skal ikke en gang færdigøre den sætning! Og du skal heller ikke sige, at det er mine forældres skyld!"

"Jeg er ked af at sige det, men det er det. Hvis de elskede dig, ville de være flygtet." Han spyttede ordene ud.

Jeg for tilbage, som havde han slået mig. Tænk at han kunne finde på at tale sådan til mig.

"Man flygter ikke fra Broderskabet!"

"Hvad laver du så her?"

"Jeg kan ikke tage tilbage, før jeg har stjålet en af dine latterlige ting!" skreg jeg.

Der blev stille ved siden af mig. Meget stille.

Jeg sukkede og fortsatte i et lidt mere roligt tonefald: "Jeg forstår det slet ikke. Hvorfor gør du det her? Du væmmes ved mig, jeg kan se det i dine øjne. Jeg ser forkert ud i dine øjne! Du synes ikke, jeg er en rigtig person, og det er kun, fordi jeg stjæler! Du tror ikke, jeg har følelser, men jeg kan også blive såret! For et par timer siden, sagde du, at jeg er ondskabsfuld og flabet, og ved du hvad, det gjorde ondt. Jeg har også følelser! Okay, du væmmes ved mig, og du synes jeg er forkert, og det er helt fint, men så burde jeg ikke være her." Jeg sukkede endnu en gang, derefter sagde jeg noget, jeg aldrig havde troet, jeg ville sige. "Kan du ikke bare sætte mig af ved politistationen eller i det mindste lade mig gå? Du piner os begge to ved at gøre det h..."

Jeg blev afbrudt af et par bløde læber, der blev presset mod mine. De første tre sekunder nød jeg det, men så gik det op for mig, hvis læber det var. Jeg trak mig hurtigt væk fra ham og tog endda et par skridt væk.

"Hvad fanden var det?!" vrissede jeg vredt.

"Et kys," mumlede han og så ned i jorden med en kejtet bevægelse.

Jeg trådte helt hen til ham, så han var nødt til at se mig i øjnene. Der var ikke meget højteforskel mellem os, så han skulle ikke se ned.

"Det her ændrer ingenting mellem os," sagde jeg, skubbede ham et par skridt tilbage og løb ind på værelset.

Da jeg nåede ind på værelset, satte jeg mig tungt på sengen. Tænk han havde kysset mig, for han stoppe mig. Idiot.

Jeg fumlede lidt med min baglomme og fiskede så min mobil frem. Det var en htc, jeg en gang havde taget fra en fyr, der virkede vildt provokerende. I troede nok ikke, at vi havde mobiltelefoner, men det havde vi skam. Hvis det skulle ske at vi en dag blev opdaget og blev slæbt afsted til et eller andet hus, eller lejlighed, kunne vi sætte en gps til på mobilen. Alle i Broderskabet havde på et eller andet tidspunkt stjålet en mobil, og hvis sagen var den, at vi ikke kunne sælge den, så fik vi den. Når vi så havde fået mobilen, programmerede vi den til at alle de andres mobiler kunne opfange et signal fra ens egen, hvis man satte gps til.

Derfor satte jeg så hurtigt som muligt gps til på min mobil og håbede inderligt, at der var nogen, der snart ville komme ud efter mig.

 

Louis' synsvinkel:

 

Hvad fanden var det?!

Det var egentlig et godt spørgsmål, for hvad fanden var det egentlig? Hvad fanden havde jeg haft gang i?

Jeg fattede ikke,hvorfor jeg bare havde kysset hende. Lige pudselig havde jeg fået en enorm trang til at kysse hende, så jeg havde slået hjernen fra, og jeg havde kysset hende. Men det var ikke en gang en ordentlig undskyldning, for at have gjort det. Hun var tyv, for himmelens skyld! Hvad var der gået af mig?

Jeg sparkede til mit sofabord, men sprang hurtigt væk igen med en meget øm storetå. Jeg bandede højlydt. Hvad havde jeg rodet mig selv ud i?

Jeg var knap nok kommet over bruddet med Eleanor, jeg kunne da ikke bare gå rundt og kysse folk. Desuden kunne jeg ikke en gang lide hende. Alligevel kunne jeg ikke ignorere det faktum at hun måske havde haft ret. Jeg synes, hun var forkert, fordi hun stjal. Det var forkert at stjæle, og jeg kunne aldrig forestille mig, at kunne gøre det mod andre mennesker. Jeg ville ikke ligefrem sige, at jeg væmmedes ved hende, men jeg var heller ikke ligefrem begejstret for hende. Måske skulle jeg give hende en chance? Det kunne jeg vel tænke lidt over.

Jeg vendte mig, så jeg kunne se ud ad vinduet. Det var ved at blive mørkt. Jeg gabte og så på uret, der hang på væggen. Klokken var halv tolv. Det var vist på tide at gå i seng.

 

***

 

Melodys synsvinkel:

 

Jeg vågnede op og tumlede ud af sengen. Endnu en gang var jeg blevet jaget fra en drøm og ind i et mareridt. Heller ikke denne gang kunne jeg huske, hvad mareridtet havde handlet om, men tanken om det forsvandt brat, da jeg tumlede ned på gulvet.

Jeg kunne knap nok stå op på gulvet, og mine ben svajede. En enorm hovedpine dunkede i mit hoved, mit blik var sløret, og jeg begyndte at svede efter et skridt. Min krop faldt til jorden, jeg kunne ikke holde mig oprejst længere. Alting virkede underligt og forvrænget for mit blik.

På lang afstand kunne jeg svagt høre skridt. Pludselig var Louis' ansigt foran mit. Han så forskræmt og bekymret ud, men jeg kunne ikke fokusere.

"Melody, hvad sker der?" spurgte han. Jeg koncentrerede mig, for at høre ham. Han lagde sin hånd på min pande. Han trak hurtigt sin hånd til sig igen, denne gang med et endnu mere forskrækket ansigt. "Du er jo brandvarm?"

Han tog fat i mine arme for at hjælpe mig op, desværre nåede jeg ikke så langt, før mine ben igen knækkede sammen under mig. Han greb mig med sine stærke arme. Da jeg igen landede på gulvet, så Louis på mig og prøvede, uden held, at holde mit blik fast. Mit blik svømmede, og jeg havde svært ved at holde fokus.

"Melody! Fokuser på mig! Melody!" Hans stemme blev lavere og lavere.

Men jeg kunne ikke fokusere på ham. Min hjerne ville bare ikke. Jeg prøvede flere gange, desværre uden held. Jeg havde det, som om jeg stod inde i en brandeovn, for hele min krop var brandvarm. Jeg rystede over hele kroppen.

Det var noget af en om gang feber. Det var den eneste tanke, der var i mit hoved, da jeg fløj ud af bevidstheden og besvimede.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...