Immortal Love {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Færdig
For mange år siden boede den lille lykkelige familie, bestående af en pige, en mor og en far i en dejlig stor villa i udkanten af London. Deres liv var perfekt, alt gik fantastisk, op af bakke og det hele - indtil enhvers værste drøm skete for den 17-årige Mellow Evans. En hel normal tirsdag eftermiddag blev hun ringet op af politiet, som fortalte at hendes forældre var endt i en trafikulykke og overlevede ikke. Det hele blev et helvede for hende, og til sidst kunne hun bare ikke klare mere. Pludselig blev hun ikke set i skolen, man kunne ikke komme i kontakt med hende mere; hun havde hængt sig nede i husets kælder. Taget sit eget liv. Nogle år efter tager fem drenge på en uges ferie i huset for at slappe af. Dog bliver det ikke fredeligt for dem, da Mellow stadig hjemsøger huset og hun bryder sig ikke om gæster. Tjek traileren!

88Likes
112Kommentarer
5483Visninger
AA

9. Kapitel 8.

Mellows synsvinkel:
Jeg rejste mig fra den knirkende gyngestol og gik hen til vinduet, hvor udsigten til Zayn nede på terrassen var perfekt. Jeg betragtede hans våde sorte tshirt som klistrede fast til hans krop, hvilket fremhægede hans muskler en del. Hvad er det dog for noget jeg siger?
Jeg tvang blikket væk fra ham, og overlevede lidt om jeg skulle gå ned til ham, indtil en bil, efterfuldt af en anden kørte ned langs indkørslen, var der intet og overveje. Jeg kiggede kort hen på Zayn igen, hvor hans andet ulæselige blik var ændret til et lettet et. Et skævt smil gled over mine læber.
”Hva såå Zayn!” lød det højt fra en ret så bleg dreng med noget lyst hår og selv herfra kunne jeg se han havde nogle skæve tænder, ”så gad du ikke længere være alene hjemme, eller hvad?”
Hurtigt lagde jeg min hånd om på baghovedet og kiggede hen på Zayn igen.
’Alene og alene? Hm.’ Jeg studerede Zayns ansigt nøje, da det gik fra lettet til nærmere skræmt. Han tyggede på sin underlæbe, hvilket fik mig til at grine en smule. Noget siger mig, at han hørte min tanke.
Jeg lod hånden glide ned fra mit baghoved og droppede at høre hans tanker, da de andre personer var begyndt at gå hen mod ham og hurtigt spottede jeg Perrie, som gik med blikket klistret på Zayn med et alt for stort smil, hvilket irriterede mig grænseløst.
Jeg hørte dem kort sige hej til ham, og Zayn svare, indtil jeg trådte et skridt frem, igennem vinduet og svævede ned til dem. Mit blik gled rundt på dem alle, dog mest Perrie som allerede havde sat sig på stolen ved siden af ham. En idé strejfede mig, hvilket fik mig til at smile enormt, før jeg svævede hen mod terrassedøren som stod åben. 

Zayns synsvinkel:
Jeg glæder mig til at se, hvordan du redder dig ud af denne her.
Et sus gik igennem min mave og endnu engang tyggede jeg på min underlæbe. Egentlig vidste jeg ikke rigtig hvad hun mente, for altså - var det dét med Perrie, eller hvad?
"Vi har fa...." Harry stoppede midt i en sætning og kiggede forvirret over i retningen mod terrassedøren. "I har hvad?" spurgte jeg forvirret, men han svarede mig ikke. 
Prøv og kig i Harrys retning. 
Jeg fulgte Harrys blik og et gisp undslap mine læber. Sig mig, hvad fanden har hun gang i? 
Jeg hygger mig. 
"Du har ikke fortalt mig, at du har haft besøg?" spurgte Harry, imens han gik hen mod Mellow med udstrakt arm. "Harry." sagde han, idet hun tog imod hans hånd. "Mellow." 
"Mellow." gentog han og tyggede lidt på navnet. 
Jeg sendte hende et vredt blik, men alligevel kunne jeg ikke ignorerede den varme følelse som kørte igennem mig. Jeg havde savnet hende. 
"Hvem er hun?" lød det irreret fra min side, hvor Perrie sad og kiggede på den mest snobbeste måde jeg nogensinde i hele mit liv havde set før, på Mellow, som stod og hilste også på de andre drenge nu. 
Noget siger mig det her ikke er godt.
Det er dét heller ikke. 
"Hvor har i mødt hinanden?" hørte jeg Niall spørge hende, hvilket fik et sus til at gøre igennem mig. "Jeg bo.." Hurtigt havde jeg farret op af stolen og løbet hen til hende, for at smække en hånd på hendes mund. "Hun bor her i nærheden," forklarede jeg hurtigt og i snug sendte hende et hårdt blik, som hun grinede af.
"I nærheden?" gentog Louis forvirret, "nå, jeg troede vi var de eneste her i nærheden." Mellow kiggede på mig med et ulæseligt blik, som som altid fik kuldegysningerne til at rejse sig. "Det er i også." sagde hun kort. 
Det lød ikke til at Louis hørte det, for gruset i indkørselen begyndte at larme som en sindssyg. "ELEANOR!" skreg han og løb hurtigt derhen. De andre drenge grinede en smule og begyndte stille at gå efter ham, sikkert nok for at hilse på hende.
"Hvad har du gang i?" hvæsede jeg lavt til hende, som hun grinede kort over. "Som sagt; jeg hygger mig bare." Jeg skulle lige til at svare, da Perrie pludselig var kommet op ved min side og lagt en hånd på min skulder. "Zayn. Hvem er hun?" spurgte hun og sendte mig et charmende blik, som jeg gav mig lyst til at rulle øjne. "Jeg hedder Mellow," forklarede Mellow og sendte hende et snobbet blik. "Hej Perrie." 
Jeg kunne se på hende, at det gav et sæt i hende, så snart hun havde sagt hendes navn. Det var også forståeligt som den måde Mellow sagde det på. Selv jeg blev bange. 
"Hvor kender du mit navn fra?" spurgte hun forvirret, men heldigvis nåede ingen at sige mere før Jade, Leigh og Jesy kom hen til hende. "Hej," sagde Jade høfligt og rakte hånden frem mod hende. Men Mellow tog dog ikke imod den, hvilket fik mig til at kigge hårdt på hende, men hun gjorde stadig ingenting. 
Jade lod sin hånd glide ned langs hendes side og rømmede sig kort. "Jeg hedder Jade. Og det er Leigh og Jesy." De vinkede akavet til hende. "Jeg ved godt hvem i er," sagde Mellow med en helt anderledes stemme. "Zayn har fortalt om jer." 
"Og kun jer tre," tilføjede hun bagefter og kiggede hårdt på Perrie, som lidt efter kiggede hen på mig med et forvirret blik og det stod ud af hende, hvor skuffet hun var. 
"Ikke noget om hende tøsen der," sagde Mellow så og sendte Perrie et ligegyldigt blik. Jeg kunne se Perries ene øjne klemme sig en smule sammen og jeg formodede vel at vreden indeni hende var ved at stige.
"Intet udover hun er pisse irerterende." 
"Nu er det nok!" skreg Perrie og begyndte at gå hen med Mellow, som stod med et drillende smil på læberne, men heldigvis nåede jeg lige at gribe fat i hende. "Rolig," sagde jeg og prøvede ved nogle rolige bevægelser at få hende til at falde en smule ned.
"Wow," lød det fra Eleanor som stod ovre ved de andre drenge som også kiggede overrasket på os. "Hvem er din pige Zayn?" spurgte hun. 
Jeg mærke Perrie med et stoppede hendes bevægelser rev sig fra mig og kiggede på mig. "Ja Zayn, hvem er din pige?" sagde hun hårdt og borrede sine øjne ind i mine. 
Pas på hvem du vælger. Du ved godt hvad jeg kan gøre og du ved hvad Perrie også kan gøre. 
Jeg kiggede hen på Mellow, som stod med det samme drillende smil på læben og sin hånd holdene omme bag på hendes baghoved. Jeg sukkede, før jeg åbnede min mund . . . .

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...