Immortal Love {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Færdig
For mange år siden boede den lille lykkelige familie, bestående af en pige, en mor og en far i en dejlig stor villa i udkanten af London. Deres liv var perfekt, alt gik fantastisk, op af bakke og det hele - indtil enhvers værste drøm skete for den 17-årige Mellow Evans. En hel normal tirsdag eftermiddag blev hun ringet op af politiet, som fortalte at hendes forældre var endt i en trafikulykke og overlevede ikke. Det hele blev et helvede for hende, og til sidst kunne hun bare ikke klare mere. Pludselig blev hun ikke set i skolen, man kunne ikke komme i kontakt med hende mere; hun havde hængt sig nede i husets kælder. Taget sit eget liv. Nogle år efter tager fem drenge på en uges ferie i huset for at slappe af. Dog bliver det ikke fredeligt for dem, da Mellow stadig hjemsøger huset og hun bryder sig ikke om gæster. Tjek traileren!

88Likes
112Kommentarer
5461Visninger
AA

16. Kapitel 15.

Mellows synsvinkel:
Vreden pumpede rundt i mig, og selvom det nok var umuligt, var det som om mit hoved var ildrødt - af raseri. Hvad fuck bildte de sig ind? Sådan at have fucking sex ude på mit badeværelse? Selvom jeg var ligeglad, så prikkede det stadig på en virkelig ubehagelig måde i maven. Som om jeg ikke kun var sur over de havde sex på badeværelset, men bare i det hele taget de havde.. sex.
Men jeg er da ligeglad.. ikke? Det rager mig ikke en skid om Zayn har sex med hende, som han ellers har fortalt mig, at han ikke bryder om, men han nu har-sex-med-ude-på-fucking-badeværelset!
Jeg skulle til at gå derind, men jeg kunne ikke få mig selv til det. Lyden af de adskilte læber og de næsten lydløse støn fik det til at prikke endnu mere, ikke bare i min mave men også i mine.. øjne? 
Jeg tog mig selv i at træde tre skridt væk fra døren til badeværelset, men det hjalp ikke; jeg kunne stadig høre dem. Jeg kunne stadig høre det
Og nu var det nok. 
Jeg kunne høre de andre drenge sidde inde i stuen - eller jeg kunne høre Harry der brokkede sig over et eller andet spil. Døren stod heldigvis åben derind til. 
Det var som naturligt for mig det her, derfor var jeg slet ikke i tvivl om hvad jeg skulle gøre, for at vække Harry og Leigh's opmærksomhed inde fra stuen af. Jeg gik over til lys kontakten som var placeret ved siden af udgangens døren. 
"Hvad sker der?" lød det derinde fra idet jeg trykkede på kontakten. Som altid kunne jeg høre stolene blive trukket tilbage og fodtrinde på vej herud. En tung stilhed lagde sig over os alle, da de stilte sig i dørkammen og kiggede ud i mørket. "Harry.." mumlede Leigh og fangede hans hånd, "hvad sker der?" 
"Jeg ved det ikke.." mumlede Harry, "det er da ikke normalt at lyset bare pludselig går sådan.. vel?" 
"Skal vi hente de andre?" 
"Nej.. tror bare pæren er sprunget. Det er sikkert ingenting." lyder det beroligene fra Harry som sender hende et forsigtigt smil. Leigh nikker en smule og skal til at vende sig rundt og gå ind i stuen igen, indtil Harry pludselig laver det om til en eller anden plat kærlighedsfilm; 
"Leigh.. vent." 
Han river på en eller anden sjov måde hende tilbage til ham, så de står rimlig tæt. Det prikker stadig i min mave. "Der er noget jeg gerne vil sige til dig.." mumler han genert og kigger ned i jorden. Han tager en dyb indånding mens Leigh bare står og ser forvirret på ham. "Siden I ankom her, har jeg bare haft sådan en sjov fornemmelse i maven hvergang jeg har været sammen med dig. Jeg ved godt at kysset sikkert ikke betød noget for dig.. men for mig; betød den alting. Du har været i mine tanker ligeside-" 
"Harry." mumler Leigh og ligger sin ene finger på hans mund, "Drop det der, og lad os gå ind og spille videre." En kort stilhed ligger sig over dem, før Harry trækker på skulderne, "nå.. det var et forsøg værd." hvisker han lavt, vender sig rundt og går med Leigh hen til bordet, hvor hun allerede har sat sig. 
Jeg udbryder et irriteret suk og vender mig rundt mod badeværelsesdøren igen. Min mave begynder langsomt at sno sig sammen og jeg bider mig hårdere og hårdere i læben.. Den.. idiot. Zayn den.. idiot. 

Zayns synsvinkel:
Mørket havde lagt sig over os, som vi alle sammen sad ude på terrassen og snakkede. Det eneste lys var fra en svag hvid lampe som lyste en smule inde fra stuen og stearinlysene som stod på bordet. Vi havde sat herude i snart to timer hvor vi alle bare har snakket. Eller næsten alle. Jeg havde ikke. 
Hvad skulle jeg også sige?.. eller gøre? 
Jeg var i chok. 
Stadig, selv efter tre timer. Hvorfor gjorde jeg det? Jeg følte.. intet. Jeg ved jeg intet føler for hende, men alligevel lod jeg mig rive med? Og det sjoveste var at Mellow var i mine tanker hele tiden. Selv nu er hun, selvom Perrie sidder og glider sin fod op af mit ben. Det eneste jeg tænker er.. Mellow. 
Det er længe siden jeg har set hende. Faktisk virkelig lang tid siden, selvom det faktisk ikke er lang tid endda.
Zayn.
Et lille gisp undslipper mine læber, men heldigvis er de andre igang med at grine over noget så de hører det ikke. Mellow? 
Håber du har god tale i baglommen, for det her bliver svært for dig at forklare med en troværdig forklaring.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...