Immortal Love {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Færdig
For mange år siden boede den lille lykkelige familie, bestående af en pige, en mor og en far i en dejlig stor villa i udkanten af London. Deres liv var perfekt, alt gik fantastisk, op af bakke og det hele - indtil enhvers værste drøm skete for den 17-årige Mellow Evans. En hel normal tirsdag eftermiddag blev hun ringet op af politiet, som fortalte at hendes forældre var endt i en trafikulykke og overlevede ikke. Det hele blev et helvede for hende, og til sidst kunne hun bare ikke klare mere. Pludselig blev hun ikke set i skolen, man kunne ikke komme i kontakt med hende mere; hun havde hængt sig nede i husets kælder. Taget sit eget liv. Nogle år efter tager fem drenge på en uges ferie i huset for at slappe af. Dog bliver det ikke fredeligt for dem, da Mellow stadig hjemsøger huset og hun bryder sig ikke om gæster. Tjek traileren!

88Likes
112Kommentarer
5458Visninger
AA

15. Kapitel 14.

Zayns synsvinkel:
Tankerne flyver rundt i mit hoved, mens min mave snor sig mere og mere sammen. Havde han regnet det ud? Havde Louis opdaget det? Havde Mellow også vist sig for ham? 
Jeg ved ikke hvorfor, men Louis valgte at vi skulle sidde under det store grentræ midt i haven. Han slog sig ihvertfald hurtigt ned og rev mig med ned. "Av!" udbryder jeg, da min ene albue rammer en grenkogle som ligger i græsset og jeg mærker hvordan min albue snor sig sammen til et albuestød. Jeg tager mig til den med den anden hånd og begynder at lave alle mulige sindssyge bevægelser med mine ben.
"Zayn," vrisser Louis irriteret efter 2 minutter hvor jeg egentlig bare havde lagt og vridet mig rundt i græsset, selvom min albue efter tredje sekundter ikke gjorde særlig ondt mere, "tag dig nu sammen." 
Jeg lukker kort øjnene, da jeg ligger sådan at han ikke kan se mit hoved, tager lydløst en dyb indånding og sætter mig op i græsset med et svagt overbevisende smil. "Hvad vil du snakke om, Louis?" 
Han sukker og løfter begge sine øjenbryn og med et falmer mit smil - han kan altid genkende mine falske smil. Uhyggeligt. "Jeg vil snakke om Mellow, Zayn." begynder han og sætter sig til rette.
Vinden suser i vores hår og jeg mærker hvordan jeg langsomt begynder at få gåsehud. Dog fik Louis det ikke, kun mig; og det var faktisk ret sært, fordi det var jo ikke fordi det var særlig koldt? 
"Og Perrie," tilføjer han lidt efter.
Jeg får et sus i maven og bider mig en smule i læben. "Ja?" 
"Hvad er der med dig!?" udbryder han pludselig med en hård stemme, "hvorfor fuck er du sådan? Hvad lavede du overhovedet igår - hvorfor skulle du pludselig ind i skoven klokken lort om natten!?" 
Jeg mærker hvordan mit blod fryser til is og hvordan jeg hurtigt bliver mundlam.. Hvad skulle jeg svare..?
"Og hvordan kunne du overhovedet finde på at køre dobbeltspil mellem Perrie og Mellow? Det kan godt være du ikke er så glad for P, men alligevel; du ved at hun godt kan lide dig - også finder du bare pludselig en anden pige. Du burde havde snakket med Perrie om det. Og hvor kom Mellow egentlig fra?" 
Og jeg var stadig mundlam. Min hals snog sig sammen og blev helt tør. Han sad bare der og kiggede på mig med et utålmodigt blik i hovedet. "Svar mig dog!"
Jeg åbner munden, men der kommer ingen ord ud. Ingengang bare en lyd på nogen måde. "Hvad fuck er det der sker med dig Zayn!?" 
"Hvad sker der herude?" lyder det oppe fra huset, hvor Harry og Leigh står og kigger forvirret ned på os. "Louis er bare lidt mogensur," flyver det ud af mig med et smil på læberne, rejser mig op og går op til dem. Jeg mærker Louis blik i nakken, men lader som ingenting og går bare ind i huset. 

*


"Zayn, kan jeg lige snakke med dig?" 
Et kort øjeblik var jeg nervøs for det var Louis, men da det var en pigestemme blev jeg lidt roligere - men alligevel ikke. For det var Perrie. 
Men selvfølgelig var det ikke Louis, for han havde ikke snakket med mig siden episoden i morges, men han havde heller ingen chance for at rive mig til siden for jeg var hos Harry og Leigh hele tiden, og vi havde stort set spillet Ludo hele dagen, ikke fordi jeg gad, men mere fordi så jeg ikke kunne snakke alvorligt med Louis. Og det endte så med at Louis og Eleanor tog ind i byen og der skulle de vidst også ud og spise. 
"Skal du være med igen, Zayn?" lyder det fra Leigh, som er ved at stille brikkerne op på pladen og kigger på mig med et sødt blik. Jeg ryster på hovedet og takker ellers nej tak. Jeg havde spillet omkring 8 spil, og nu gad jeg virkelig ikke mere. 
Og min krop gjorde faktisk også virkelig ondt. 
Jeg får pludselig et blik på skulderen, hvilket giver mig et mindre hjerteanfald, men det var bare Perrie som stod og kiggede utålmodigt på mig. Jeg bider mig i læben og rejser mig op fra sofaen og følger med hende. Hun ville jo snakke. 
Af en eller anden sjov grund, valgte hun badeværelset. Og endda det lille badeværelse, hvor der faktisk slet ikke var plads til to mennesker. "Hvorfor lige her..?" spørgere jeg forvirret, og efterfuldt af et lille klik fra døren som betød at hun havde låst den. Hun står stadig med ryggen til mig med hånden på håndtaget. Jeg prøver at gå en smule væk fra hende, da vi står utrolig tæt, selvom jeg kom til at stå næsten helt bagved toilettet, så var det da bedre.
#sorrynotsorry
Ups, der kom vidst lige et hashtaggg.
"Zayn.." hendes stemme var lille, svag og hæs. Det lød egentlig som om hun var sindssyg tør i halsen. Med et vender hun sig rundt med det mest ulæselige blik nogensinde. Jeg mærker hvordan jeg langsomt begynder at få kuldegysninger.. "Hvad er der?" 

Uden jeg når og reagere bliver jeg pludselig skubbet op af muren, svunget armene omkring mig og presset sine læber ind mod mine.. "Perrie.." Prøver jeg og trækker mig en smule væk, men istedet bliver hendes greb om mig bare hårdere..

 

 

det er skrevet på iPad, så jeg ved ikke om det bare er en bunkelort,  jaaaaa

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...