Immortal Love {1D}

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 16 jun. 2013
  • Opdateret: 24 nov. 2013
  • Status: Færdig
For mange år siden boede den lille lykkelige familie, bestående af en pige, en mor og en far i en dejlig stor villa i udkanten af London. Deres liv var perfekt, alt gik fantastisk, op af bakke og det hele - indtil enhvers værste drøm skete for den 17-årige Mellow Evans. En hel normal tirsdag eftermiddag blev hun ringet op af politiet, som fortalte at hendes forældre var endt i en trafikulykke og overlevede ikke. Det hele blev et helvede for hende, og til sidst kunne hun bare ikke klare mere. Pludselig blev hun ikke set i skolen, man kunne ikke komme i kontakt med hende mere; hun havde hængt sig nede i husets kælder. Taget sit eget liv. Nogle år efter tager fem drenge på en uges ferie i huset for at slappe af. Dog bliver det ikke fredeligt for dem, da Mellow stadig hjemsøger huset og hun bryder sig ikke om gæster. Tjek traileren!

88Likes
112Kommentarer
5462Visninger
AA

2. Kapitel 1.

Træerne susede forbi os, og duften af frisk luft fik jeg smækket i hovedet, gennem det åbnede bilvindue. Jeg lænede hovedet tilbage og lukkede øjnene, mens jeg nød den kolde luft. Et grin fra Niall gav genlyd i hele bilen, hvilket ikke kunne andet, end at få mig til at smile en smule. Den drengs grin var fantastisk. Det er bare noget, man altid kan blive i lidt bedre humør af.

Selvom mit humør ikke var dårligt, langt fra – det var faktisk helt oppe i skyerne. Ikke misforstå mig, jeg elsker mit arbejde, jeg elsker vores fans, men alligevel er det rart med en smule ro og fred. Og det er præcis derfor vi har lejet denne villa ude i udkanten af London. Vores fans har ingen idé om hvor vi er henne, eller om vi er her – godt nok er det en smule led, når man tænker over det, men vi trænger bare virkelig til at.. komme væk fra det hele.

Villaen er en stor hvidt hus med flere etager med en stor have. Jeg troede faktisk bare det var meningen vi skulle leje et lille hyggeligt sommerhus, men sådan en villa er da også helt fint. Det havde engang været beboeligt af en familie bestående af en pige, en far og en mor. Men det var vidst noget med de alle døde i et trafikuheld, jeg er ikke sikker, men det skulle være noget i den stil. Det er ret trist, eftersom pigen kun blev sytten år gammel. Det stod i hvert fald på hjemmesiden – hvorfor de havde valgt at skrive hele husets livshistorie ved jeg ikke, men det var alligevel ret spændende at læse. Området var hyggeligt, eller det som jeg har set indtil videre, mest skov. Vi boede flere timer væk fra den nærmeste by, hvilket bliver et problem for os, så snart vi skal ud og handle, men det finder vi vel ud af. Villaen ligger midten af en stor skov og det er jo hyggeligt, på en eller anden måde.
”Zayniiii?” lød det fra Louis, som gav mig et puf i siden, som fik mig til at slå øjnene op og kigge på ham. ”Er min lille pus træt?” sagde han med en nuttet stemme og aede mig på kinden. Jeg rullede øjnene og begyndte at ae hans kind også. ”Din Zanyi er ikke særlig træt.”
Et højt grin lød fra Niall, som åbenbart havde siddet og fulgt med. Jeg sendte ham et kort smil, før jeg kiggede ud af vinduet igen. Jeg var spændt. Meget spændt endda på at holde ferie i den villa i to uger. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men føler bare at det vil blive en oplevelse for livet.
”Vi er der!” skreg Harry pludselig og rullede vinduet ovre fra hans side ned og stak hovedet ud af vinduet. Først der lagde jeg mærke til vi kørte ned langs en lang indkørsel med grus, hvilket larmede helt vildt. Men jeg var helt i min egen verden. ”Wow, den er meget større i virkeligheden,” lød det overrasket fra Niall. ”Den er i hvert fald ikke lille,” mumlede Harry og trak sit hoved ind igen. Hans hår sad virkelig pjusket, men alligevel som altid. Det var utroligt hvordan han kunne få sit hår til at sidde sådan, i så lang tid uden at bruge et eneste hårprodukt. Jeg misundre ham, fordi jeg skal altid bruge omkring hundrede forskellige for at få mit hår til at være oprejst en hel dag, 24 timer.

”Zayn, kommer du?” lød det pludselig fra Niall, som åbenbart holdt bildøren åben for mig. Jeg sendte ham hurtigt et svagt smil og sprang ud af bilen.
Duften af træernes fugt fyldte mine næseborer. ”Helle for at låse op!” lød det fra Niall inden han smækkede bildøren og løb fjoget op til Liam, som stod og ellers skulle til at låse op. Jeg kiggede mig rundt og betragtede området. De havde ret med haven var stor, for det var den virkelig. Det lysergrønne græs var en smukt udsigt, selvom det alligevel bare var græs. Huset og haven var omringet af en skov med høje mørkegrønne træer. ”Wauw, hvor er der højt til loftet!” lød det fra Niall, som allerede var inde i huset. Jeg skulle lige til at gå hen til hoved indgangen, da jeg fik øje på Liam, som var i gang med at tage vores kufferter ud af bilens bagagerum. Med tre skridt hoppede jeg hen til ham og tog to af de kufferter han lige havde taget ud. ”I det mindste gad en af jer at hjælpe,” lød det taknemmeligt fra ham. Jeg løftede håndtaget op på dem begge og tog dem i hånden. ”Jeg er bare flink,” sagde jeg og blinkede kækt med øjet.

”Hey, jeg er også flink!” lød det fra Niall som kom hoppende ud af huset og hen mod os. Jeg grinede over han energi, men sådan var det altid. Jeg begyndte at gå hen mod indgangen, med de rullede kufferter efter mig som larmede utrolig meget, når de kørte i grus. Men huset var omringet af grus – som larmer overraskende meget, når man går på det.
”Der er flot herinde,” sagde Harry idet jeg trådte ind i huset. Jeg kiggede mig hurtigt omkring. Det var holdt i nogle mørke farver af mørktræ. Det mørkerøde trægulv knirkede en smule, når man gik på det. Man kom direkte ind i en gang, hvor der hang nogle forskellige billeder på væggene. ”Se,” mumlede han pludselig, hvilket fik mig til at stoppe op, som jeg var i gang med at gå ned langs gangen. ”Der står at det er en gammel familie, som har boet her.”

Fordi jeg havde læst lidt omkring det på hjemmeside, hvor man kunne leje villaen gik jeg nysgerrigt hen ved siden af ham, og kiggede på billedet.
Billedet var malet i mørke farver, men alligevel så det ud som et fotografi. Detaljerne og personerne var virkelig godt malet, så maleren måtte virkelig være professionel. De smilede alle sammen med et svagt smil til kameraet. Moren med noget stort krøllet mørkt hår som stod ud til alle sider stod med sine hænder foldet ned på hendes skød. Faren med noget faldt mørkt hår og det lille overskæg stod med en hånd omkring morens talje og en hånd på skulderen af datteren. Jeg bed mig i læben, da mit blik gled ned på hende. Jeg ved ikke hvad der skete indeni mig, men jeg blev nød til at rykke ansigtet tættere på billedet, for at kunne se hende noget tydeligere. Det krøllede mørke hår hang ned langs hendes ene skulder. Hendes lange hvide kjole hang flot ned af den stol hun sad så fint på. Hendes smil var stort, hvilket fik hendes brune øjne til at lyse flot op.

”Hvor længe skal du lige stå og kigge på det billede Zayn?” lød det fra Harry som pludselig stod ret langt væk fra mig og kiggede undrede på mig. Jeg trak på skulderne, og havde egentlig bare lyst til at kigge på det lidt endnu. Kigge på pigen. Hun var smuk, det kan jeg ikke komme fra.
Pludselig kunne jeg høre nogle svage skridt gå ned langs gangen, men jeg ignorerede det, med den tro om det bare var en af drengene, men da jeg pludselig kunne høre alle deres stemmer snakke højlydt inde i stuen kiggede jeg mig hurtigt tilbage og idet stoppede lyden af de svage skridt. Jeg kiggede mig forvirret omkring, men valgte bare at trække på skulderne og gå ned til det rum hvor de andre drenge opholdt sig.
”Hva så Zayni?” det Louis da jeg trådte ind i rummet, hvilket viste sig at være stuen, ”vi ville egentlig havde spurgt om du ville med ud og gå en tur, men du var helt opslugt af det billede, så vi valgte bare at gå ind i stuen i stedet.”

Jeg sendte ham et svagt smil og slog mig ned i sofaen med et bumb, ved siden af Niall, som sad og kiggede ned i hans telefon. ”Her er intet wifi,” brokkede han sig og løftede sin telefon op i luften. Jeg gav ham et drillende puf i siden. ”Vi er også midt i ude i ingenting.” sagde jeg med et grin. Han fnøs bare og lagde sin telefon ned i lommen igen.
”Guys, jeg har faktisk tænkt på noget,” lød det så lidt efter fra Liam, hvilket fik Harry og Louis til at klappe i, for de var de eneste der var i gang med en samtale. ”Hvad gør vi med mad og alt sådan noget? Altså vi skal jo have aftensmad.”
”Uhm..Vi tager ind til byen og køber noget?” forslog Louis og så indlysende på ham. ”Helle for ikke at køre!” sagde Liam hurtigt og lagde sin pegefinger på sin næse.
”Jamen, så tager vi da ind og handler!” sagde Niall og rejste sig fra sofaen. De andre drenge rejste sig også fra sofaen og gik hen til døren. ”Skal du ikke med Zayn?” spurgte Harry og kiggede undrende på mig. Jeg rystede på hovedet, jeg orkede det virkelig ikke. Efter en lang køretur var jeg egentlig blevet utrolig træt, og havde mest lyst til at sove. ”Så tag en morfar på sofaen,” grinede Louis og forsvandt ud af døren, efterfuldt af alle de andre drenge. ”Vi er tilbage om noget tid.” råbte en af dem, før døren blev smækket, hvilket gav genlyd i huset nogle par gange, inden stilheden tog over.

Jeg lagde mig ned i sofaen og kiggede op i loftet. Jeg følte mig af en sjov grund utilpas – som om jeg ikke var den eneste her, men det var sikkert bare noget være pjat, fordi drengene er lige taget af sted, og jeg er den eneste her. Jeg rystede tankerne af mig, og skulle lige til at lukke øjnene, da lampen oppe i loftet pludselig gik ud. Jeg satte mig med et op i sofaen og kiggede over mod døren, som langsomt åbnede sig. Af sig selv. Det løb mig koldt ned af ryggen og jeg strammede grebet jeg havde omkring mit lår. ”Drenge?”
Intet svar.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...