The room of lost memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Jason, vores protagonist, vågner op i forvirring, i et værelse han ikke aner hvordan han er kommet ind i. Mange spørgsmål hjemsøger hans sind.
Hvor er han? Og hvorfor er han der?
Hvor stammer blodet på hans hænder fra?
Og HVORFOR er den eneste dør i rummet, blokeret INDEFRA?

Men i rummet gemmer der sig svarene på alle hans spørgsmål. Nu må Jason igennem en rejse for at sætte puslespillet sammen: en rejse gennem hans minder.


30Likes
107Kommentarer
1722Visninger
AA

9. Spørgsmål

En bølge af uventet sorg skyllede ind over mig. Jeg sørgede over denne ukendte Clara. Jeg følte en pludselig trang til at bede for hendes sjæl. Religiøs havde jeg aldrig været. Ikke før nu. Hyklerisk var det jo nok, men er det ikke også i nødens stund at man skal bede Vorherre om hjælp? Derfor foldede jeg hænderne, bøjede hovedet og bad inderligt for at hendes sjæl blev reddet fra det helvede som hendes krop gennemgik. Bagefter  følte jeg mig tom. Som om Gud ikke længere eksisterede og min bøn havde været forgæves. For hvis Gud eksisterede, hvorfor lod han så mennesker som Clara dø, på sådan en grusom måde?  

Det gik ikke op for mig, hvor træt jeg var blevet, før jeg vågnede et stykke tid senere, i en ubehagelig stilling, lænet ind over bordet. Jeg besluttede at det var på tide at gå i seng, selvom det frastødte mig at skulle ligge i en seng med blodige lagener. Men kulden havde gjort min krop stiv og frossen, og jeg havde brug for varmen, så derfor bed jeg det i mig og lagde mig ned.
Da jeg vågnede den følgende morgen, havde mit hoved det lidt bedre.  Jeg følte mig dog stadig ret afkræftet, og jeg kunne stadig ikke huske noget. Bogen på bordet både afskrækkede mig og tiltrak mig. Jeg længedes efter at vide mere om hvad der var sket. Hvis jeg havde været sammen med en gruppe, hvorfor var jeg så alene nu? Var de døde, eller var jeg kommet væk fra dem? Jeg rejste mig op, med lidt besvær, da en let smerte jog igennem min krop. Jeg følte mig øm, som om nogen havde banket mig godt og grundigt.
 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...