The room of lost memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Jason, vores protagonist, vågner op i forvirring, i et værelse han ikke aner hvordan han er kommet ind i. Mange spørgsmål hjemsøger hans sind.
Hvor er han? Og hvorfor er han der?
Hvor stammer blodet på hans hænder fra?
Og HVORFOR er den eneste dør i rummet, blokeret INDEFRA?

Men i rummet gemmer der sig svarene på alle hans spørgsmål. Nu må Jason igennem en rejse for at sætte puslespillet sammen: en rejse gennem hans minder.


30Likes
107Kommentarer
1719Visninger
AA

16. Dagbogs indlæg #8

15. februar 2018, søndag
Ellie har fået det bedre. Jeg tror hun overhørte Alex tale om at efterlade hende. Andrew er ude for at hente en bil så vi kan komme lidt hurtigere frem. Hvis vi skal nordpå har vi brug for et køretøj. Personligt håber jeg at han finder en truck. De er bedst hvis man ender i en situation hvor man skal pløje et par zombier ned. Jeg har selv været lidt ude for det hus vi befinder os i. Vi har en rutine hvor vi skiftes til at gå ud foran huset og slå eventuelle zombier ihjel. På den måde mindsker vi antallet af zombier omkring os, så der er mindre chance for at en flok kommer og overmander os. Jeg så en zombie af en gammel mand. Man skal ikke tage fejl af de typer. Godt nok ser de skrøbelige ud, men de er stærke. På en eller anden måde bliver et menneskes styrke forstærket når de bliver til zombier. Jeg forstår det ikke helt. Måske er det fordi de ikke længere føler smerte. Den største fordel du har er at de er langsomme. Hvis du er hurtig nok, så kan du nemt slå dem ihjel. Jeg slog zombiens hoved i stykker med et velplaceret slag. I starten var det virkelig ulækkert at se resterne af det ødelagte hoved på en zombie. Hjernemasse og blod og kraniestumper der bare lå hulter til bulter. Første gang jeg for alvor slog en zombie ihjel, der brækkede jeg mig bagefter. Alex havde grint af mig.
Han havde sikkert været en glimrende massemorder, hvis ikke verden var gået ad helvedes til. Alex er nemlig vores bedste fighter.
Da jeg kom tilbage var Andrew kommet hjem. Han sad og smilede for en gangs skyld. Det var et sjældent syn, når det gjaldt Andrew. Det betød at han havde fundet noget godt. Jeg spurgte ham om han havde nakket en limousine, sådan for sjov. Han svarede at han havde fundet noget endnu bedre. Han havde fundet en lastbil. Anita havde så påpeget at det var jo alt sammen godt, men havde han da glemt hvor meget benzin sådan en tingest krævede? Andrews smil var bare vokset og så havde han sagt at det vist ikke blev noget problem. Han havde nemlig også fundet fem dunke med benzin. Vi måbede alle sammen. Så da det blev tid til at køre, var alle meget spændte. Selv Ellie deltog med en glad hvinen.
Jeg har på fornemmelsen at det bliver en god rejse. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...