The room of lost memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Jason, vores protagonist, vågner op i forvirring, i et værelse han ikke aner hvordan han er kommet ind i. Mange spørgsmål hjemsøger hans sind.
Hvor er han? Og hvorfor er han der?
Hvor stammer blodet på hans hænder fra?
Og HVORFOR er den eneste dør i rummet, blokeret INDEFRA?

Men i rummet gemmer der sig svarene på alle hans spørgsmål. Nu må Jason igennem en rejse for at sætte puslespillet sammen: en rejse gennem hans minder.


30Likes
107Kommentarer
1743Visninger
AA

14. Dagbogs indlæg #7

13. februar 2018, fredag
Okay. I forhold til det optimistiske sludder jeg skrev sidst, kommer det her nok til at lyde ret trist. Dennis er død, og det er Alex' skyld. Ja jeg ved det, at skyde skylden på nogen er ret højrøvet, men det er sandheden. Dennis og Alex' forhold blev værre. Meget værre. Og en dag kolliderede det med et brag. Vi var ude for at finde nyttige ting, og hele dagen havde de småhakket på hinanden. Anita havde endnu engang været efter dem. Hun kaldte deres fjendskab for "pjat". Jeg syntes at hun har ret. Men hun fik i al fald dæmpet for dem. Så fik hun en ide, der måske ikke lige havde været den bedste. Hun bad Alex dække for Dennis, så han kunne lede ordentligt. Så gik de en vej, mens Anita og jeg gik en anden. Dennis kom aldrig tilbage. Det gjorde Alex til gengæld. Rystende og fuldstændig dækket af blod. Først troede vi at han var blevet bidt, men det viste sig at det meste af det tilhørte Dennis. Alex fortalte om hvordan han havde vendt ryggen til Dennis et kort sekund og lige pludselig hørte han et skrig. Dennis var blevet angrebet. Han blødte kraftigt. Alex sagde at han var henne ved Dennis for at se hvor galt det var, men Dennis havde bedt ham om at efterlade ham. Jeg var ikke så sikker på at det var gået helt sådan til, men jeg sagde ikke noget.
Mens ingen kiggede gik jeg samme vej som Dennis og Alex var gået, og jeg fandt stedet hvor de var blevet angrebet. Der var blod alle vegne, men Dennis var der ikke. Der var til gengæld en kæmpe blodpøl der hvor han sikkert havde været. Hvor hurtigt gik det nu for en smittet, før han blev til en zombie? I hvert fald var det gået alt for hurtigt.

Jeg stoler ikke på Alex.

Ellie er blevet deprimeret. Alt hun gør for tiden er at ligge på sin madras og græde. Anita har prøvet at hjælpe hende, men det virker ikke som om Ellie lytter til hende. Andrew og Alex har talt om at vi måske bliver nødt til at efterlade hende, men Anita insisterer på at vi giver Ellie en chance for at komme sig. Selv er jeg ikke sikker på, hvilken side jeg er på. Jeg mener, jeg kan ikke LIDE Ellie, men det betyder ikke at jeg ønsker hende død. Men hvad nu hvis hun bliver VORES død?  Andrew taler om at vi skal flygte nordpå. Jeg ved ikke hvor han har den ide fra, men det har i hvert fald livet vores lille gruppe lidt op. Nu har vi et mål. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...