The room of lost memories

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 31 aug. 2013
  • Status: Igang
Jason, vores protagonist, vågner op i forvirring, i et værelse han ikke aner hvordan han er kommet ind i. Mange spørgsmål hjemsøger hans sind.
Hvor er han? Og hvorfor er han der?
Hvor stammer blodet på hans hænder fra?
Og HVORFOR er den eneste dør i rummet, blokeret INDEFRA?

Men i rummet gemmer der sig svarene på alle hans spørgsmål. Nu må Jason igennem en rejse for at sætte puslespillet sammen: en rejse gennem hans minder.


30Likes
107Kommentarer
1730Visninger
AA

10. Dagbogs indlæg #5

29. januar 2018, torsdag
I dag gik tingene lidt amok. Alex, en loner der ofte holder sig lidt væk fra gruppen, besluttede sig for at anklage Dennis for at stjæle fra lageret. Hvilket selvfølgelig var en løgn. Der var præcis så meget mad som der skulle være, men Alex vidste ikke at Anita havde givet lidt mad til Ellie fordi Ellie er "svagelig", som de kalder det. Ellie er ikke svagelig, hun er bare en diva. Men det er der ingen der vil sige til hende, for så laver hun bare ballade. Ballade er ikke godt i den her nye verden. Nå men, så kom Dennis og Alex altså op og skændes. Vi har gemt os i så lang tid at jeg tror at det ville have været kommet til en slåskamp, hvis ikke Anita havde bedt dem om at holde kæft så de ikke tiltrak zombierne. "Hvis i ikke snart holder kæft, så pudser jeg eddermaneme zombierne på jer!" Det var faktisk det hun sagde. Jeg tror ikke at Alex ville have hørt efter, hvis ikke vi havde kunnet høre et par zombier slæbe sig rundt udenfor. Jeg  ved ikke om Alex bliver i vores gruppe, men foreløbig har han vidst ikke noget valg.

 

Ellie brød også sammen i dag. Men jeg tror det var mere fordi at opmærksomheden havde været på de to andre for længe for hendes smag. Hun råbte på sin mor og mumlede noget om at hele hendes verden var brudt sammen og at hun ikke havde noget at leve for længere. Der var ikke rigtig nogen der tog sig af det.
Men et sekund så jeg et glimt af noget i hendes øjne. Noget oprigtigt. Hun er vidst ret ked af det.  Ellers har det været en ret stille dag. Som jeg ligger her og hører på Zombierne der stønner og snerrer udenfor så går det op for mig at vi rent faktisk er ved at vænne os til de nye forhold. Jeg ved ikke om det er godt eller skidt, men det er i al fald praktisk. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...