Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
192Kommentarer
16560Visninger
AA

15. Thirteen

 

Jenna’s synsvinkel:

Det var to dage siden, jeg sidst så Harry, og mit savn til ham var større, end jeg havde forventet, det ville blive. Jeg vidste ikke, hvad det var, men Harry var speciel. Han gjorde noget ved mig, som havde en evne til at gøre mig ufattelig glad.

Derfor havde jeg skrevet til ham, og jeg spurgte ham, om vi ikke snart kunne ses igen. Desværre havde han været på arbejde i går, så han var først ledig i dag. Men det var godt nok, for nu glædede jeg mig bare til at se ham igen. Det var lige meget, at der var gået to dage, så længe vi ses igen, så var jeg glad.

Harry havde spurgt, om vi ikke bare skulle være hjemme hos mig, men jeg havde ikke lyst til, at vi skulle blive indenfor for evigt, fordi han var kendt. Det kunne jo ikke lade sig gøre, hvis det var sådan, det skulle gå mellem os. Jeg sagde til ham, at vi skulle lave noget sjovt, som var offentligt, men alligevel ikke helt, for jeg ville ikke i avisen eller bladene.

”Mor, jeg smutter nu,” sagde jeg til min mor, da jeg kom gående ud i køkkenet, efter jeg havde gjort mig klar til at tilbringe tid med Harry. Jeg vidste, at min mor kunne regne ud, at jeg skulle ud med Harry, men hun sagde ikke noget. Jeg var virkelig taknemmelig, for jeg ville helst have, at det skulle være en hemmelighed for min far. Indtil videre i hvert fald. Derfor var jeg heldig, at min far arbejde de fleste dage.

”Okay, hvornår kommer du hjem?” spurgte hun nysgerrigt. Jeg trak på skulderene. Hvordan skulle jeg fortælle hende, at jeg havde aftalt, at vi skulle sove hos Harry. Jeg vidste ikke, hvordan hun ville reagere, men jeg havde besluttede, at jeg ville gøre det lige meget hvad.

”Ehm… mor, jeg ved, at Harry, far og dig ikke er så gode venner, men Harry har spurgt, om jeg ikke vil sove hos ham til i morgen,” sagde jeg stille, så jeg kunne se, hvordan hun reagerede. Hun stoppede hendes handlinger, inden hun vendte sig om mod mig med løftede øjenbryn.

”Det ved jeg ikke, om jeg synes om,” sagde hun ærligt og fik mig derfor til at sukke. Hvorfor havde de så meget imod Harry? Han var en god fyr, som kun ville mig det bedste. Det kunne jeg mærke. Lige meget, hvor sindssygt det end lød, så var det sådan, jeg havde det.

”Mor, helt ærligt. Harry er en god fyr, og han glæder sig sådan til, at vi skal være sammen,” sukkede jeg, mens jeg sendte hende mine bedende øjne. Min mor sukkede, inden hun lagde viskestykket på køkkenbordet. Hun havde før stået med det i hånden, da hun tørrede af. ”Hvor meget betyder ham Harry for dig?” spurgte min mor alvorligt.

”Rigtig meget,” forsikrede jeg hende om. Jeg vidste ikke, om jeg var klar til at sige, at jeg elskede ham endnu, men det var tæt på. Alle de ting, der var sket havde bragt os meget tæt på hinanden meget hurtigt, og det var utroligt i mine øjne.

”Fint nok, smut du bare. Jeg siger til din far, at du sover hos en veninde. Men hold lav profil, for jeg lyver ikke med min gode vilje!” sagde hun bestemt. Jeg nikkede hurtigt, inden jeg gav hende et kram. ”Tak, mor!” sagde jeg, inden jeg slap hende igen. Jeg hørte en bil dytte udenfor, og jeg vidste, at det var Harry.

”Vi ses, mor. Jeg må løbe, jeg holder lav profil, det lover jeg!” forsikrede jeg hende om, inden jeg forlod hende i køkkenet, så Harry ikke behøvede at vente mere end nødvendigt. Jeg havde pakket en sort sportstaske, som skulle med hjem til Harry, som lige skulle hentes, inden jeg kunne komme af sted. Jeg svang taksen over min skulder og åbnede døren, og jeg fik et kæmpe chok, da jeg så Harry stå foran mig.

”Var jeg virkelig så langsom?” spurgte jeg med et smil. Harry lyste op i et smil, inden han blidt rystede på hovedet. ”Nej, men hvilken fyr ville jeg være, hvis jeg ikke engang kan hente min pige ved døren?” Jeg fik en hvis trang til at fnise, da han kaldte mig hans pige, men jeg modstod trangen, da Harry nok ville syntes, at jeg var underlig.

”Det ved jeg heller ikke,” fastslog jeg, inden jeg blidt trak ham hen til mig, så jeg kunne give ham et kys. Hans hånd lagde sig på det nederste af mine ryg, inden han blidt gav mig et kys, da han forstod, hvad jeg ville, da jeg trak ham til mig.

”Hmmmhm.” Harry og jeg trak os hurtigt fra hinanden, da min mor afbrød os. Hun kiggede på os med et løftet øjenbryn, da hun nok ikke foretrak, at hun skulle se på os kysse foran hende.

”Undskyld, hvor uhøfligt. Hejsa Mrs. Jones,” sagde Harry og rakte hans hånd frem, så han kunne hilse på hende. Min mor rystede kort hans hånd, inden hendes blik landede på mig. Jeg sukkede, da jeg godt kunne se, at hun ikke brød sig om, at vi var sammen bag min fars ryg.

”Vi ses, mor. Kom, Harry!” sagde jeg og kom hurtigt ud af døren, og jeg fik også Harry med mig, inden tingene blev for akavede. Harry grinte blidt af mig, da jeg var så forhastet, men det generede mig ikke. Jeg nød lyden af hans latter.

”Hey, stop lige, Jenna!” sagde Harry og fik mig stoppet op, da jeg fortsatte ned imod hans bil. Jeg kiggede på ham, da jeg gerne ville vide, hvad han ville. ”Hvad er der?”

”Hej,” sagde han ud i det blå. Jeg kiggede forvirret på ham og skulle til at spørge, hvad han mente, da jeg mærkede hans læber mod mine. Jeg blev først en smule forskrækket, men jeg gav mig ind i kysset og nød følelsen af, at jeg var tæt på Harry.

Men da jeg følte, at min mor stirrede på os igennem køkkenvinduet, trak jeg mig fra ham. ”Så har vi vidst sagt hej,” fniste jeg, inden jeg blidt klappede ham på kinden. Harry grinte og rakte ud efter min sportstaske, så han kunne bære dem, men jeg undveg.

”Jeg kan altså godt selv,” forsikrede jeg ham om med et lille smil. Han løftede opgivende hænderne. ”Som du ønsker,” sagde han med et smil, der fik mit smil til at vokse en smule.

***

”Jeg ved godt, at det her er en smule kliché, men jeg elsker at spille golf, og jeg tænkte, at du måske ville prøve det?” Jeg grinte lidt, da jeg stod og så udover græsplænen, hvor en del ældre mænd gik rundt og spillede fremragende. Hvordan var det muligt, at de kunne spille golf? Jeg vidste med sikkerhed, at jeg stank til det.

”Du tænker sikkert, at jeg kun planlagde det for at kunne hjælpe dig og holde om dig, som i film, du ved, men jeg syntes bare, at det her sted var passende. Der er ingen teenagere, kun voksne mænd, så det bliver bare os to, så vi ikke skal omringes eller i pressen. Jeg har betalt mændene, som ejer banerne, så der skulle ikke kan komme paparazzier ind.” Harry plaprede løs, og han lød en anelse nervøs for, hvad jeg syntes om det hele, men han initiation med det hele var super sød, så det gjorde mig ikke noget, at golf ikke var mit store talent, for vi kunne være i fred her, så det var helt perfekt.

”Det er helt perfekt, Harry. Men jeg stinker desværre til at spille golf, men så må du jo bare hjælpe mig,” sagde jeg og blinkede til ham, så han forstod, at han blev nødt til at holde om mig, når jeg spillede, ligesom man så i film, når de var på golfdates.

”Det burde ikke blive et stort problem,” sagde Harry med et grin. Jeg smilte af hans lille grin, inden Harry foreslog, at vi burde skifte tøj. Jeg forklarede ham dog, at jeg ikke havde noget golf tøj med, men så forklarede han mig, at man kunne leje tøj her, og at han betalte. Jeg protesterede først, men jeg overgav mig til sidst, for jeg havde ingen penge med selv, så hvis jeg nægtede at lade ham betale, så gik vores planer i vasken, og det ville jeg ikke lade ske.

Så da vi fik skiftet hver for sig, mødtes vi på banen. Harry havde selvfølgelig været hurtigere end mig til at skifte, så han stod allerede og ventede, lænet op af en golfvogn, som han havde lejet. Jeg syntes faktisk, at det var spændende, for jeg havde altid ønsket at køre i en golfvogn. Jeg aner ikke hvorfor, men det havde altid set sjovt ud, syntes jeg.

”Du ser godt,” komplimenterede Harry mig, da han så mig. Jeg vidste med sikkerhed, at jeg rødmede nu, men jeg prøvede at ignorere det. Harry så virkelig også godt ud i hans golftøj. Det klædte ham virkelig godt!

”I lige måde,” sagde jeg genert, inden jeg tog en indånding, så jeg kunne tage mig sammen. Harry takkede, inden han rakte ud efter min hånd. Jeg smilte skævt til ham, inden jeg tog imod hans hånd og lod ham trække mig over på den anden side af golfvognen.

Da han fik hjulpet mig ind, selvom jeg selv kunne, kravlede han selv ind i den fra den anden side af, så han kunne styre. Han startede den og kørte stille fremad. Jeg kiggede imponeret rundt, da jeg aldrig havde været på en golfbane selv, og den her var kæmpe! Det skulle undre mig, at den var helt vildt dyr, men det tænkte jeg ikke på, for så ville Harry begynde på pengesnakken igen, og den skulle ikke være der, syntes jeg. Vi skulle nyde hinanden i dag.

”Fordi du er dårlig til golf, tænkte jeg, at vi starter ved det letteste hul,” fortalte Harry, mens vi kørte derud af, da det nemme hul åbenbart lå ret langt væk fra der, hvor vi startede, så jeg havde masser af ting at kigge på. For det meste kiggede jeg, på dem der allerede spillede, så jeg kunne se, hvor gode de var. Men fordi jeg ikke havde forstand på golf, så kunne jeg ikke rigtig bedømme det.

* * *

Timerne i Harrys selskab gik hurtigere end forventet, og før jeg vidste af det, sad vi hjemme i hans lejlighed. Harry snakkede i telefon med Louis, hans bedste ven, så jeg var gået på Twitter, fordi jeg ikke rigtigt havde andet at lave, men jeg fortrød hurtigt, at jeg gjorde det.

Hele Twitter var fyldt med billeder af Harry og jeg, som spillede golf i dag. I starten var der kun billeder, hvor vi kørte i golfvognen, men hele min verden gik under, da jeg så, at der også var billeder, hvor vi krammede, og jeg så ét, hvor vi kyssede, og alle gik amok over det. Det var endda lykkedes nogle af dem at finde min profil, så mine mentions gik amok, fordi de alle spammede mig med tweets, så de kunne fortælle mig, at jeg skulle forsvinde fra Harry, fordi jeg var for tyk, dum og grim til ham. Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gjorde ondt, for det gjorde det bestemt. At få alle de ting af vide, af folk som ikke engang kender dig, det gjorde bestemt ondt, men det ville jeg ikke vise Harry lige nu, for han havde arbejdet så hårdt på, at vi skulle være alene, så da han kom ind i stuen, lagde jeg min telefon væk og lod som ingenting.

-----

Så er der endelig mere!

Jeg ved godt, at det her ikke er et særligt spændende kapitel, men eftersom jeg skal skrive det næste også, så kan jeg sige, at det andet bliver lidt mere spændende:-)

Elvira er taget på krydstogt, så hun har intet internet, hvilket betyder, at hun ikke kan rette mit kapitel, som hun plejer, så jeg håber, at det blev godt nok til jer, for Elvira plejer at rette dem for mig, så de passer perfekt, men som sagt, kunne hun ikke denne gang, og jeg plaprer for meget nu, men bær over med mig, er nok det jeg jeg prøver på at sige:-)

- Simone:)

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...