Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
192Kommentarer
16601Visninger
AA

12. Ten

 

Efter at have rendt rundt hele morgnen i det velkendte hus, stod mine forældre endelig op. De havde fået fri de næste par dage, så de kunne nyde mit selskab, som min mor så fint havde sagt. Men jeg klagede ikke. Jeg elskede mine forældre, så at de tog fri for min skyld, gjorde mig super glad indeni.

”Hvad har du lavet i dag?” spurgte min mor nysgerrigt, da hende og jeg sad rundt om morgenbordet. Min far var kørt ned for at hente morgenbrød, så min mor og jeg sad tilbage alene og snakkede lidt sammen, mens vi ventede på, at han skulle komme tilbage.

”Jeg har kun været vågen i to eller tre timer, så jeg lavede ikke så meget,” fortalte jeg med et lille smil og rodede lidt i min kaffe med et sugerør, som jeg havde fundet på bordet.

”Du lærer måske bare huset at kende?” spurgte hun. Jeg grinte kort, da det lød som om, at det var første gang, jeg så vores hus, hvilket det jo ikke var. Jeg havde bare ikke set det siden den dag, hvor jeg besluttede mig for at tage mig sammen til at tage på arbejde i kaffeforretningen, hvor jeg endte med ikke at komme hjem igen.

”Jeg kender huset mor, men det er bare mærkeligt at være tilbage i det. Hvem kunne have forudset, at jeg ville ende med at blive holdt fanget på min arbejdsplads?” Min mor sendte mig et svagt smil, og jeg vidste, at det var ubehageligt for hende, når jeg talte om tiden i kaffeforretningen. Min mor havde nok jordens største hjerte, så hun forstod slet ikke, at folk kunne finde på at spærre andre inde og dræbe folk for øjnene af de indespærrede. Jeg forstod det heller ikke selv. Det var rent ud sagt grotesk. Hvis jeg var forbryderen bag det, tror jeg ikke engang, at jeg ville have mod nok til at skyde nogen som helst af dem.

”Hvor lang tid siden er det, at far kørte?” spurgte jeg nysgerrigt, så vi kunne skifte emne. Min mor løftede blikket, så hun kunne kigge på uret, som hang i køkkenet.

”Tyve minutter siden, så han burde snart være tilbage,” svarede hun med et kærligt smil. Jeg nikkede og begyndte at lege lidt med en serviet, som lå på bordet.

Døren til huset gik op, og bare den måde døren blev åbnet på, fortalte mig, at det var min far, som kom hjem. Bare det, at han kom ind af døren, havde jeg savnet. Jeg havde bare savnet alt ved at være hjemme. At sove i min egen seng var dog noget af det bedste.

”Hej far!” sagde jeg begejstret, da han trådte ind i køkkenet. Han sagde dog ingenting, men smed bare et blad på bordet foran min mor og jeg, inden han stillede varerne på køkkenbordet og begyndte at pakke varer ud. Jeg tog forvirret fat i bladet og gispede, da jeg så, hvad der var på forsiden.

”Harrys nye dame.”

Jeg åbnede bladet, da billedet af Harry og jeg havde fanget min opmærksomhed. Jeg troede ikke, at nogen havde set os, da vi forlod hospitalet. Specielt ikke, da jeg placerede et kys på Harrys kind.

Da jeg nåede den rigtige side, var den klistret til med billeder af Harry og jeg, der forlod hospitalet i går. Jeg kunne godt mærke, at min far ikke just var begejstret, men jeg var heller ikke selv tilfreds med det. Jeg ville helst holdes hemmelig for omverden.

Jeg nåede ikke engang at læse noget, af det der stod på siden, da min far begyndte at tale.

”Jeg bryder mig ikke om ham,” sagde han ærligt og satte sig ned ved siden af min mor, der sikkert ikke forstod, hvad der skete mellem os. Hun havde jo ikke nået at se bladet, så hun anede ingenting.

”Far, han har jo ikke gjort noget,” sukkede jeg stille, da jeg helst ikke ville sige min far imod, men jeg ville heller ikke have, at han svinede Harry til foran mig.

”Han har gjort mere end rigeligt! Han er ikke god for dig,” sagde min far i en bestemt tone. Jeg vidste, at han ville blive ved, til jeg overgav mig, men det skete ikke. Tværtimod blev jeg bare vredere, når han blev ved. Jeg bedømte selv, hvem der var god for mig.

”Du kender ham jo ikke engang!” forsvarede jeg Harry. Min far rystede på hovedet. ”Det er heller ikke noget, jeg ønsker mig, tak,” sagde han roligt. Jeg sukkede. Hvordan kunne han dømme Harry, når han ikke engang kendte ham? De ting, der skete, mens Harry var hos mig, var ikke hans skyld. Det var ikke hans skyld, at min puls steg, da han kyssede mig. Det var heller ikke hans skyld, at hans fans havde fulgt efter ham.

”Hvordan kan du overhovedet tillade dig at dømme ham på forhånd?” spurgte jeg en anelse irriteret. Min mor sagde stadig ingenting, men læste bare artiklen om Harry og jeg.

”Alt han har gjort indtil videre har bragt dig smerte. Anfaldet, fansene, kaffeforretningen!” Jeg så chorkeret på ham. Gav han Harry skylden for, at vi var blevet spærret inde i kaffeforretningen?

”Bebrejder du Harry for, at vi var spærret inde af to psykopater?” spurgte jeg og løftede mit ene øjenbryn. Min far skulle til at sige noget, da min mor var hurtigst.

”Skat, du kan umuligt bebrejde Harry for det der skete i kaffeforretningen,” sagde min mor. Jeg blev en smule overrasket, da hun heller ikke så ud til at syntes om Harry. Men i det mindste opførte hun sig ikke barnligt.

”Men det gør jeg! Han er ikke god for vores datter!” protesterede han og så vredt på min mor, der var helt rolig, mens hun kiggede på ham. ”Det er meget muligt, men at bebrejde ham for noget så vanvittigt er at gå over stregen,” fastslog min mor.

”Lad os lade den her ligge for en stund, så vi kan spise noget morgenmad,” sagde min mor og rejste sig op, for at hente morgenbrødet, som vi skulle nyde sammen alle sammen. Jeg regnede bare ikke med, at vi ville nyde denne morgenstund efter det, der lige var sket imellem min far og jeg.

***

Alt var kaos på hjemmesiden Twitter. Alle folk plaprede løs om Harry og jeg, og det var ikke ligefrem positive ting, de havde at sige om mig i hvert fald. Heldigvis kendte ingen min Twitter, så de skrev intet til mig direkte til min bruger, men de snakkede om mig overalt.

De hadede mig.

Jeg ville lyve, hvis jeg sagde, at det ikke gjorde mig ked af det, at de sagde så mange frygtelige og grimme ting om mig. Jeg havde aldrig gjort nogen af dem noget, så jeg forstod ikke, hvorfor de skulle være sådan efter mig. Harry havde jo aldrig sagt, at vi var kærester eller noget, men de opførte sig som om, han havde sagt til dem, at jeg var hans nye kæreste.

Jeg greb ud efter mine telefon og scrollede ned igennem alle mine kontakter, indtil jeg fandt den eftertragtede kontakt, som var Harrys. Vi havde udvekslet numre på hospitalet for nogle dage siden.

Jeg vidste ikke, om jeg skulle ringe ham op, eller om jeg bare skulle skrive en besked til ham. Jeg valgte mulighed to, da det ikke var sikkert, at han havde tid til at skrive med mig, så at sende en besked til ham lød som en meget bedre mulighed.

Har du set Twitter?

Det var alt jeg skrev. Jeg vidste, at Harry også havde mit nummer, så han kunne godt se, at det var mig som skrev til ham. Jeg ville vide, om han også havde set alt det, de skrev om os. Jeg havde også brug for hans støtte. Både mine forældre og fansene afskyede Harry og jeg sammen. Hvorfor? Ingen af dem kendte til vores forhold til hinanden. De kendte ikke engang Harry rigtigt mange af dem. Der var måske et par af fansene, som havde mødt ham, men det betød ikke, at de kendte ham.  

Da Harry ikke svarede, lagde jeg mig telefon fra mig og slukkede min computer, da jeg ikke burde spilde min tid på at gøre mig selv ked af det, ved at læse det de skrev om mig. Det var ikke det værd. Var det vel?

---

Så er jeg hjemme fra ferie og klar til at skrive videre!

Jeg håber, at I stadig er tilfreds med mig som medforfatter, for jeg føler selv, at jeg er på vej ind i historien ordentligt, så forhåbentlig, bliver jeg snart mere selvsikker omkring det her med at skrive på en helt ny historie:-)

Dejligt at se alle jeres kommentarer efter kapitlerne - I er for seje:-)

- Simone.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...