Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
190Kommentarer
16851Visninger
AA

19. Seventeen

 

Det her var uudholdeligt. Jeg vidste godt at Jenna havde svært ved at håndtere det her, men jeg havde alligevel ikke troet det ville komme så vidt. Nu kunne jeg ikke gøre andet end at vente på hendes beslutning. Jeg kunne ikke tvinge hende til at fortsætte det her, hvis hun ikke ønskede det. Selvfølgelig håbede jeg på at hun indså, at hun ikke kunne undvære mig – ligesom jeg heller ikke kunne klare en dag uden at tænke på hende.

Drengene og mig var på vej til et interview. Jeg havde kun været til et enkelt siden jeg kom ud fra kaffeforretningen, efter jeg havde været spærret inde, og jeg var begyndt at få temmelig mange nerver på omkring det her interview. Forhåbentlig blev det stille og roligt, men samtidig havde jeg på fornemmelsen, at der meget vel kunne snige sig nogle spørgsmål ind omkring Jenna.

”Er du okay?” spurgte Louis, der sad ved siden af mig. Jeg havde åbenbart siddet og døset hen i tankerne.

”Ja, alt er fint,” svarede jeg hurtigt og fik et overbevisende smil frem.

Vi nåede frem til radiostationen, og blev alle fem vist indenfor og hen til studiet, hvor det hele skulle foregå. At interviewet var live hjalp bestemt ikke på nervøsiteten. Tiden fløj af sted, og før jeg vidste af det havde radioværten præsenteret os, hvorefter hun gik direkte i gang med spørgsmålene. Jeg havde knap nok nået at forberede mig på, hvad jeg skulle svare, hvis værten spurgte ind til Jenna.

Jeg var virkelig begyndt at holde af hende. Mere end hvad jeg havde troet var muligt, men selvfølgelig skulle hele min livstil komme og ødelægge det hele. I hvert fald dele af det. Vi kunne ikke gå uden for en dør, uden der ville blive taget billeder. Jenna blev bombarderet med tweets, hvilket var et stort skift fra hendes normale hverdag. Det hele var anderledes, og det var ikke nogen stor overraskelse, at det var meget for hende at skulle tage ind.

”Harry?”

En stemme rev mig ud af mine tanker, og jeg så forvirret rundt, før mit blik landede på radioværten, der så afventende på mig.

”Undskyld, hvad sagde du?” spurgte jeg med et smil og så hen på hende.

”Der har gået en del rygter om dig og en pige. Jenna Jones, ikke? I er blevet set sammen flere steder, og det ser lidt mere end bare venskabeligt ud. Hvad foregår der helt præcist mellem jer to?” spurgte hun. Jeg var faktisk overrasket over spørgsmålet. Jeg panikkede et kort øjeblik. Hvad skulle jeg svare, når det hele var på stand-by i øjeblikket?

”Øhm… Jenna er en virkelig flink pige,” fik jeg til sidst sagt. Hvis jeg kunne undgå det, ville jeg helst undgå alt for mange informationer. Nu hvor Jenna allerede havde problemer omkring alt det med pressen, ville det nok ikke være det bedste, hvis jeg gik ud og fortalte en masse om hende.

”Ikke mere end det?” Værtinden hævede øjenbrynene en anelse. ”Vi har billeder fra en dag, hvor i blev set sammen på golfbanen. I er blevet set kysse.”

Møg. Jeg havde kort glemt de billeder, og den blev meget svær at lyve sig uden om. Jeg så rundt i studiet. Alles blikke hvilede tungt på mig, og afventede mit svar i spænding. Selv drengene lignede nogen, der godt kunne bruge et svar om, hvad der helt præcist foregik.

”Okay,” sukkede jeg. Det her var ikke noget jeg kunne komme udenom længere. ”Vi er sammen.” Jeg holdte en lille pause, hvor nogle af de overraskende blikke, blev endnu mere overraskende. ”Det har vi været i nogle uger, men tingene har ikke ligefrem været de nemmeste. Jenna var kun lige kommet ud fra hospitalet, da de første billeder blev taget. Folk begyndte med det samme at skrive til hende, men det blev til sidst for meget, og eftersom hun først blev udskrevet for nylig, blev presset for meget. Hun blev indlagt igen for et par dage siden…”

Jeg vidste ikke om det her var nogen god idé, men jeg havde bare brug for at komme ud med det hele.

”Jeg forstår bare ikke, hvordan folk kan få sig selv til at skrive sådan nogle ting. Jeg elsker vores fans, det er ikke det, men de burde nogle gange tænke sig om, før de skriver ting til andre. Ord gør mere ondt end man lige tror. Jenna gør mig glad og det burde være det vigtigste.” Jeg sank en lille klump i halsen og hele studiet var bumstille i flere lange sekunder.

”Tak for dit ærlige svar,” smilede værtinden og jeg nikkede kort. ”Hvordan står det til nu? Du nævnte at hun blev indlagt for nogle dage siden.”

”Hun er blevet udskrevet igen, men alt denne her opmærksomhed har taget hårdt på hende.”

”Det er godt at høre at hun er ude igen. Liam, i skal spille en stor koncert i næste uge, har i planlagt noget specielt?”

Jeg var lettet, da spørgsmålene endelig blev drejet hen på noget andet igen. Det var ikke til at sige, om Jenna ville flippe fuldstændig over de ting jeg havde sagt, eller om hun derimod ville blive glad for det. Resten af interviewet foregik stille og roligt, og vi gav hånd til værtinden og de andre der havde hjulpet med interviewet, før vi kørte hjemad igen. Vi var halvvejs hjemme ved Louis, da jeg fik en sms.

Fra Jenna: Har lige hørt interviewet.. Kan vi snakke?

Jeg sank en ufrivillig klump i halsen, før jeg svarede tilbage.

Til Jenna: Selvfølgelig, jeg kommer over om lidt.

Det her var ikke godt. Jeg kunne bare mærke det.

 

Jeg fik drengene til at køre en omvej, så jeg kunne blive sat af i nærheden af Jennas hus. Der var temmelig øde lige nu, så jeg slap for al opmærksomheden, hvilket jeg heller ikke var i specielt meget humør til lige nu. Der holdt ingen biler i indkørslen, hvilket betød at hendes forældre ikke var hjemme lige nu. En smule tøvende gik jeg op til hoveddøren og bankede på.

Det føltes som om der gik flere minutter, før døren endelig blev åbnet, men i virkeligheden drejede det sig om sekunder. Jennas kastanjebrune øjne mødte mine, og jeg holdte vejret et kort øjeblik. Hun lignede en der ikke vidste, hvad hun skulle gøre af sig selv, og hun pillede en smule ved kanten af hendes ene ærme.

”Harry, jeg…” hviskede hun stille og så ned, før hun så op på mig igen, med en svag rysten på hovedet.

Det var meget overraskende, da hun gik det sidste skridt hen til mig og lagde armene omkring mig. Hun begravede sit hoved imod min brystkasse og strammede grebet så meget, at det næsten gjorde ondt. Men det var en god smerte. ”Undskyld,” hviskede hun stille, mens jeg foldede armene omkring hende, og holdte hende tæt ind til mig.

”Hvad er der at undskylde for?”

”Bare det hele. Jeg har tænkt, og jeg kan ikke leve uden dig… De ting du sagde… Tak.”

Jeg trak mig en smule væk fra hende, så jeg i stedet kunne se på hende. Jennas øjne var helt røde, og en enkelt tåre havde fundet vej ned over hendes kind. Jeg tørrede den forsigtigt væk med min ene finger, før jeg lænede mig ned og kyssede hende kort på munden.

”Det var så lidt. Vi skal nok klare os igennem det her. Jeg giver i hvert fald ikke op,” smilede jeg.

”Heller ikke mig,” svarede hun tilbage med et lille smil.

Det her ville helt klart ikke blive nemt. Medierne var stadig noget Jenna skulle vænne sig til, og vi skulle have fundet på en eller anden måde, hvorpå vi kunne klare alt det på Twitter noget bedre. Det ville måske være muligt at gøre mængden af hadetweets noget mindre, men det ville nok blive svært, at få det fjernet helt. Men vi gav ikke op. Det her skulle kunne fungere, og ingen af os havde tænkt sig at give op. Det var da i det mindste en start.

Jeg holdt virkelig af Jenna. Jeg kunne faktisk ikke huske, hvornår jeg sidst havde holdt så meget af en pige før. Det var lige før at jeg ville bruge de tre store ord om hende, men jeg var ikke helt sikker på, om det var for tidligt eller ej. Lige meget hvad, så skulle vi nok klare den. På den ene eller anden måde.

 

Aww, Henna er sammen igen <3 Hvad synes i om interviewet? Og kapitlet generelt? Jeg må indrømme at det har stået lidt slapt til med kommentarerne på det seneste, hvis altså er lidt trist for begge os forfattere. Vi kan ikke rigtig vide, om der overhovedet er nogen der læser med, så vil i ikke godt være mega dejlige og skrive en kort kommentar? :) Mig og Simone har aftalt at vi begynder at nærme os en slutning, så historien ikke ender med at blive for langtrukken. Bare lige så i ved det :3

- Elvira

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...