Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
192Kommentarer
16552Visninger
AA

2. Prolog

 

Pigen lå bevidstløs på den kolde jord, hvor politifolk og læger løb på kryds og tværs af vejen. Blodet silede stille ud af det åbne sår i brystet, og hendes hud var bleg og iskold. Politiet havde med det samme bedømt, at det var for sent at redde hende.

Harry Styles, som havde været spærret inde sammen med pigen under hele tilfangetagelsen, var dybt ulykkelig for at sige det ligeud. Han havde lige fået af vide, at pigen han kunne lide var død, og var derefter blevet ført væk fra stedet, før han kunne nå hverken at sige eller gøre mere.

Da lægerne endelig ankom til stedet, var pigen den første der blev taget hånd om, da hun var den eneste af de tilfangetagne, der var kommet til skade. Hun var til gengæld i en ekstremt kritisk tilstand, og blev kørt på hospitalet med det samme. Politiet var lamslået over hele hændelsen. To mænd havde formået at gå ind i en ganske almindelig kaffeforretning, og havde endt med at holde folk indespærret i fem dage, hvor flere mennesker havde mistet livet undervejs. Ikke før nu havde politiet haft muligheden for at gøre noget, og da de endelig var kommet til undsætning, havde en ung pige endt med at blive skudt.

Jenna ankom til hospitalet kort efter hun var blevet kørt fra stedet, og blev med det samme taget ind til operation, for at få fjernet kuglen, der stadig sad i hendes brystkasse. Selv lægerne var ved at give op, da dertil sidst, efter adskillige forsøg med genoplivning, endelig kom et lille bip fra monitoren, der angav hendes hjerterytme.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...