Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
192Kommentarer
16599Visninger
AA

16. Fourteen

 

”Hej!” Lyden af min stemme kunne høres i hele huset, da jeg havde råbt, da jeg trådte ind af vores kastanjebrune dør. Jeg havde set, at både min mor og min far var hjemme, hvilket jeg ikke havde regnet med, for min far arbejdede meget, men til gengæld tjente han kassen på det. Hvor meget han præcist tjente, anede jeg dog ikke, for det måtte han ikke fortælle.

”Jenna, vi har brug for at tale i køkkenet.” Jeg kiggede forskrækket op og fik øje på min far, der stod i døråbningen ind til stuen. Jeg vidste ikke helt, hvad der foregik, men da han lød meget seriøs, fulgte jeg lydigt med ud i køkkenet, hvor min mor sad med en alvorlig mine. Præcis som min far havde gjort.

”Hvad sker der? Hvem er død?” spurgte jeg bekymret, da det var det første der slog mig, da jeg sad overfor mine forældre, som så helt følelsesløse ud. Hvad var det, der var så alvorligt, at de skulle snakke med mig om det, mens vi sad ned?

”Kan du forklare mig, hvad det her er?” spurgte min far og smed et blad på bordet foran mig. Jeg så først forvirret på ham, men da et billede af Harry og jeg der kyssede pyntede forsiden, vidste jeg præcis, hvad dette gik ud på, og jeg var i problemer. Jeg havde lovet min mor, at jeg ville holde lav profil, så min far ikke opdagede noget, for han havde åbenbart så meget imod Harry.

”Det er falskt,” løj jeg, da jeg ikke ville lade min mor i stikken, da hun havde prøvet at beskytte mig ved at lyve for min far. Jeg var virkelig glad for, at hun havde forsøgt på det, men jeg ville inderligt ønske, at jeg aldrig kyssede med Harry på golfbanerne i går. Det var ikke så klogt gjort, for jeg burde have tænkt mig til, at paparazzier kunne snige sig ind eller bestikke ejeren af banen til at lukke dem ind.

”Du skal ikke lyve for mig!” råbte min far og slog hans hånd ned i bordet, så det rystede. Jeg så chokeret på ham, da jeg ikke havde forventet, at han ville reagere sådan der. Min far råbte sjældent, og jeg vidste, at jeg havde klokket i det, da jeg tog hjem til Harry uden at spørge min far først.

”Jeg ved, at du har sovet hjemme hos ham! Du skal ikke lyve for mig, kan jeg godt love dig for! Jeg vil gerne vide, hvad der får dig til at trodse mig, som du gjorde.” Jeg sank den klump, der sad i min hals. Hvad skulle jeg dog svare ham?

”Fordi jeg holder meget af ham,” svarede jeg enkelt, da det var den eneste begrundelse, jeg kunne finde på lige der. Min far så rasende ud. ”Han er ikke god for dig!”

”Hvad ved du overhovedet om det? Du kender ham ikke engang. Du vil ikke engang prøve at respektere ham! Du ved ingenting om, hvem der er god for mig. Det bedømmer jeg selv!” Jeg rejste mig op fra stolen, inden jeg trampede vredt ovenpå og ind på mit værelse, hvor jeg smækkede døren, så jeg var sikker på, at min far hørte det nedenunder.

Jeg smed min taske og fik sparket mine sko af. Jeg greb fat om min computer, så jeg kunne tjekke, hvad de sagde om mig på Twitter. Hvis billederne var i bladene, havde alle på Twitter afgjort set dem. Det vidste jeg med sikkerhed.

Jeg vidste, at det bare ville gøre mig endnu mere trist at kigge på kommentarerne, men jeg havde ventet længe nok. Jeg ville bare gerne se, hvad de sagde om mig. Det kunne jo også godt være, at jeg blev positivt overrasket, og at de respektere, at Harry havde fundet en, som gjorde ham glad.

”Hun er for grim til Harry!”

”Jenna Jones er klam!!!”

”Hun er jo vildt fed. Hvordan kan Harry holde det ud?”

”Jeg troede, at Harry havde bedre smag i piger, men åbenbart ikke…”

”Harry er en lækker Gud, men Jenna ligner bare skrald, hvis jeg skal sige det ligeud.”

Jeg mærkede tårerne presse sig på. Hvorfor mig? Hvorfor gik det udover mig? Jeg vidste godt, at det her var konsekvenserne ved at være sammen med Harry, men jeg regnede ikke med, at jeg ville blive så hadet.

Fansene gik amok med grimme kommentarer om mig, og jeg forstod ikke, hvordan de kunne blive ved. De havde sikkert alle selv prøvet at blive chikaneret online, og derfor måtte de da vide, at det gør lige så ondt online som i virkeligheden.

”Hvis jeg møder Jenna, dræber jeg hende! Harry er min!!”

Jeg lod den første tårer slippe løs, og den rullede lige så stille ned af min kind. Jeg var normalt ikke typen der græd, men det blev bare for meget for mig. Jeg var et menneske og det var naturligt, at had påvirkede mig. Jeg ville gerne møde den person, der kunne ignorere alting, for det kunne jeg på ingen måde.

Jeg sukkede, inden jeg lukkede min computer sammen og smed mig opgivende i min seng, jeg før havde siddet på. Jeg begyndte at tænkte alting igennem. Var Harry virkelig al den smerte værd? Alting føltes nemmere dengang vi var spærret inde, og sådan burde jeg ikke have det. Jeg burde være lykkelig sammen med ham, men at date en kendt var ikke ligetil.

Burde jeg droppe alting, så hans fans kunne blive tilfredse? Jeg overvejede det, og jeg faldt også i søvn med den tanke i hovedet.

***

”Hallo?” mumlede jeg søvndrukkent. Min mobil havde vækket mig, da den vibrerede grusomt meget, og det gjorde, at jeg blev vækket fra min søvn.

”Gudskelov, Jenna! Jeg har ringet omkring syv gange og jeg troede virkelig, at der var sket noget alvorligt!” Harry lød oprindeligt bekymret, hvilket fik mig til at trække i mundvigene. Han bekymrede sig altid. En sand gentleman.

”Undskyld, jeg sov… Ville du noget specielt?” spurgte jeg træt. Jeg hørte Harry grine lavt, inden han igen snakkede.

”Undskyld hvis jeg vækkede dig. Jeg ville bare lige tjekke op på dig. Jeg går ud fra, at du har set bladene?” Jeg nikkede, men kom kort efter i tanke om, at han ikke kunne se det igennem telefonen.

”Jeg har set dem. Min far er rasende!” fastslog jeg, da jeg kom i tanke om min fars reaktion på billederne. Ikke ligefrem den mest modne reaktion en voksen mand kunne have præsteret, men jeg kunne ikke ændre på min far, og jeg ønskede det heller ikke.

”Det er jeg ked af… Det hele er min skyld. Jeg burde have kørt dig direkte hjem til mig, så du ikke kom i problemer,” sukkede han og lød helt skyldig. Jeg rystede på hovedet for mig selv, inden jeg svarede ham.

”Harry, du kunne jo ikke vide, at paparazzierne sneg sig ind. Det var jo ikke planlagt. Hvis det var nogens skyld, så var det min. Jeg burde kunne modstå.” Harry var stille i den anden ende af røret, og det var han i lang tid.

”Fansene tager det ikke godt,” sagde han endelig. Jeg sukkede, da jeg ellers havde glemt alting om den, men han bragte det lige på banen igen.

”Det siger du ikke!” prustede jeg og fjernede noget hår fra mit ansigt.

”Hvornår kan vi ses igen?” spurgte han nysgerrigt og skiftede fuldstændig emne, hvilket fik mig til at grine, fordi jeg syntes, at vi var inde på et seriøst emne, som han hurtigt ødelagde med emneskiftet.

”Jeg ved det ikke, Harry. Jeg tror, jeg skal have styr på min far før der sker noget som helst.”

-----

Så var der mere! Jeg undskylder ventetiden, men har haft netproblemer, så jeg kunne ikke sende kapitlet til Elvira, og jeg kunne heller ikke publicere det, men det virker igen:-)

Hvad synes I så? Hader I stadig Jennas far?:-)

Synes ikke rigtigt, at I kommenterer efter mine kapitler. Ved ikke, om det er en tilfældighed, eller om det er bevidst?:-)

I bør også lige læse slutningen af kapitel 13, for der er blevet tilføjet lidt mere på det.

- Simone.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...