Battlescars

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 18 jun. 2013
  • Opdateret: 25 sep. 2013
  • Status: Igang
Efter fem døgn som tilfangetagen i en kaffeforretning, ligger Jenna nu på hospitalet og kæmper for sit liv. Hendes tilstand er meget kritisk, og hun har fået psykiske og fysiske ar for livet. Harry Styles tror stadig at hun er død, og helvede bryder for alvor løs da han finder ud af, at ingen har fortalt ham, at hun rent faktisk er i live. Dette bliver starten på noget som hverken Jenna eller Harry havde set komme, og som viser sig at bringe store problemer med sig, som ikke nødvendigvis står til at kunne løses. Hvordan vil hendes skrøbelige tilstand kunne klare det vilde liv i rampelyset, som hun vil blive udsat for ved at være sammen med Harry, og vil de nogensinde komme videre efter den livsændrende oplevelse i kaffeforretningen? *Midlertidigt resumé, da jeg er en dør til at skrive dem*

173Likes
192Kommentarer
16553Visninger
AA

20. Eighteen

 

Jennas synsvinkel

Fra Harry: Kommer og henter dig om fem minutter. X

Et smil gled henover mine læber, og jeg skyndte mig at svare ham, så han vidste, at jeg havde set hans besked.

Til Harry: Super! Går ud og venter nu! X

Jeg tjekkede en sidste gang, om min make-up sad ordentligt, og jeg fandt i stedet ud af, at mit hår sad lidt forkert, så jeg fik det hurtigt rettet, inden jeg fik min nye jakke på. Den var sort og af læder, og jeg var fuldstændig forelsket i den.

Selvom alt det der skete kun var for et par dage siden, så havde jeg det som om, at vi havde glemt alt om det, og jeg holdte mig væk fra mine mentions på twitter, så jeg ikke fik smidt deres ord i ansigtet konstant, hvilket føltes ret rart. Alting var blevet så godt. Faktisk, så godt, at jeg i dag skulle med Harry og drengene til radiointerview. Jeg skulle selvfølgelig bare se på, men jeg følte alligevel, at det var et stort skridt, fordi der ville være fans og så videre foran radiostationen, så det var et stort skridt for mig, men jeg var klar.

Jeg smuttede nedenunder og kom hurtigt ud af huset. Min mor var hjemme hos min moster og min far var med, så jeg havde huset for mig selv, fordi de overnattede der. Så derfor havde jeg inviteret Harry over på filmaften, så vi kunne hygge os alene efter interviewet.

Da jeg var sikker på at huset var låst, stillede jeg mig ud til vejen, så Harry kunne se mig, når han kom kørende. Jeg var virkelig nervøs, da jeg vidste, at Harry måtte være lige om hjørnet. Jeg skulle vise mig offentligt med Harry, og jeg skulle møde drengene for første gang, og jeg var så nervøs, for jeg ville så gerne have dem til at syntes om mig.

Jeg smilte stort, da jeg så Harry dreje ind på min vej og smilet varede ved, indtil jeg sad ved siden af Harry, hvor det voksede sig endnu større.

”Hey,” sagde Harry glad og gav mig et lille kram, inden han placerede et lille, hurtigt kys på min mund, før satte han sig til rette i hans sæde.

”Er du spændt?” spurgte Harry nysgerrigt og virkede rigtig glad. Han lod mig ikke engang svare på hans spørgsmål, for han stillede nye, og jeg kunne ikke lade være med at grine stille af ham.

”Harry, du lader mig ikke svare,” grinte jeg og fik ham endelig til at tie stille. Han rødmede en smule, men det forsvandt hurtigt igen, så jeg sagde ingenting.

”Undskyld, men jeg glæder mig bare så meget,” forklarede han med et smil, hvilket fik mig til at smile. Jeg var selv pisse nervøs, men jeg havde det sådan at lige meget, hvad der skete, var det dét værd, fordi Harry var så glad for, at vi gjorde det, så derfor var jeg også glad.

”Det forstår jeg godt,” fastslog jeg med et smil. Samtalen dødede, og jeg kiggede i stedet ud af vinduet, hvor jeg betragtede alt det, vi kørte forbi. Jeg genkendte selvfølgelig alting, for jeg boede jo lige i udkanten af London, så jeg vidste stort set, hvor alting lå. Men da vi drejede ned ad en vej, blev jeg pludselig lidt lost, for jeg havde aldrig interesseret mig for radiostationer, så jeg vidste ikke, hvor radiostationen lå henne.

Men det var der en masse fans, der gjorde. For der stod omkring halvfjerds fans ude foran radiostationen, som var bag indhegning, hvilket betød, at vi kunne komme sikkert indenfor.

”Er du klar?” spurgte Harry og tog min hånd. Jeg kiggede ud på fansene og så på ham med et kort nik. Jeg var klar. Harry slap min hånd, og vi åbnede vores døre på sammen tid og steg ud. En helt masse fans begyndte at skrige og gå amok, og jeg prøvede bare at smile, selvom det var ret overvældende.

Jeg vidste ikke, hvad jeg skulle gøre af mig selv, så jeg fulgte efter Harry, som gik først. Han gik hen og snakkede med fans, mens jeg bare blev stående lidt derfra, fordi jeg helst ikke ville blande mig. Jeg ville lade Harry snakke med fansene, for hvis jeg hev ham væk nu, ville fansene sikkert hade mig endnu mere.

Jeg kiggede kort ned i jorden, og da jeg kiggede op, så jeg hen på Harry, der allerede kiggede på mig med et smil, som jeg gengældte. Han vendte opmærksomheden tilbage på de piger, der snakkede til ham og kort efter, kiggede de alle sammen over imod mig, og en nervøs følelse strømmede igennem min krop, men da de alle sammen smilte, smilte jeg tilbage.

En stor mand, der nok var en sikkerhedsvagt, kom ud fra bygningen, for at fortælle Harry, at vi skulle indenfor snart. Harry nikkede bare, inden han skrev den sidste autograf og satte kursen mod mig. Han rakte hånden frem mod mig, og jeg lod ham blidt tage min hånd, inden han satte kursen mod indgangen. Jeg smilte en smule og så på Harry, der kiggede målrettet fremad, hvilket fik mig til at fnise, så Harry så ned på mig.

”Det gik da fint!” fastslog Harry. Jeg grinte kort. ”Jeg gjorde ingenting, Harry,” sagde jeg, da han gjorde det godt, ikke jeg. Jeg stod bare og kiggede.

”Det syntes de, du gjorde. De sætter pris på, at du lod mig stoppe op,” forklarede han og lød som en fanekspert, hvilket han sikkert også var efter alle de oplevelser, han havde været ude for som kendt.

”Jeg ville aldrig bede dig om at gå videre,” fastslog jeg og takkede ham kort, da han holdt døren for mig. Han tog hurtigt fat om min hånd igen da vi var inde, og det en varm fornemmelse spredte sig i min krop. Det var dog indtil jeg indså, jeg skulle møde drengene nu. Harrys fire bedste venner og jeg skulle for første gang hilse på hinanden, og jeg var sindssygt nervøs.

”Drengene er herinde,” sagde Harry, da vi nåede en sort dør, hvor der var klistret et stykke papir fast, hvor der stod One Direction på. Harry åbnede døren, og vi blev mødt af en masse larm. Da jeg kom indenfor, blev jeg endnu mere nervøs, for nu kiggede de alle sammen på os, og jeg følte mig overvåget.

”Harry!” sagde Louis som den første og rejste sig med et stort smil. Han gav Harry et kram, inden han så kiggede på mig med et venligt smil.

”Du må være Jenna! Rart endelig at hilse på dig!” fastslog han og trak mig ind i et kram, hvilket overraskede mig virkelig meget, men Harry havde nævnt, at Louis næsten aldrig gav hånden, men krammede i stedet for, så det gjorde mig ingenting.

Jeg fik hilst på alle drengene, og de virkede oprigtigt glade for at møde mig, hvilket gjorde mig glad, for jeg var også glad for at møde dem. Jeg var dog stadig mussestille, for jeg ville ikke give dem indtrykket af, at jeg var en larmende hystadekælling.

”Sig noget,” mumlede Harry i mit øre efter noget tid. Drengene havde haft en samtale kørende, mens jeg bare var en smule malplaceret mellem Harry og Zayn.

”Hvad?” spurgte jeg genert, da jeg var sikker på, at de andre drenge hørte os, og det kunne godt gøre mig sindssygt genert. Tænk at jeg havde arbejdet i en kaffeforretning, hvor jeg var så imødekommende og snakkede løs med kunder hele tiden, men nu kunne jeg ikke engang snakke med fire drenge.

”Drenge, det er nu!” En dame med et headset kom ind af døren og så afventende på drengene, der alle rejste sig for at følge efter hende. Jeg gik hurtigt med, da jeg ikke ville være alene i rummet. Jeg gik bare tæt på Harry, så jeg ikke blev væk. Dog lagde han hurtigt mærke til mig, så han tog hurtigt min hånd og gav den et klem, som om han prøvede at vise mig, at han var lige ved min side.

”Jenna, du kan få lov til at komme med ind, hvor interviewet foregår, men du skal bare være stille, okay?” forklarede Harry og holdte døren ind til et rum åbent for mig. Jeg nikkede og trådte ind i et rum fyldt med computere og mikrofoner, og jeg regnede hurtigt ud, at det var der, hvor interviewet og radioshowsne foregik hver dag.

”Velkommen til, drenge. Vi er på om tredive sekunder,” sagde en mand, der kom ind i rummet og så en smule stresset ud. Drengene stillede sig hurtigt klar, og jeg satte mig ned på en stol, der stod placeret op af en væg, og så betragtede jeg bare drengene, der gjorde sig klar, mens sangen der spillede, langsomt sluttede.

”Og vi er tilbage med det største boyband i verden; One Direction!” Manden trak n’et ud, da han sagde Direction, hvilket fik mig til at smile en lille smule.

”Velkommen til, drenge. Hvordan har I det?” Et simpelt og ofte spurgt spørgsmål. Liam var den der valgte at svare på alles vegne, og jeg kunne ikke lade vær med at blive helt optaget af interviewet, da det fascinerede mig på en måde.

Spørgsmål blev stillet, en enkelt sang blev spillet, og de startede på spørgsmålene igen.

”Okay, nu kan I ikke se det derude, men Harry har taget en ven med i dag!” Alles blikke vendte sig imod mig, og jeg fik lyst til at krybe ned i et hul.

”Hvem er din veninde, Harry?” spurgte manden nysgerrigt, og Harry kiggede på mig med et stort smil, inden han svarede.

”Det er Jenna.” Intervieweren kiggede endnu engang over på mig, og jeg smilte akavet til ham, da jeg ikke ville virke kold.

”Nu du nævner hende. I havde et interview for få dage siden, hvor du også nævnte Jenna, og du fortalte, at Jenna var blevet indlagt på grund af stresset med fans, der ikke takler jeres forhold så godt. Har du fået det godt igen, Jenna?” Han kiggede ned på mig og forventede et svar. Jeg sendte ham et genert smil.

”Jeg har det fint, tak,” svarede jeg, selvom lytterne ikke ville kunne høre det.

”I kunne nok ikke høre det, men Jenna siger, at hun har det fint igen,” fortalte intervieweren, som jeg stadig ikke vidste, hvad hed. Det irriterede mit lidt, for det blev i længden belastende at kalde ham intervieweren.

Interviewet afsluttede, og intervieweren satte musik på og forlod rummet efter at have sagt farvel til drengene og mig. Det lignede, at han havde travlt, så det var sikkert derfor, at han skyndte sig sådan.

”Hvad synes du?” spurgte Harry nysgerrigt og satte sig ved siden af mig. De andre drenge forlod rummet, så Harry og jeg var næsten alene. Det var stadig en kameramand derinde, som havde optaget interviewet.

”Det var godt,” svarede jeg med et smil. Harry smilte og plantede et hurtigt kys på mine læber, så jeg nåede knapt nok at registrere det.

”Må jeg tage et billede af jer til videoen, vi oploader senere?” spurgte kameramanden og fik vores opmærksomhed. Jeg sagde ingenting og lod Harry svare for os, og han svarede selvfølgelig ja.

Harry lagde en arm omkring mig, mens vi rykkede os lidt tættere på hinanden. Jeg smilte så pænt som jeg kunne, og manden satte sig på hug foran os.

Smil!”

------

SÅ ER DER MERE!

Jenna viste sig offentligt med Harry, og det gjorde ham super glad, som I måske kunne se? 

Hvad tror I, at der kommer til at ske nu?

Undskyld den lange ventetid. Der står mere omkring det i mine mumbles:-)

- Simone.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...