Livet som en vampyr

Det var for længe siden, faktisk meget længe. William Smith var tvunget til at blive vampyr!
I dag er han glad for det, eftersom at han jo snart har levet i 112 år og om ikke så længe, har han fødselsdag, og det fejre de på den helt specielle måde, nemlig at bide en person de elsker. William Smith er begyndt på high school. Han er faldet i snak med en 'ikke så populær' pige ved navn Valerie Haydon. Hun er smuk, nej, hun er faktisk utrolig smuk. Hans mavefornemmelse tror det er en forelskelse. Læs mere om hans liv som en almindelig - eller måske knap så almindelig high school dreng.

2Likes
8Kommentarer
271Visninger
AA

1. Første dag på den nye skole

William Smith ankommer til skolen. Han kigger rundt indenfor, det er meget større end han havde forventet. Han synes alle kigger underligt på ham, med øjne som en kat på jagt. Han de her drenge, der bare står og griner som om de har set nogle kaste kartofler op, allerede der har han fået et indtryk af dem. Den onde latter de nærmest spytter ud af deres mund! Han går så hen til dem, uden at miste kontrollen og siger til dem "Ikke stå der og grin. Få jer et liv og vær lidt mere normale". I ét stopper latteren og roen falder langsomt gennem salen. Stoner facet de viser ham viser bare endnu et tegn på mangel af selvtillid. William går hen på kontoret og beder om en nøgle til hans skab. Skabet har nummer 113, det der er lige ved siden af hende den smukke pige, som han lige fik et glimt af ude på P-pladsen. "Hej. Du må være den nye?" Siger hun med munter stemme. Hun kigger på ham, ved ikke hvad han skal sige. "Ja det er jeg" stammer han.Hans blik følger hendes små fødder hen ad det store, beskidte betongulv. Det er en meget gammel skole. Der lugter af gamle bøger, og støvet på alle skabene er heller ikke ligefrem utydelig  Væggene er ny malede hvide, et par små revner hist og pist, læbestift til højre for toiletterne. Skolen er fra 1899, to år inden han blev født, og flyttede hertil. Han kan huske at der var en dejlig duft af grønt græs, som nu er blevet udskiftet med lidt torden, lyn mellem de store træer, og regnen på alle skolens vinduer, sådan er det nu til dags, uanset årstiden. Det var dengang alle smilede og var glade. Nu er de triste og ved ikke hvad de skal gøre af sig selv mere. Klokken ringer til frokost. Williams næsten ny bagte brød der ligger ved siden af sin salat med sin yndlings dressing. William satte for sig selv.Men så kom denne smukke pige og hendes bedsteveninde hen til ham og vil snakke. William kunne ikke få øjnene væk fra de, pæne blå øjne. "Hej jeg hedder Valerie Haydon, og det er min bedsteveninde Jessica Monterigo. William kunne ikke kigge væk, men stedet spiste han og sagde "Jeg hedder William Smith" Han sagde det med en meget dyb stemme. William tror at der er noget kærlighed i luften der. Han tror også der er noget mellem Valerie og ham. William er nu tilfreds da han har fået snakket en del med Valerie og Jessica. 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...