Memories in the Rain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Benjamin er en rigmandssøn, som kommer på ferie på skibet Titania. Rygterne vil vide at det skulle være en efterfølger af Titanic. Benjamin har det hele, han har udseendet, personligheden og han har pengene. Men hvad kunne en adelig dreng som Benjamin ønske sig. Han ønsker kun to ting: Det første er eventyr, og det andet er kærlighed, men hvornår ved man at man har fundet den rette?

Cathrine er blevet ansat på skibet Titania som underholdning. Men hvad dækker ordet underholdning under, ifølge John Swain betyder underholdning noget andet end man skulle forvente. Men hvad kan man forvente af en rig mand? Cathrine arbejder hårdt hver dag, hun giver ikke op. Men hvad skal hun gøre nu? Hun ved John hyrede hende af en anden grund, men hvad? Og hvem er Henry Howard? Hvad sker der, når hun mærker kærligheden i sig komme fra en fyr?

0Likes
0Kommentarer
356Visninger
AA

6. Kap 5 Benjamin

”Godt, at I kunne komme. I aften har vi underholdning til jer, som i helt sikkert vil nyde, det vil jeg i hvert fald.” Der lød klapsalver efter værtens ord, og musikken lød i alle restaurantens hjørner. Jeg klapper sammen med Marian, Harry, mine forældre og Marians forældre. Vi sidder alle sammen, og vi nyder aftens musik og mad. Harry sidder med sit sædvanlige brede smil, Marian holder hånd i hånd med mig, mens vores forældre snakker.

”Det smagte godt, hvad synes du Ben?” Harry nipper til sin rødvin, og jeg gør det samme før, jeg svarer ham: ”Ja, det smagte herligt.”

”Benjamin? Vi har hørt meget fra Marian om din musik, og det kunne være dejligt en dag at høre dig?” Marians mor smiler høfligt, da hun siger det, og jeg smiler igen.

”Ja, jeg vil med glæde spille for jer, jeg vil nyde jeres tilstedeværelse og meninger om mit spil,” jeg smilte, og jeg løftede glasset for at skåle, og de fulgte alle mit eksempel.

”Moder og fader i skulle høre den sang, Benjamin har skrevet helt selv, den er så romantisk,” Marian giver mig et af sine kærlige smil og blink med øjnene, og jeg smiler igen, og jeg giver hendes hånd et blidt klem. Et lille grin slipper ud af min læber, og jeg ser op på hendes forældre, som begge nikker hvilket betyder, at jeg kommer til at spille min sang om jeg vil eller ej. Men det er ikke det, der fanger mine tanker, det er da lyset bliver slukket i restauranten.

”Nu vil vi præsentere aftens underholdning. Nyd jeres aften med den beroligende sang River Of No Return af Marilyn Monroe i aften sunget af The Shining Pearl.” Det er en langsom men behagelig stemme, der taler. Der kommer klapsalver efterfølgende, og et projektør lys rammer scenen, og der står en pige med en maske på. Med glidende og langsomme bevægelser begynder hun at bevæge sig til musikken, og mine øjne er låst fast. Hun begynder at synge, og jeg lytter intenst med. Hendes langsomme og elegante bevægelser, hendes lille krop med en kort rød kjole og hendes stemme lyder som en engel. Jeg Forsvinder hen, og jeg får øjenkontakt med hende, og jeg mærker, at jeg rødmer en smule, men heldigvis er der så mørkt, at ingen kan se det. Øjenkontakten varer et øjeblik før hendes blå øjne fortsætter rundt i lokalet. Hendes bevægelser har ikke kun fortryllet mig, jeg ser, at Harry også er fortryllet af pigens magiske bevægelser, udseende og stemme. Hun ser mig igen med øjnene, og vi slipper ikke hinanden. Før jeg ved af det, har hun afsluttet sin sang, og der lyder klapsalver igennem salen, og jeg hører nogen pifte, og hun slipper ikke mine øjne, men hun tager ikke sin maske af, men jeg vil ønske, hun gjorde. Jeg kan godt forstille mig, hvilket engle ansigt den pige har. Hun smiler, da en mand kommer op ved siden af hende, og han giver hende en rose.

”Giv hende en hånd folkens,” og da værten har sagt det, klapper folk igen bl.a. mig. Hun går ned af scenen, og jeg følger hende med øjnene. Hun går ned forbi mig og ud af døren, der er få meter bag mig. Jeg følger hendes hvert skridt, og jeg kan ikke tænke på andet hendes elegante og rolige bevægelser, da hun går forbi det glade publikum og mig. Men inden hun går ud, stopper hun ved døren, og hun vender sig om, og hun smiler til mig, og jeg sender hende et skævt smil og et lille vink. Hun vender sig om, og hun går ud af døren med et hoftesving, som jeg tror, var til mig. Jeg vender mig om imod bordet igen med et lille grin om læberne. Men da jeg ser på Marian, ser jeg et bekymret udtryk. Hmm, men hvorfor?

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...