Memories in the Rain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Benjamin er en rigmandssøn, som kommer på ferie på skibet Titania. Rygterne vil vide at det skulle være en efterfølger af Titanic. Benjamin har det hele, han har udseendet, personligheden og han har pengene. Men hvad kunne en adelig dreng som Benjamin ønske sig. Han ønsker kun to ting: Det første er eventyr, og det andet er kærlighed, men hvornår ved man at man har fundet den rette?

Cathrine er blevet ansat på skibet Titania som underholdning. Men hvad dækker ordet underholdning under, ifølge John Swain betyder underholdning noget andet end man skulle forvente. Men hvad kan man forvente af en rig mand? Cathrine arbejder hårdt hver dag, hun giver ikke op. Men hvad skal hun gøre nu? Hun ved John hyrede hende af en anden grund, men hvad? Og hvem er Henry Howard? Hvad sker der, når hun mærker kærligheden i sig komme fra en fyr?

0Likes
0Kommentarer
327Visninger
AA

3. Kap 2 Cathrine

”Det er jeg så ked af, jeg var i mine egne tanker. Det er jeg så ked af,” jeg ser op, da jeg siger det sidste, det var en lidt ældre mand. Manden er omkring 70 år eller ældre. Han ser medfølende på mig, han lægger hånden på min skulder.

”Det skal du ikke tænke på, min pige. Hvad hedder en yndig lille sag som dig?” Han siger det uden den normale hånlige klang i stemmen, som adelige mænd bruger på fattige kvinder, når de ved, at de kan ”udnytte” dem. Jeg ved, det er uhøfligt at lade ham vente, men jeg ved ikke, hvad jeg skal gøre. For første gang i mit liv er der en adelig mand, der behandler mig anderledes, han griner en hæs latter, da jeg ikke svarer. Så han taler i stedet: ”Du skal ikke være genert over for mig min pige, jeg gør dig ikke noget. Ved du hvad, hvad hvis jeg fortæller dig mit navn først.” Han nikker, og han finder et lommetørklæde frem. Den er firkantet, og der står et navn, men det kan ikke være hans. Medmindre han i alt hemmelighed er en kvinde, og har fået sit navn på lommetørklædet. Han giver mig lommetørklædet, og jeg tager imod det, som var det guld.

”Mit navn er Henry Howard, og hvad er dit navn søde?” Han siger det, som om han forstår mig, men jeg er ikke sikker. Hans tøj, siger adelig, og han har en stok med et guld æble, som han holder om. Han har også en høj hat, der passer til hans lange sorte jakke, hans sorte bukser, hans hvide skjorte og hans sorte sko. Han har også et slips på. Jeg åbner munden, men inden jeg når at svare kommer en kvinde hen til ham. Hun hvisker ham i ørerne, men hun går igen.

”Okay, jeg forstår,” når han, at sige inden hun går. Han kigger på mig en sidste gang, men jeg er sikker, men jeg tror, han blinkede med det ene øje til mig. Da han er gået, husker jeg lige pludselig på, at han har glemt sit lommetørklæde. Jeg skal lige til at råbe, jeg kan se lidt af hans ryg, men jeg når kun at tage et skridt frem. En mand har stillet sig foran mig, han har sort hår, der sidder som stryget på. Det samme gør hans jakkesæt, som er sort. Han ser mig i øjnene, jeg har ingen mulighed for at se væk.

”Hvad står du her for?” John ser på mit ansigt, og han sætter to fingre under min hage. Han løfter mit ansigt op, og han tørrer en tåre væk. Jeg får det dårligt, da jeg ser hans ansigtsudtryk. Hans ansigt er en blanding mellem vrede og alvor, men mest alvor. Han ser til begge sider, der er ikke mange mennesker tilbage, kun nogle. De andre mennesker er gået hen for at pakke deres ting ud. Jeg putter lommetørklædet i min lomme uden, han ser det. John tager fat om min bare overarm, og han går hen af dækket. Med min ene taske på ryggen og den anden i hånden, bliver jeg slæbt hen ad dækket. Han går op af en trappe, der hvor adelige bor. Han drejer efter få meter, og han går ind i en suite. Møblerne er dyre, det er tydeligt.

Alt inde i suiten har kostet mange penge, det er, det første jeg lægger mærke til. Han giver først slip, da han har lukket døren. Han sætter sig i sofaen, og da han har sat sig, finder han en cigaret æske frem af sin lomme, da han har sat en cigaret i munden, ser han på mig. Han peger på kommoden ved siden af mig. Jeg drejer hovedet, og jeg ser en tændstik æske. Jeg stiller mine tasker fra mig, og jeg tager æsken. Jeg går hen for at aflevere den, men han tager ikke imod den. Han peger på cigaretten, og så ved jeg, hvad han vil. Jeg tager en tændstik, og jeg tænder den for, at bagefter at tænde hans cigaret. Jeg stiller æsken på den lille bord ved siden af sofaen.

John lader hånden glide op langs min arm, da jeg stiller tændstikæsken. Hans hånd stopper ved min albue, og han trækker mig ned at sidde ved siden af ham. Et smil har bredt sig over hans ansigt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...