Memories in the Rain

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 5 jul. 2013
  • Status: Igang
Benjamin er en rigmandssøn, som kommer på ferie på skibet Titania. Rygterne vil vide at det skulle være en efterfølger af Titanic. Benjamin har det hele, han har udseendet, personligheden og han har pengene. Men hvad kunne en adelig dreng som Benjamin ønske sig. Han ønsker kun to ting: Det første er eventyr, og det andet er kærlighed, men hvornår ved man at man har fundet den rette?

Cathrine er blevet ansat på skibet Titania som underholdning. Men hvad dækker ordet underholdning under, ifølge John Swain betyder underholdning noget andet end man skulle forvente. Men hvad kan man forvente af en rig mand? Cathrine arbejder hårdt hver dag, hun giver ikke op. Men hvad skal hun gøre nu? Hun ved John hyrede hende af en anden grund, men hvad? Og hvem er Henry Howard? Hvad sker der, når hun mærker kærligheden i sig komme fra en fyr?

0Likes
0Kommentarer
316Visninger
AA

2. Kap 1 Cathrine

Menneskerne næsten masede sig frem for at komme ombord. Mange mennesker er glade, men jeg spotter nogle triste ansigter. Triste sjæle. Der er to køer til det berømte skib Titania, rygterne vil endda sige, at det skulle være en efterfølger af Titanic, der sank for 45 år siden. Det er sørgeligt at tænke på alle de døde mennesker, jeg ved det, fordi min mormors kusines familie var ombord, da det skete, men det var kun min mormors kusine og hendes mor, de nåede at redde. Min mor var lige blevet født, mormor og morfar havde planlagt at tage med, men på grund af min mormor var gravid, blev de på land. Det er jeg glad for her i dag. Men det har været hårdt for min familie her på det sidste, jeg kan se dem fra, hvor jeg står. De smiler til mig med min lille bror i armene. De ser glade ud, men jeg spotter en tåre hos min mor. Min mor har været overbeskyttende over for mig, siden hun hørte historien om mormors kusines familie.

Køen går få skridt frem. Ja, jeg står i køen, men ikke sammen med min familie, fordi de ikke skal med. Ja, de to køer er opdelt mellem arbejdere og adelige. Adels familie der bare får det hele, de har tøjet, pengene og så har de retten. Retten til at bestemme over arbejdere og bønder, som mig.

Jeg blevet ansat som underholdning af en rig adelsmand, der er med til at bestemme Titania. Jeg husker enhver detalje den dag, han trådte ind i vores hus, jeg var ude at gå tur, og jeg havde ikke ventet at se ham i vores køkken med min mor. Hans blik, da jeg gik ind. Det blik og det smil glemmer man ikke. Han lignede en der lige havde fundet en værdifuld skat i vores vide verden. Hans navn er John Swain, hans fætter er kaptajnen. Med andre ord, han er en vigtig mand.

Køen fortsætter, der står nu 2 foran mig. De har slidte bukser, og de er snavset. De skal sikkert arbejde med kullet på skibet. Det går hurtigt med dem, og nu er det min tur. Jeg tager min pas kort op af lommen sammen med min billet. Han ser nøje på dem, inden han lukker mig ind. Men inden han lukker mig ind, ser han op og ned af mig, hans blik siger alt. Han bedømmer mig med sine øjne, det samme blik jeg fik af John, da han så mig. Værdifuld skat. Men han lader mig passere uden videre spørgsmål. Jeg går med rolige skridt hen af den ustabile landgangsbro, jeg når over uden skader. Jeg går nogle skridt frem, inden jeg stopper op igen, jeg ser endnu engang på min familie. Jeg ved ikke, hvor lang tid jeg skal være væk, men det bliver ikke en kort tur.  Jeg skal nok være af sted over tre måneder, ikke kun på Titania, men jeg skal også underholde, når vi når land. De vinker alle sammen, men jeg står i mine egne tanker. Det er første gang, jeg er alene, og det gør mig trist.

Der mangler nu kun et par stykker, inden vi sejler væk. Jeg har pakket to tasker. John sagde han havde noget ”stage” tøj, som jeg fik af ham, inden jeg skulle optræde. Men inden, jeg når at registrer det, begynder vi at sejle, menneskerne kommer styrtende for at vinke farvel. Dem på land vinker også, nogle græder endda også, det gør min mor. Det kan jeg se, men jeg vinker igen, og jeg sender dem et smil, der siger, det nok skal gå alt sammen. Jeg vender mig om med en tåre, der glider langsomt ned af min kind. Jeg begynder at gå, men jeg når ikke langt, før jeg støder ind i en. Mit hjerte går i stå.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...