Bound by the Invisible (13+)

Det er et Rp. (Rollespil) skrevet over mobil, med en veninde, så hanlingen kommer hen af vejen, det er en overraskelse hvad der kommer til at ske.

Karaktere raser:

Arwen: Menneske,
Reiki: Dødsengel/faldenengel,
Tera: Vareulv,
Jasper: Vampyr,
Kira: Engel,
Ukendt person: Skyggevæsen.

2Likes
0Kommentarer
489Visninger
AA

1. Kapitel 1

Arwen lukkede døren efter sig og gik mod skolen, det var hendes første dag på den nye skole og hun var virkelig nervøs, hun hade at værre den nye.

Hun ankom til skolen efter 10 min, hun stod og kiggede lidt rundt, skolegården var tom, så timen var i gang, hun sukkede kort, før hun gik ind af døren og ned til hendes klasse, hun havde fået hendes skema sendt hjem, sammen med en masse papir.
Hun bankede stille på døren, for derefter at gå ind, klassen blev stille og alle blikke var på hende.
"Øh.. jeg er den nye pige.. Arwen"
Læren nikkede og pegede på en plads ved siden af en dreng, hun gik hen og satte ned.

Reiki havde vent hoved frem mod læreren, men kiggede stadig på Arwen ud af øjenkrogen i et stykke tid. Han vende så hoved og så ud af vinduet. læreren var begyndt at undervise, men Reiki hørte kun halvt efter. Han stoppede med at se udenfor, tog så en blyant og begyndte at tegne små figurer på sit hefte.

Arwen sad og legede med hende ærme på hendes trøje, mens hun kiggede ned i bogen, hun følte sig utilpas og ville helst bare hjem, hun kiggede kort på drengen ved siden af sig, men rettede hurtig ned i bogen igen, der var godt timen snart var slut.

Reiki rejste sig da der var 10 minutter til at timen var slut, han lod sine ting blive liggende med undtagelse af han mobil og pung. Han gik ud af klassen, der blev ikke sagt noget fra værgen læreren eller de andre elever, læreren sukkede bare og fortsætte undervisningen. Reiki var gået ned i skolens baghave og hoppet op på en af de laveste, men tryggeste grene i et træ. Han satte sig tilrette med ryggen op af træstammen og det end ben liggende flad på grenen og den anden bukket lidt ind til sig, han kiggede op imellem træets blade.

Efter 10 min sluttede timen, Arwen to hendes tasker over skulderen og skyndte sig ud til hendes skab, hvor hendes guitar stod, hun tog den hurtig ud og gik ud i skolens baghave, der var tomt, hvilket var godt, hun satte sig op af en træ i skrædder stilling, hun fandt sit sang hæfte og guitar frem, hun lagde det ved siden af sig og sætte sit lange krøllede brune hår op i en hestehale, hun tog guitaren og begyndte at spille og synge 'A Team med Ed Sheeran'

Reiki flyttede blikket hen til den nye pige Arwen, da hun begyndte at spille og synge. Han sagde ikke noget, men lukkede øjnene og sad bare og lyttede til hende. 'Stilhed er rart men den her slags lyd er fint' tænkte han.

Arwen sang det sidste ord og stoppede derefter, hun sukkede kort og lagde hovedet op af træet.
"Du er så langt væk"
Mumlede hun stille for sig selv og lukkede sine øjne, hun lod en enkel tåre glide ned af hendes kind og lande på hende hånd som lå i hendes skød, flere tårer gled ned af hendes kinder.

Reiki åbnede øjnene da det sidste var sunget, han kiggede på Arwen igen, hun mumlede stille for sig selv og lod tåre falde ned af kinden og videre ned på hendes hånd. Reiki hoppede ned fra grenen og satte sig på hug ved siden af hende, tørrede tårerne væk fra hendes kind med den ene hånd "Det kan godt være at folk siger det er sundt at græde, men uanset hvad så gør det enlig ikke nogen forskel, det hjælper ikke noget men det gør et smil, så smil i stedet for at græde det har en meget større indflydelse på omverden" sagde han med et smil.

Hun åbnede forskrækket sine øjne da hun mærkede en hånd på hendes kind, hendes lyseblå øjne kiggede på den dreng ud sad ved siden af i klassen.
"Undskyld"
Hun sendte ham et prøvende smil og kiggede ned bagefter.

Reiki stoppede næsten med at smile ikke fordi hun ikke kunne få du smil frem men for at virke lidt mere alvorlig "Du behøves ikke at smile hvis du ikke kan, det er en del af livet at man ikke smiler hele tiden og af hvad jeg kan se har du vel brug for at lade tårerne falde, det for en selv til at få det bedre, bare at lade ens følelser flyde ud, jeg tror alle mennesker har oplevet den følelse." sagde han roligt til hende.

Hans ord ramte hende dybt, og derfor lod hun tårerne løbe ned af hendes kinder, hun begravede sit hoved i sine hænder, og snøftede et par gange, hvordan kan nogen værre så dyb, hun kunne ikke forstå det, et hulk undslap hendes læber efterfulgt af et mere.

Reiki satte sig tæt ind til hende, lag en arm om hende og trak hende ind til sig, for at hun skulle vide at hun ikke var alene. Det hjalp i vært fald han da det ham der var ham, som lod tårerene falde som yngre.

Hun mærkede hans arm omkring hende, hun mærkede en tryghed, som hun ikke havde følt længe, hun lagde sine arme omkring hans liv og begravede sit hoved i hans bryst, hun lod tårerne få frit løb, uden at tænke på noget andet end ham.

Reiki sad i sine tanker, men ikke så meget at han ikke kunne se og høre sine omgivelser. Klokken ringede ind til time og en af de andre drenge fra klassen åbnede døren til baghave og råbte "Reiki har du tænkt dig at komme til time?" Reiki rystede bare på hoved og den anden dreng gik ind igen. Han så ned så Arwen og spurgte "Tror du kan klare at gå til time?"

Kun krammede sig ind til hans bryst, hun var stoppet med at græde, men nogen enkle tåre kom dog nogen gange, hun løftede sit hoved og kiggede op på ham, hun nikkede stille og gav slip på ham for at pakke sine ting sammen, hun tog hendes hestehale ud og tørrede sine kinder i hendes ærme, hun tog tasken og guitarer på rygge og gik mig skolen, hun vendte sig kort om.
"Tak"
Et ægte smil kom frem på hendes læber, før hun vendte sig om og gik til time.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...