How long will i go? #SOS

Den 17 årrige Lucinda Brown, lever et ganske normalt liv, hun bor lige uden for Hollywood, sammen med sin mor og Lillesøster Madison. De fleste af dem fra hendes skole er meget rige, og lever det meget luksuriøse liv. Hendes bedste veninde Kassie, er en af de få, som ikke lever i luksus, det vil sige ligesom hende selv.
En dag møder de bandet 5 Seconds of summer. Drengene synes godt om dem, og pigerne begynder at bruge dem, for at kunne leve i luksus og berømmelse. Men hvad sker der når Lucinda får følelser for den ene af dem, som hun starter med at have et kæmpe had til?

21Likes
23Kommentarer
2549Visninger
AA

7. Where were you?

Både i går, og i forgårs, havde jeg skrevet en del med Ashton, og havde fundet det smukkeste kælenavn til ham… ”The baby face”

HAHAHA.

Ej..

Okay..

Men helt seriøst, hans smilehuller fik ham altså til, at ligne en lille dreng..

lidt.

Nå, men det var så i dag vi skulle hjem til Luke, jeg var på en måde spændt på, hvad der ville komme til at ske, når vi kom til at se hinanden igen. Altså jeg kan sige så meget som, mit had til ham var blevet en del mindre, end det havde været i starten.

Wehuu.

Kassie ville komme herover, og så skulle vi følges over til Luke. Men hun havde for lidt siden skrevet, at hun var forsinket, hvilket på det tidspunkt allerede var gået op for mig. Jep, at skrive man bliver forsinket et kvarter efter man skal være der.. Så kunne hun lige så godt lade være med at skrive det til mig.

***

Vi ringende på døren, Kassie var endelig kommet efter yderligere en halv time. Jeg vil sige hun blev meget forsinket. Drengene havde faktisk også skrevet til mig, og spurgt om vi brændte dem af. Der havde jeg returneret med svaret;  ”Spørg Kassie, venter på hende.” Jeg var også blevet ret sur på hende da hun endelig var kommet.. det var ikke fordi jeg normalt blev sur, men jeg følte mig lidt til grin. Hvis man kan sige det, på den måde.

”La la la! Her er vi!” Sang Kassie da Luke åbnede døren. Grrrr. Stop dog med at være så lalleglad Kassie. Jeg indrømmer at jeg normalt ville synes at det var skønt. Men lige nu var jeg ret pissed på hende. Jeg vidste dog, at det snart ville gå over igen… for jeg kunne altså ikke være sur på hende ret længe af gangen. Sådan er vores venskab, for hun kan heller ikke være sur på mig længe, af gangen.

”LUCEEEEEE!! Ashton dukkede op lige bag ved Luke, og smilede stort til mig. Jeg smilede lidt genert tilbage… for hvad fanden skulle jeg svare? Jeg er også typen, der godt kan blive genert, når jeg får opmærksomhed som den første.. det er bare ikke i alle tilfælde, jeg viser det, eller indrømmer det over for mig selv.

”Kom dog med ind!” Luke smilede til os, og slog ud med armene, for at signalere at vi var velkomne. Ashton greb min hånd, og trak mig med ind i stuen. Han satte sig ned på sofaen, og hev mig ned ved siden af sig. Michael havde taget den ene lænestol, og sad med benene hængende, ud over armlænet. Calum sad i den anden sofa, hvor Luke kom løbende hen, og smed sig oven på ham, hvor han kom til at hamre albuen, ned i Calums mave. Han satte sig dog bagefter ved siden af i stedet. Det vil sige der kun var den anden stol tilbage, til Kassie. Hvilket faktisk var perfekt for hendes plan.. eftersom den var lige ved siden af Michaels lænestol.

Vi besluttede os for at se en film, de valgte sammen en film de ville se. Jeg måtte selvfølgelig ikke være med. Jeg skulle vente i sofaen.. de ville ikke engang fortælle mig hvilken film de havde valgt..

Lyder det ikke bare fedt?

 Jo, det lyder jo fantastisk!

Yay!

Not.

”Hvad er det vi ser?” det var nok 117. gang jeg havde spurgt om det. Men helt seriøst jeg ville gerne vide det. For så at kunne undgå den en anden gang, for hold dog helt kæft, hvor var det bare en langtrukken, og kedelig film. Men det så ud til at de andre syntes om den. Der var faktisk ikke sket noget specielt endnu. Vi havde endda set en time af den..Fan-tast-isk.

”Luce..?... Lucie?...Cinda..?...Cindy?..LUCINDA?!” Ashtons irriterende stemme blev ved med at sige alle mulige kælenavne, han kunne begynde at kalde mig. Haha, hvorfor ikke bare stoppe og lade mig sove? Det ville være fedt, for er du sindssyg jeg er træt.

Wow.

”Jeg snakker altså til dig.” Han begyndte at ruske blidt i mig.. var det derfor han remsede alle mulige lamme kælenavne op, han ville bruge til mig? Jeg havde seriøst troet, at det var fordi han kunne lide at finde på dem.. Men jeg han ville have kontakt. Hans konstante rusken fik mig til at vende mig om, i stedet for. Det medførte at jeg kunne høre Calum og Lukes grin, fra den anden ende af rummet.

”Kom søde, vi må nok hellere gå.” Ashton hviskede blidt ind i mit øre. Før han forsigtigt hjalp mig op at sidde. ”kan du selv gå? Eller skal jeg bære dig?” jeg åbnede mine øjne på klem, for at svare ham, men mit svar blev til noget uforståeligt mumleri. Der gik dog heller ikke længe, før jeg kunne mærke nogle stærke arme løfte mig op.

***

Jeg glibbede med øjnene, da jeg åbnede dem, eller prøvede. Solen skinnede lige ind i dem, hvilket den normalt ikke gjorde.  Jeg åbnede forsigtigt øjnene og kom i tanke om, at jeg var tage med Ashton hjem, dagen før. Eller rettere Ashton havde taget mig med hjem. Jeg havde været for træt til at tage hjem selv.

”Godmorgen!” Ashton kom glad ind i stuen med en pose fra bageren. Havde han allerede været ved bageren? Klokken var jo kun….. ej okay måske lidt mere end jeg havde troet. Den var nemlig allerede 12. ”go’mor’n” en typisk måde at sige godmorgen på for mig. Især når jeg lige var vågnet. Tro mig, så orker jeg ikke at sige hele ord. Dovenskab.

”Kom sæt dig op, og få noget at spiste, vi har en lang dag foran os. Bare os to” Det sidste valgte han at sige med en flirtende undertone. Jeg satte mig sløvt op, og lænede mig op af ham. ”du varm er.” mumlede jeg. Det at ordene var kommet forkert ud, udløste en lille sød latter hos Ashton, som ellers altid grinede overdrevet højt.

***

Da vi havde spist morgenmad besluttede vi os for at se lidt tv. Der var The Vampire Diaries.

Yay.

Mindre yay, at Ashton ikke gad se det, seriøst jeg plagede ham rent faktisk. Jeg lavede endda sadface. Ligesom Calum så tit gør… det er noget vi har lært af hinanden.

Vi endte op med at sidde og se Pretty Little Liars.. det undrede mig utrolig meget, da det ikke virkede som noget han gad se. Han gad ikke se The Vampire Diaries, hvilket førte til at jeg havde troet at han ikke ville se Pretty Little Liars. Lad os være ærlige, han så det sikkert kun for min skyld.

”Vi ses smukke” Ashton vinkede et forsigtigt vink til mig, efter at have give mig et kram. Jeg havde været på besøg ved ham hele dagen, og nu var jeg så på vej hjem. Som du sikkert godt kunne regne ud. Jeg havde faktisk helt glemt at fortælle til min mor, hvor jeg havde været henne, og hvorfor jeg ikke havde sagt noget. Men det var helt enkelt, jeg havde nemlig glemt det.. jeg ville nok ikke blive særligt populær.

Da jeg var kommet udenfor besluttede jeg mig for at løbe hele vejen hjem, da jeg godt kunne trænge til noget motion, og fordi jeg nok hellere måtte komme hurtigere hjem. Ashton havde tilbudt at køre mig, men jeg valgte at sige nej, for ellers ville jeg også bare få spørgsmål om det oveni dem jeg nok allerede ville få, og det havde jeg ikke lige overskud til.

”Lucinda? Kommer du lige herind?” ligeså snart jeg kom ind af døren lød min mors stemme, fra stuen.. dette tydede ikke godt.

Virkelig.

”Hvor har du være henne?” det blik hun sendte mig var mere alvorligt, end det plejede at være. Så ja det tydede ikke godt, på nogen måde. Tænk jeg havde hørt spørgsmålet, og stadig tænkte det. Men måske var det fordi jeg kunne svaret, og hendes mulige reaktion..

”Ved Calums ven.” mit svar lød koldt. Men det stoppede hende ikke. ”Jamen var det ikke i går?” nu ville jeg så komme med det svar.. som jeg ikke regnede med hun blev så glad for.

”Jo. Men jeg var meget træt, så jeg tog med en af hans andre venner, og sov der.” så snart jeg havde svaret hende kunne jeg se hun spændte kæben. Hun så på ingen måder glade ud, og tænkte sikkert der var sket et eller andet mellem os. Haha.

”Hvorfor tog du ikke bare med Calum hjem? Eller Kassie?” hendes stemme lød meget anspændt, men også desperat. Hvad skulle jeg svare på det her? For det kunne jeg jo ligeså godt have gjort. Heldigvis kom Madison og reddede mig fra at skulle svare på spørgsmålet. Tak Madison du reddede mit liv!

***

”Hey Cal!” Madison løb over til ham, for at give ham et kram. Det var godt nok også lang tid siden de sidst havde set hinanden. Vores far var virkelig upopulær.  for selvom vi havde mistet kontakten, betød det ikke at vi ikke stadig tænkte på hinanden. Heldigvis havde vi mødt hinanden igen.

Vi havde jo for et par dage siden aftalt at vi skulle ud at shoppe, det var derfor vi havde valgt at mødes ude foran den café, hvor vi blev genforenet. Altså Calum og jeg. Madison var jo ikke med den dag.

”Jeg er så glad for at se jer to! Nu skal vi rigtig hygge. Det er så lang tid siden.!” Calum kunne slet ikke skjule sin glæde, hvilket gjorde mig endnu mere glad. Han krammede os begge, selvom han lige havde krammet Madison en gang.

”Jeg er da også glad for at se dig, tosse!” grinte jeg. Han havde nærmest julelys i øjnene. Jeg tror mest det var pga. Madison, for hende havde han havde set mig få dage tideligere. Madison nikkede, som i at hun også var glad for at se ham, men bare ikke gad gentage mig.

Calum lagde en arm om hver af vores skuldre ”Hvor ønsker mine egne dejlige piger så at tage hen?” Madison var hurtig til at svare, meget ivrigt. ”I makeup forretningen! Jeg mangler noget makeup!” hun havde her på det sidste fået noget med makeup.. og jeg er rimelig sikker på at det har noget med pigerne i hendes klasse at gøre.. alle de andre i hendes klasse bruger nemlig det.

Calum begyndte at grine ”For min skyld kan vi gå ind alle steder.. det eneste krav jeg har, er at jeg skal have købt mig en ny beanie. Er ved at være træt af den gamle jeg har.”

Vi havde fået købt en masse forskellige ting, før vi besluttede os for at gå ind på en café, og få os noget at spise. Jeg var også ved at være ret sulten, og havde brug for noget at spise. Vi gik ind på Kassies og min stamcafé. Det var en af de billigste, men også en af de bedste.

”Nå Luce. Dig og Ash var jo sammen sidste dag.. men jeg kan ikke få lokket nogle detaljer ud af ham. Hvad skete der?” hvad svarede jeg til det her. Han troede ligesom min mor at der var sket noget. Problemet var bare at det var der ikke, hvilket betød at jeg måtte skuffe min kære ven. Men om han vil tro mig, det ved  jeg ikke.

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...