How long will i go? #SOS

Den 17 årrige Lucinda Brown, lever et ganske normalt liv, hun bor lige uden for Hollywood, sammen med sin mor og Lillesøster Madison. De fleste af dem fra hendes skole er meget rige, og lever det meget luksuriøse liv. Hendes bedste veninde Kassie, er en af de få, som ikke lever i luksus, det vil sige ligesom hende selv.
En dag møder de bandet 5 Seconds of summer. Drengene synes godt om dem, og pigerne begynder at bruge dem, for at kunne leve i luksus og berømmelse. Men hvad sker der når Lucinda får følelser for den ene af dem, som hun starter med at have et kæmpe had til?

21Likes
23Kommentarer
2500Visninger
AA

3. We just met, and i already hate you

"Kommer du?" det var typisk Kassie at være utålmodig, det var hun altid når vi skulle ud og shoppe. Nu er det heller ikke fordi, vi så tit gør det. Jeg løb ned af trappen, hvor hun stod nede for enden af, og hoppede, altså det var hende som hoppede, ser i, Kassie er meget utålmodig og hyperaktiv, når der er noget hun rigtig gerne vil. "Så, nu er jeg klar, skal vi gå?" Jeg smilede til hende, og kunne slet ikke lade være med at grine da hun nikkede ivrigt.

Vi havde efterhånden gået rundt i 3 timer, og jeg var ved at være ekstremt sulten, tro mig når jeg siger, at det er hårdt at shoppe med Kassie, hun hiver en rundt fra butik, til butik, og snakker konstant. Det er ikke fordi, hun ikke også normalt snakker konstant, men her er det bare endnu mere, for hun skal jo spørge om tøjet klæder hende... Jeg vil lige sige, at vi ikke er nogle af dem, der går op i mærker, vi går mere op i hvordan det ser ud.. og seriøst, meget at det tøj fra H&M er faktisk ret fedt, ikke døm os.. eller det er faktisk lige meget, jeg er ret ligeglad med andres meninger, så længe jeg selv kan lide mig.

Vil i høre grunden til at vi sjældent er ude at shoppe? Ja? Nej? nå, men i får den alligevel.. Det er ganske enkelt. 1. Det er Hollywood, alt er dyrt. 2. Der er utrolig mange mennesker, som kommer fra hele verden, med det håb om at de kan få lov til at møde en kendt. Tro mig, de skal være heldige, jeg har stadig ikke mødt en, og jeg bor trods alt lige uden for Hollywood, nu når jeg tænker over det, er det ret utroligt at det ikke er sket endnu.. Det kan selvfølgelig også være, at de bare har en god kamoflage, eller at jeg har set en af de mindre kendte, uden så at vide det.

Nu var det altså min tur til at bestemme hvor vi skulle hen, så jeg begyndte at trække hende med, hen imod en café, som så forholdsvis billig ud, hvad kan jeg sige? Jeg vil helst spare hvor der kan spares, så må du kalde mig for nærig, hvis du synes jeg er det. Jeg havde så travlt, med at komme hen til caféen, at jeg ikke lagde mærke til en fyr, før jeg stødte ind i ham, og endte på min bagdel.

Jeg skulede ondt til ham, da jeg rejste mig op, en ting var, at han gik lige ind foran mig, så jeg faldt. Men så det at han ikke engang hjalp mig op, at stå igen og sagde undskyld, synes jeg, var aldeles respektløst, han var sikkert en af de højrøvede idioter, som der var så mange af, på min skole. Jeg vendte mig om mod Kassie og spurgte om vi skulle gå, da jeg så hun stod og betragtede ham fyrens ven, han så egentlig også ret godt ud, så jeg kunne godt forstå hende. "Jeg er altså ret sikker på jeg har set ham der før" udbrød hun pludselig, hun så frustreret ud, som hun så tit gjorde, når hun prøvede at finde ud af hvem personer, som hun var sikker på hun havde set før var. "søde, det er sikkert bare en du har set på gaden engang." Jeg ville ikke stå, og vente på at hun blev færdig med, at finde ud af hvem han var. Hun kiggede skeptisk på mig, men gav til sidst op, og fulgte efter mig videre over imod caféen.

Jeg sad med menukortet, og kunne virkelig ikke bestemme mig for, hvad jeg ville have at spise, det hele så både godt ud, og så var det billigt, og når jeg siger billigt mener jeg virkelig billigt, som i ”det her kunne jeg købe resten af livet, uden at blive fattig..” Ej måske ikke helt, det ville nok kræve en form for arbejde, bare en tanke.

"Luce? Kan du ikke snart bestemme dig, så vi kan komme videre bagefter, og så er jeg faktisk ret sulten, jeg vil gerne have noget mad.. Uhhhh! Er det ikke ham den lækre fyr fra tideligere? Seriøst jeg er stadig sikker på, at jeg har set ham et eller andet sted før." Hendes blik ændrede sig fra utålmodigt, til interesseret. Jeg grinede kort af hende, det var ret sødt. Til sidst valgte jeg at vende tilbage til mit menukort, for jeg blev nød til at finde en menu som jeg ville have.. Jeg måtte nok hellere vælge en, som mættede en del, for jeg var ekstremt sulten, som jeg siger "Min mave er ved at gnave mig op indefra." Ja jeg ved godt det lyder klamt, men sådan føles det virkelig.

"Menu 12 og 18" citerede tjeneren, som tog imod vores bestillinger, og smilede venligt til os. Han var ret lækker, jeg vil gætte på at han var omkring de 18-19 år. Jeg smilede flirtende tilbage, men du ville ikke bearbejde mig, hvis du havde set ham, han var virkelig lækker.

Jeg kunne mærke at jeg fik en besked, men jeg var faktisk ret ligeglad, for hvis det var så vigtigt, kunne personen vel ringe til mig i stedet for, og folk informerede mig aldrig om vigtige ting, som om de faktisk ikke kunne lide mig, hvilket nok også var tilfældet ved nogle af dem. jeg kunne se at ham fyren Kassie havde et "crush" på, var på vej hen mod vores bord, sammen med hans ven. Ja jeg ved godt at Kassie ikke har et crush på ham, men seriøst, hun er virkelig interesseret i ham, næsten som om hun faktisk havde et crush på ham.

"Hej, må vi rykke over til jer?" fyren der havde væltet mig tidligere, og kiggede på os, som om han faktisk mente sit spørgsmål, hvilket nok ikke helt var tilfældet, for han var jo en af de der overklasse mennesker, det kunne man se, på den måde han gik klædt på, han var sikkert en rigtig snob. Det er ikke fordi jeg ikke selv vil leve et luksusliv, for det ville jeg ønske jeg gjorde, jeg ville gøre stort set alt, for at det skulle ske, altså bortset fra at miste Kassie min mor og søster.

Det sårede mig stadig dybt at min far forlod os, for en overklasse familie, som han skulle arbejde for, de behandlede ham godt, og så var vi pludselig ikke gode nok til ham mere.. Ikke at han sagde det direkte, men han valgte jo at cutte vores kontakt, og siden har han ikke kontaktet os, vi har helt opgivet at få genskabt kontakten til ham.

"Nej, vi har ikke brug for selvskab, vi klarer os fint uden, men tak fordi i spurgte." Jeg smilede falsk til dem, og Kassie sparkede mig under bordet, og sendte mig et blik. "I skal ikke tage jer af Luce selvfølgelig må i sidde ved os, hun kan bare godt lide at joke." WHAAAAAT? Jeg troede at det var en veninde tur, og så inviterer nogle randomme fyre til, at sidde ved vores bord, hvad sker der lige for det? Og så oven i købet en fyr som for et kvarter eller sådan noget siden fik mig til at falde ude på gaden, en fyr jeg helst ville slippe for. "Jeg hedder Ashton, og det her er Luke." Ashton aka. fyren som væltede mig pegede først på sig selv, og derefter over på sin ven, som sad lige ved siden af.

"Jeg hedder Kassie, og min flabede veninde derovre hedder Lucinda." sagde Kassie med en håndbevægelse. Luke satte sig over ved siden af Kassie, så jeg blev nød til at sidde ved siden af Ashton, det var jo også det jeg havde allermest lyst til lige nu. Jeg håber virkelig du kan mærke ironien i det jeg fortæller. "Har jeg ikke set dig et eller andet sted før?" Kassie kiggede interesseret over på Luke, som sendte hende et tandpastasmil. "Jo det kan godt være, hvis du har hørt om bandet 5 seconds of summer, for jeg er det kvarte af det."

Jeg fik kvalme bare ved tanken om, at jeg sad sammen med det halve at et band, for jeg regnede med, at Ashton også var en del af det, og som om han havde læst mine tanker. "Vi synger selvfølgelig alle sammen, og så spiller jeg trommer." han smilede stolt, det var der jeg satte grænsen, jeg rejste mig op, selvom jeg ikke havde fået min mad endnu, tog min taske og gik, jeg gad ikke spilde min eftermiddag på en blærerøv.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...