How long will i go? #SOS

Den 17 årrige Lucinda Brown, lever et ganske normalt liv, hun bor lige uden for Hollywood, sammen med sin mor og Lillesøster Madison. De fleste af dem fra hendes skole er meget rige, og lever det meget luksuriøse liv. Hendes bedste veninde Kassie, er en af de få, som ikke lever i luksus, det vil sige ligesom hende selv.
En dag møder de bandet 5 Seconds of summer. Drengene synes godt om dem, og pigerne begynder at bruge dem, for at kunne leve i luksus og berømmelse. Men hvad sker der når Lucinda får følelser for den ene af dem, som hun starter med at have et kæmpe had til?

21Likes
23Kommentarer
2569Visninger
AA

4. met an old friend.

Jeg kunne høre at der var en, som løb efter mig. Jeg var ligeglad, med hvem det var, jeg ville bare gerne væk fra dem.. Jeg vil gerne selv være overklasse menneske, men jeg brød mig bare ikke særlig meget om dem, for det var jo dem, som der stjal min far, hvilket er helt utilgiveligt.

personen kom tættere og tættere på, hvilket resulterede i, at jeg prøvede at løbe endnu hurtigere, men det er ret svært, når det er et halvt år siden, man sidst løb.. Jeg kan nemlig ikke passe mit løbetøj mere.. Så jeg indrømmer, jeg er kommet i dårlig form, og jeg hader det virkelig.

En hånd blev lagt på min skulder, så jeg blev forhindret i at fortsætte videre. Jeg vendte mig irriteret om, og gæt engang hvem jeg så.. nok den sidste person jeg havde regnet med... Min eks bedsteven Calum.. Hans forældre var venner med mine, før min far forlod os. Det var nemlig min far der mest havde sørget for at opretholde kontakten, når vi nu altid havde boet så langt væk fra hinanden.

"Calum! Wow, jeg havde virkelig ikke regnet med at se dig her!" han begyndte at grine, og trak mig ind, til et kæmpe bjørnekram. Det var først nu det for alvor gik op for mig, hvor meget jeg egentlig havde savnet ham.. Det kan godt være, at jeg tideligere havde sagt eks bedsteven, men jeg så ham faktisk stadig som min bedsteven.

"Det er godt nok lang tid siden, jeg har virkelig savnet dig, men jeg har jo også haft travlt med min karrierer." Hvad fablede drengen om? var det ikke ret tideligt at have en karrierer? Eller var det virkelig kun mig der synes det? Jeg kiggede undrende på ham.. "Vidste du det ikke? Jeg er med i et band, har du ikke hørt om 5 seconds of summer?" oh jo, han skulle bare vide.. Jeg havde jo lige mødt nogle af dem. Jeg nikkede stille, hvilket resulterede i, at han brød ud i et kæmpe smil. "Jeg er medlem af det band."

Hvad? Var Calum medlem af det band? Hvor jeg allerede havde mødt 2 af dem, og den ene var en kæmpe idiot? Han plejede ellers ikke at være venner med idioter..

"Jeg mødte nogle fra dit band tidligere... lad mig sige, vi kom ikke så godt ind på hinanden..." Jeg var på en måde frustreret over den måde jeg havde mødt de to andre på, for Luke virkede egentlig ret flink, imens Ashton virkelig bare virkede irriterende, egoistisk og selvoptaget. Det var måske kun mig der havde den opfattelse, men hvis det var, og du ikke kunne lide den, så måtte du da bare hade mig for det, sværere var det altså heller ikke.

Calum så ud til at tænke sig lidt om, før han svarede mig. "Jamen, så kan du da bare møde dem igen, bare på den rigtige måde istedet for." Han tog fat i min arm, og begyndte at trække mig med hen imod den café jeg lige var løbet ud fra. "Jeg har aftalt at mødes med drengene herinde."

Da vi gik ind, kunne jeg sagtens mærke temperaturforskellen, men det var jo også klart når vejret var som det var. Jeg kiggede rundt, for at se om jeg kunne få øje på drengene og Kassie, hvis de stadig var her, sad de i hvert fald ikke ved det samme bord mere. Jeg kiggede på Calum, som havde blikket rettet mod den anden ende af rummet. Jeg fulgte hans blik, gennem lokalet, og fik øje på de andre, Inkl. Ashton.. Der var også kommet en mere, det måtte være det fjerde og sidste medlem af deres band.

Calum tog min hånd, og begyndte at gå over mod de andre, og jeg fulgte modvilligt med. Det eneste der gjorde at jeg fulgte med var, at Kassie stadig sad der, og det at jeg virkelig havde savnet Calum.  Før jeg havde nået at få set mig om igen, var vi nået hen til bordet med de andre.

”Så du må være Calum!” Kassie fløj op af stolen, og hen til ham. Hun smilede stort, og rystede hans hånd. Jeg begyndte at grine, hvilket fik hende til at vende opmærksomheden hen imod mig.. ”Så du kom alligevel tilbage.” Hendes smil voksede, selvom man skulle tro det var umuligt, fortsatte det, man blev næsten bange for at hendes ansigt ville springe i luften på et tidspunkt.. Okay måske en lille overdrivelse, men du ved overdrivelser fremmer forståelse.

Vi havde sat os ned, og jeg var blevet præsenteret for det sidste bandmedlem, som hed Michael, han virkede egentlig okay, men jeg kunne stadig ikke tage Ashton, og jeg er ret snobbet når det kommer til at ændre fra at have et negativt indtryk af en person, til et positivt.

* * *

Da vi havde spist, og Kassie trak mig til siden.  ”Jeg tænkte på, det kan godt være du ikke kan lide Ashton, og du behøves ikke at skjule det, men kan vi ikke lade som om vi kan og vil blive bedste venner med drengene. Så får vi helt klart noget fame, og der er jo ingen der behøves at finde ud af at vi bare bruger dem.” jeg tænkte lidt over hendes spørgsmål, det var bestemt en god idé,(og måske lidt dårlig, men det så jeg bort fra) men jeg ville ikke skjule mit had til Ashton, for  Det var ligesom lidt svært, eftersom de allerede havde set hvordan jeg havde det med ham, og sikkert ville kunne regne os ud så.. Og Ja, bare kald os nogle bitches.

”Okay, men ikke brug Calum for meget, han er faktisk min bedste barndomsven.” For det kunne godt være at jeg var villig til at bruge de andre, men jeg kunne aldrig finde på at bruge Calum, eftersom jeg virkelig holder meget af ham. Hun smilede et smil til mig, som tydeligt sagde, ”Jeg skal nok prøve at lade være med at være for hård imod ham” hvilket lettede en del om mit hjerte.

Vi gik tilbage til drengene igen, de sad alle sammen og grinede over noget, jeg gætter på det var Luke, der havde sagt det, eftersom han så ret pinligt berørt ud. Det var faktisk ret sødt.. Kassie havde vist også opdaget det, og ville gøre det værre, så hun gik hen og satte sig på hans skød, og begyndte at age hans kind. Det så også ud til at hendes plan virkede, for han rødmede i hvert fald endnu mere, hvilket fik mig til at bryde ud i en kæmpe latter. Jeg havde ikke nået at sætte mig ned, så jeg landede lige i Michaels skød, hvilket var ret pinligt, men jeg er ikke typen som rødmer, så det var ikke let at se, at jeg var lidt pinligt berørt.

Jeg var faktisk glad for at det var Michaels skød, for tænk hvis det havde været Ashtons.. så indrømmer jeg, der ville jeg nok rødme, ikke fordi jeg ville blive pinligt berørt, nok mere fordi jeg ikke bryder mig om ham, hvilket jeg allerede har givet udtryk for, og mange gange endda.

Da vi havde betalt, forlod vi caféen, og jeg fik Calums nummer, så vi kunne genoprette kontakten. Jeg var faktisk meget glad for det, godt nok mindede han mig om, dengang vi stadig havde min far, men jeg havde stadig savnet ham, og det kunne jeg ikke lyve mig udenom.

Vi havde lige taget afsked med drengene, og var på vej hjem til mig. Min mor skulle til en fest med sit arbejde i aften, hvilket betød at jeg skulle tage mig af Madison.. Hun var 13 og jeg skulle tage mig af hende.. seriøst hun var teenager, og kunne altså godt klare sig selv.. nogle gange tænkte jeg på, om min mor overhovedet var bevidst om hvor gammel hun var, jeg tror seriøst at vores mor tror at hun stadig kun er 4 år, men jeg elskede selvfølgelig stadig hende.

* * *

Jeg sad sammen med verdens 2 dejligste piger, dvs. Kassie og Madison, vi sad og så film, da jeg kom i tanke om, at jeg havde lovet at jeg ville skrive til Calum.

 

Hey Calum, Her har du mit nummer! –Lucinda ! x

 

Heeej Luce, jeg sad faktisk og tænkte på om du snart ville skrive. Jeg ville høre dig og Kassie skulle noget i morgen. x

 

Jeg smilede lidt over hans besked, det var så typisk ham det der. Den Calum jeg havde kendt hele mit liv, eller stort set hele mit liv i hvert fald. Jeg skulle lige til at svare nej, da jeg kom i tanke om, at jeg havde lovet Madison at vi skulle have søster-kvalitetstid i morgen.

 

Jeg kan ikke i morgen, har en aftale med Madison, hvad med i overmorgen? :/

 

Jeg bed mig inden i kinden, for jeg var altså virkelig bange for at han ville afvise, okay nu lød jeg som en forelsket idiot, men det er jeg altså ikke, jeg savner bare at være sammen med ham. Jeg ville ikke kunne få den form for følelser for ham, det ville være forkert, vi var jo bare venner, og sådan skulle det forblive.

 

Nej, ikke andet end at være sammen med drengene, i kommer bare over til mig ses vi? ;)

 

Ja vi ses :D

Skønt, Ashton ville være der…

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...