How long will i go? #SOS

Den 17 årrige Lucinda Brown, lever et ganske normalt liv, hun bor lige uden for Hollywood, sammen med sin mor og Lillesøster Madison. De fleste af dem fra hendes skole er meget rige, og lever det meget luksuriøse liv. Hendes bedste veninde Kassie, er en af de få, som ikke lever i luksus, det vil sige ligesom hende selv.
En dag møder de bandet 5 Seconds of summer. Drengene synes godt om dem, og pigerne begynder at bruge dem, for at kunne leve i luksus og berømmelse. Men hvad sker der når Lucinda får følelser for den ene af dem, som hun starter med at have et kæmpe had til?

21Likes
23Kommentarer
2557Visninger
AA

9. Date

”Hvad så med den her kjole? Du ville se så godt ud, det er lige sådan noget, som Ashton vil synes er flot.” Calum havde stort set gennemrodet hele mit tøjskab, og jeg var ved at løbe tør for outfits til daten med Ashton. For at være ærlig, så glædede jeg mig faktisk, det skulle nok blive hyggeligt.

Jeg overvejede kjolen Calum holdte oppe. Jeg havde faktisk helt glemt jeg havde den, det må snart have været et år siden jeg havde brugt den, så den var egentlig gået af mode.. men hold da helt op, den var flot.. Det blev næsten nød til at være den. Sidst jeg havde den på, var til min Morsters bryllup. Stilen til det bryllup var fin, men ikke for fin, så den kjole ville egentlig passe meget fint til en date.

Jeg nikkede og fik kjolen smidt i hovedet, før jeg gik ud på badeværelset for at skifte. Min største frygt, var at kjolen ikke var pæn til mig mere, men da jeg først havde fået den på, kunne jeg godt se, at jeg overhovedet ikke havde behøvet at frygte noget, den sad perfekt på mig. jeg smilede sødt til mig selv i spejlet, før jeg snoede en omgang rundt og gik ind på værelset til Calum igen.

Da jeg kom ind på værelset igen, sad Calum i min seng, og var ved at kigge alle mine smykker igennem. Da han så op, og fik øje på mig piftede han anerkendende. ”Good looking girl.” Hans smil var ikke til at tage fejl af.. Han var stolt over, at det var ham, som havde valgt den kjole til mig.

***

Calum var lige gået, han havde hjulpet mig med resten.. og havde været ret god til det der med min Make-Up.. Okay han havde måske ikke klaret min Make-Up, men resten havde han faktisk, og vi var begge to ret tilfredse med resultatet. Nu sad jeg bare og ventede på Ashton, som ville komme, om ikke så lang tid.

Det bankede på døren, så jeg fik hurtigt fat i min jakke, og lukkede op. Derude stod Ashton, og han så rimelig godt ud. Han havde sat håret fint, og et par sorte bukser og en flot skjorte på.. Nu kendte jeg ikke Ashton så godt endnu, men mit indtryk var, at han ikke var typen der normalt gik med skjorte. Jeg smilede til han, og han smilede tilbage, så et par smilehuller viste sig på hans kinder, hvilket jeg fandt ret charmerende. Han greb min hånd, og trak mig med ud mod sin bil. Jeg smilede svagt, ved tanken om, at jeg skulle på date med en som havde bil.. Der var ikke så mange i min omgangskreds, som havde kørekort endnu.

”Hvor skal vi hen?” jeg var rimelig nysgerrig, og kunne ikke rigtigt vente med at se hvorhen. Men jeg fik ikke rigtigt andet svar, end et mystisk smil. Kunne det virkelig være så hemmeligt. ”Du kan da i det mindste fortælle mig hvad det er vi skal.” jeg mumlede det bare for mig selv. Ashton kom med et lille fnis, men fortalte mig stadig ikke noget.

Bilen stoppede, og jeg kiggede forvirret rundt, hvorfor holdte vi ude midt i en skov. Jeg kiggede forvirret rundt, hvilket fik Ashton til at grine, før han gik om på den anden side af bilen for at åbne døren for mig. Da jeg var kommet ud af bilen tog han min hånd, og førte mig hen imod en lysning, hvor jeg efter et stykke tid fik øje på en træhytte, som viste sig at være en restaurant.

Han førte os ind, og da vi kom ind fortalte han sit navn, før vi blev guidet hen til et bord i det ene hjørne. Tjeneren lagde 2 menukort på bordet ”Jeg kommer tilbage om lidt for at tage imod jeres bestillinger” han smilede til os før han gik. Hans smil virkede ægte, hvilket var noget nyt, for de fleste tjenere sendte falske smil til kunderne.

Jeg tog forsigtigt det ene menukort og kiggede det gennem, der var mange spændende ting, men jeg synes dog, at menu nummer 26 lød bedst. Jeg klappede menukortet sammen, og kiggede over på Ashton, som allerede sad og smilede til mig. ”Fandt du ud af hvad du skulle have?” spurgte han. ”nr. 26” jeg smilede stort til ham, efter jeg havde svaret ham, og han nikkede stille. ”Hvad skal du så have at drikke” han kiggede spørgende på mig. ”En cola, mellem” han nikkede igen, før han vinkede en tjener over, det blev dog ikke den samme som sidst. En blondine med alt for meget make-up kom over, og spurgte med en snobbet accent hvad det var vi skulle have. Ashton sagde vores bestillinger, og hun skrev dem ind. ”Ellers andet?” hun sendte mig et falsk smil, men jeg rystede hurtigt på hovedet, hun nikkede kort før hun gik igen.

Da hun var gået, brød Ashton ud i en stille latter. ”Var det bare mig, eller virkede hun lidt falsk” lo han. Jeg gav ham hurtigt ret i at hun var falsk, eftersom jeg selv havde siddet og tænkt det samme. Vi sad bare og talte om alt muligt, hvilket var utrolig hyggeligt.

Jeg begyndte at blive sulten, selvom jeg hyggede mig føltes det som en evighed før vores mad endelig kom. Jeg er seriøs når jeg siger de var langsommere end andre restauranter, jeg havde nemlig sneget mig til, at kigge på mit ur.. Ashton havde opdaget det, og jokét med om jeg prøvede at slippe væk.. Men ja så begyndte min mave og rumle, og så kan man sikkert forestille sig hans reaktion..

Da der var gået hvad? 3 kvarter kom maden endelig.. En kæmpe bøf.. Da jeg havde bestilt retten kæmpe bøf, havde jeg ikke regnet med at det var bogstaveligtalt. ”Undskyld ventetiden, vi havde lidt problemer ude i køkkenet med at få maden klar.” Sagde den snobbede tjener fra tideligere. Hvad var det for noget at sige, sådan noget sagde man ikke til gæsterne, for det kunne være med til at de ikke kom igen.

Da tjeneren var gået igen, flækkede Ashton af grin, i starten troede jeg det var på grund af tjeneren, men så fandt jeg ud af at det var mig.. Jeg sad stadig med et overrasket ansigtsudtryk over hvor stor bøffen var. ”Hvis du ikke kan spise det hele, kan du bare give resten til mig, men jeg tvivler ikke på om du kan, for det gav din mave da udtryk for lige for lidt siden.” jeg rødmede da han mindede mig om min maves rumlen, og det blev ikke bedre af, at den rumlede igen, da jeg kiggede ned på min mad. Ashton kluklo over min rødmen og begyndte at spise. Hans øjne opfordrede mig til at gøre det samme.

Da jeg først var begyndt at spise, stoppede jeg ikke igen, før alt maden var spist. Jeg blev overrasket over hvor meget jeg havde spist, og Ashton kunne heller ikke helt skjule sin overraskelse. Jeg kiggede ned på hans tallerken, og så at han ikke havde spist op. Jeg kiggede bedende på ham, hvilket fik ham til at grine, før han byttede om på tallerknerne.

”Vil du med hjem til mig, når jeg har betalt?” spurgte han pludselig.  Et smil brød frem på mine læber. ”Selvfølgelig, hvorfor ikke?” han gjorde seriøst det hele så let for mig. hvis han bare kendte til Kassies og min plan. Eller det skulle han helst ikke, for så ville det ødelægge det hele for mig.

Vi var lige kommet til Ashtons lejlighed, og han låste os ind, og viste mig vejen ind til en stor lys stue. Altså der var godt nok begyndt at blive mørkt udenfor, men jeg vil da gætte på at den var lys når der var lyst. ”Du kan bare sætte dig ned på sofaen, så henter jeg et eller andet at drikke.” Ashton smilede varmt til mig før han gik. Jeg gik rundt og kiggede nærmere på stuen, selvom jeg godt måtte sætte mig ned. Pludselig var der et par fingre som prikkede mig i siderne, så jeg hoppende en halv meter op i luften. Da jeg vendte mig om, kiggede jeg ind i Ashtons flotte øjne, og han stirrede tilbage på mig. vores ansigter nærmede sig hinanden, men så svang han mig op over skulderen, og bar mig hen til sofaen, og begyndte at kilde mig, så jeg til sidst ikke kunne holde mit grimme grin inde mere. Når jeg siger grimme grin, så mener jeg det grin, jeg griner når jeg bliver kildet, seriøst det er meget værre end mit normale grin, for her grynter jeg.

Der var egentlig ikke nogen grund til at Ashton kildede mig, det gjorde han bare.. med at stoppede han med at kilde mig, og vi fik øjenkontakt. Jeg sank dybere og dybere ind i hans blik, og vores ansigter kom tættere og tættere på hinanden, indtil vores pander lagde sig imod hinanden, og der kun var få centimeter mellem vores læber. Der stoppede vi, og kiggede hinanden endnu dybere i øjnene, om det var muligt, før vores læber sekundet efter ramte hinanden. Det var som om de var skabt for hinanden. Jeg kan sige så meget som, jeg nød kysset. Lidt efter trak vi os væk fra hinanden igen, og jeg lænede mig op af Ashtons skulder, og lukkede øjnene.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...