Ambisoneren

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 15 jun. 2013
  • Status: Igang
Jeg er en kampmaskine. Født til at tage dit usle liv. Og det vil jeg gøre.

3Likes
1Kommentarer
205Visninger
AA

1. Kapitel 1

De andre sender blikke til mig. Ambisoner alliance er samlet. Begge fra distrikt 2. Mig, og drengen fra mit distrikt. Pigen fra 4. Vi var her allesammen. Dette års alliance vil blive stærk. Jeg ville vinde det her. Så jeg kunne komme hjem til Alina. Alina med den lyse svingende smukke hestehale. Dejlige 11 årige lille Alina, der så, og heppede på sin søster nu. Alina med den spinkle bygning, der uanset hvad, ville blive den perfekte ambisoner. En vinder ligesom mig. Mor må være så stolt af mig nu. 

De talte ned, og jeg udvalgte et offer. En 14 årig mørkhåret pige, der fik et 5 tal til træningen. Hun var ikke nogen trussel. Ingen her var nogen trussel. Håret klistrede til hendes hals, og var halvlangt. Hendes pandehår gik til hendes mosegrønne øjne, og hendes hud var en smule brun. Distrikt 11. Selvom hun rystede, kunne jeg se håbet i hendes øjne. Hun havde set mig. 

Hurtigt bevægede bevægede jeg øjnene mod en høj slank dreng, med lyst hår fra distrikt 6. Jeg skulle dræbe 3 på førstedagen. 3 er mig og Alinas lykketal. Det ville lyse af perfektion hvis jeg gjorde sådan. Hvor meget det end irriterede mig, ville jeg udvise perfektion. 3 på førstedagen. Det gjorde far også. 3 på førstedagen, og undgå at blive dræbt. Drengen med det lyse hår vil blive den næste. 

Mit blik gled på en fregnet rødhåret pige, fra distrikt 7. Hun var cirka 15 år, og jeg kunne intet huske om hende. Kun at Meilo, havde sagt at hun var talentløs. Og jeg stolede på pigen fra distrikt 4. Hun virkede som den klogeste og mest troværdige af dem på mit hold. Meget hurtig og stærk. Distrikt 12 der - sjovt nok - var to 12 årige fik en chance. En chance. Fordi de alligevel var så godt som døde nu. 

Der var kun 10 sekunder tilbage. Så skulle jeg dræbe mine udvalgte ofrer. Pigen fra 11. Drengen fra 6. Pigen fra 7. Ingen andre. Kun forsvare sig mod de andre. Jeg dræber kun de 3. Men de slipper til gengæld aldrig væk.

Gongongen lød, og jeg spurtede afsted. Pigen fra 11 var 3 sonere fra mig. Mine øjne fangede hornet. Alle skattene lå og skreg på mig. Især kasteknive og sværdet. Jeg greb et sværd, og et sæt på fem knive. Distrikt 11 pigen var spurtet hen mod en neonblå taske, der nærmest skinnede. Nu var det tid til at myrde. Mine ben bevægede sig hurtigere. Hun opdagede mig sekunder efter. Hev tasken op. Men hun nåede ikke at løbe. 

Kniven borede sig i hendes ben. Et skingert skrig kom. Drengen fra distrikt 11 på 17 år spurtede væk. Uden så meget som prøve at hjælpe hende. Han forsvandt i skoven. Meilo havde prøvet at fange ham, men han slap fra hende. Jeg gik over til mit offer. Kniven sad perfekt i min hånd.

Hun hviskede om nåde, og græd. Jeg smadrede sværdet ned i maven på hende, og vrikkede noget kød op. Hendes skrig var blevet til en stønnen, og snart stoppede hendes paniske åndedragt. Jeg kiggede efter mit næste offer.

Den dumme dreng havde sgu da bosat sig i hornet. Jeg kunne grine. Hvor dum kunne man værre? Han havde fat i et ret godt sværd, og en brun taske, der var ret tung. Han begyndte at løbe. Jeg sprang foran ham, og borede sværdet ind i maven på ham. Han døde på stedet. Øjnene var stadig åbne i chok, og blodet rendte ned i græsset.

Jeg manglede kun et offer. Hun var ved at forsvinde i skoven. Jeg kylede en kniv i gennem ryggen på hende, og hun kastede blod op. Hun var død. 

Mit mål var noget. De fleste var forsvundet, og den sidste jeg så forlade stedet var pigen fra distrikt 3. Der lå en masse ved hornet, og vi samlede os. Der var 9 dødsfald. 3 var mine veludførte. 

 

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...