Nu går det sort

Det handler om en pige der bliver mobbet
Til sidst kan hun ikke klare mere
Læs med og se hvad der sker

0Likes
0Kommentarer
231Visninger
AA

2. Tårer

Det ringede ud jeg spiser ikke noget jeg går uden for at finde en bænk i et af hjørnerne. Jeg finder min mobil ” 23 ulæste beskeder” ”du grim” ”du fed” ” jeg hader dig” ”hej grimme” ” hvor du klam” ” haha er man lidt klodset? Tumpe” Arrh jeg kan bare ikke klare mere jeg kaster min telefon mod jorden lader den ligge og går. Jeg siger bare til mine forældre den er blevet stjålet.

 

 Da det ringer ind sidder jeg allerede inde i klassen, sidder bare stille og høre musik det er sidste time så det går vel nok eller gør det? . Jeg kan ikke følge med i timerne jeg kan næsten ikke engang følge med i en almindelig samtale,  jeg kan ikke lade vær med at tænke på det.  ”Emma kan du give mig resultatet” Århh Fuck Hvad sker der,  hvilket svar hvilket spørgsmål? ” Det øøøh ved jeg ikke” ” Har du fulgt med” ” Ja syntes bare det er svært” ”okay Jeg skal nok komme og hjælpe dig,  når jeg lige har gennemgået det på tavlen” Jeg nikker og kigger igen ned i bordet,  jeg kan ikke engang huske hvilket fag vi har,  jo geografi ej jeg ved det ikke jeg giver op ” okay ved i hvad i vi når ikke mere i dag. Emma jeg sender dig en forklaring på intra,  og når ja det er  til onsdag husk det!”. Jeg skynder mig ud i gangen og ja igen er der en der sørger for et godt grin han gør sådan at jeg falder får hovedet lige ned i sten gulvet da jeg rejser mig op kigger jeg på dem alle sammen jeg kan ikke vende hovedet til jeg kan mærke en tåre eller 2 eller flere falde ned af kinden på mig ”nuurh skal den lille tude trold hjem til sin mor” og alle dør af grin igen.

 Jeg skynder mig at tage mine ting fra mit skab og løbe ud på toilettet da jeg kigger mig i spejlet får jeg øje på en stor rød flænge lige midt i pande der kommer to grimme tøser ind på toiletterne,  mens jeg står og betragter det store sår jeg har fået i panden ”Når fede er man blevet lidt federe siden sidst” Jeg kan ikke holde mine tåre inde,  de løber bare ned af kinderne på mig, hendes veninde kigger på hende der sagde det, ”hvad” siger hun så.

 Jeg løber bare ud af skolen løber og løber, løber ned i parken og ned ved søen jeg kan mærke tårerne på min kind som små myrer. Jeg finder en bænk og sætter mig ned og kigger ud på søen kigger på de mennesker på den anden side af søen, på en dreng og en pige der kærester rundt ovre ved broen, kigger på en meget smuk pige der kommer gående med en barnevogn, jeg håber en dag, at det er mig der kommer gående med en barnevogn og smiler til alle dem hun går forbi uden, at jeg skal bekymre mig om det, men lige nu tvivler jeg på det kommer til at ske.

 Mine tanker køre bare rundt i hovedet på mig frem og tilbage og rundt og rundt.

 

 Jeg bliver her, jeg går ikke hjem, jeg bliver her det er altid det samme mønster. Jeg kommer i skole, bliver skubbet til, bliver kaldt fed dum alt hvad de kan finde på. Jeg ved snart ikke om jeg kan holde til det længere der er så meget jeg vil med mit liv, men det føles bare ikke rigtigt længere, er jeg virkelig så grim og fed?.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...