Fra ingenting til alt

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 21 jun. 2013
  • Status: Igang
Denne historie handler om en pige, der er opvokset med en masse mobning og til sidst ender med at stjæle fra berømtheder og dermed skaffe tøj som ingen anden. Hun bliver populær, for at have tøj, som kun de kendte har råd til. Hvad det hele ender med og hvordan det startede, må I jo læse jer frem til.

Historien er i jeg-fortæller og vil kun have vinklerne fra den unge Jessica med.

Jeg har valgt at bruge Jennifer Stone som cover, fordi harriet the spy blog wars, meget har inspireret mig til denne historie. Hun minder mig en hel del om den person, som jeg lidt havde udtænkt mig til at være her.

2Likes
0Kommentarer
266Visninger
AA

1. Før det hele startede

For at forstå hvad jeg gjorde, er I nødt til at kende min fortid. Det er grunden til alt, grunden til jeg havde brug for at gøre det jeg gjorde, men det vil jeg forklare jer meget mere om.

 

Mit navn er Jessica, jeg er 21 år nu, og jeg sidder nu inde, for en masse forbrydelser. Det hele startede da jeg var 13, jeg blev mobbet med det tøj jeg gik i. Jeg havde ikke råd til den sidste mode, min mor knoklede, for at jeg skulle have det godt, mens min far for nyligt havde forladt os.

Hver dag jeg kom i skole, skulle jeg høre på hvor grimt mit tøj var, der var bare ingen undtagelser. Alle pigerne i min klasse, på nær mig naturligvis, gik rundt i de nyeste stiletter og de nyeste kjoler på markedet. Drengene selv, gik rundt i meget forskelligt, men de lagde stadig mærke til hvor anderledes jeg var i tøjet. Selvom de ikke gik op i deres egen stil, gik de alligevel op i, om pigerne var i det rette tøj. Man kunne ikke komme i joggingtøj, det hele skulle være den nyeste mode, og hvis ikke, skulle man høre for det, til man tog noget andet på.

"Din grimme kælling," "få dog fat i noget nyt tøj!" "Hvad sker der for de sko?" "Skal du ud på bondegården efter skole?" "Ej se lige, Jessica er faldet over en genbrugsbutik!" "Ej hvor er du klam, hvad ligner det at komme i skole i den slags tøj?"

Kommentarene var store, alt i den slags, det var lige meget hvor normalt tøjet var, det var ikke godt nok, hvis ikke man lignede de andre. Jeg ved ikke engang hvorfor, for en gang da vi var yngre, kunne man komme i det tøj man ville. Det var ulideligt at være på skolen, alle skulle kommentere på ens stil, og uanset hvad, så skulle pigerne prøve at overgå hinanden hvad angik tøj, hver dag. Jeg ville gerne skifte skole, men min mor var sikker på, at det samme ville ske på den nye skole. Hun mente det var et trend, det var bare en fase, ikke andet. Måske var det netop den manglende støtte, der førte til det, som fik mig til at gøre som jeg gjorde, og måske var det sket uanset hvad. Jeg ved det ikke, sket er sket, og det er det jeg nu vil fortælle jer om.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...