Slendre gennem tiden

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 18 jun. 2013
  • Status: Igang
*HISTORIE OMHANDLENDE SPILLET "SLENDER"*


Efter 27 sekunders stående mit ude på gulvet går jeg hen mod min seng, hvor computeren står tændt og klar. Høretelefonerne er sat i stikket og telefonen er slukket. Jeg giver mig god tid til at sætte puderne godt tilrette i min ryg. Lidt for god tid måske. Derefter er det mine bens tur til at skulle lægge absolut perfekt under dynen; Tæerne på højre fod stikker ud, mens alt andet er skjult i mørket og varmen under dynen. Om fem minutter sveder jeg sikkert som en gris på grund af den varme vinterdyne, men hver ting til sin tid.

5Likes
6Kommentarer
347Visninger

2. Two

 

Min tunge føles som om, den er svulmet op. Af angst måske. En brise flyder gennem luften. Straks reagere mine blottede nerver ved at sende en krybbene og kravlende bølger gennem min krop, der får alle hår til at rejse sig og alle sanser til at blive skarpere. Får sanserne til at blive mere opmærksomme og følsomme. Alle knep gælder, når det omhandler overlevelse. I mørke. I en skov.

Trækronerne leger tagfat med hinanden. Bladenes latter får natten til at holde en rislende fest. En fest, hvor kun den kender de tilstedeværende og deres placering. Kun natten kender de hændelser og hensigter, der er at finde i det skjulte mørke.

Mørket ligger som et slør over landskabet. Min hånd ryster og mit blik er uroligt; farer rundt efter unaturlige ting, der ikke burde høre hjemme her. Min krop føles kold, dog opvarmet af hjertets pumpe. Mit blik er ved at vænne sig til mørket, men den rystende lommelygte, der er at finde i min hånd, hjælper med at navigere og placere mig selv i for hold til mine omgivelser. Der er ingen tegn på forandringer at finde. Endnu. Jeg tager en dyb indånding og begynder at gå med forsigtige skridt og et sind, der konstant er på vagt overfor udefrakommende. Mit hår danser rundt om mine ører – vildt men dog kontrolleret. Jeg prøver at berolige mig selv ved at trække vejret langsommere end før. Min hånd knuges hårdt mod den kolde lommelygte. Tæerne er krummede. Mine øjne følelse hævede, og jeg har svært ved at fokusere på lyset fra lommelygten. Bider tænderne sammen og sætter farten lidt ned, så mine vidt opmærksomme sanser, har en chance for at observere. Ingen ændringer. Jeg fokusere igen på lygtens lys, der er rettet mod skovbunden. Tanken om at hæve lygten strejfer mig ikke, før jeg med en skingrende lyd går ind i et gammelt hegn.

I en hurtig bevægelse har jeg bevæget mig væk fra det larmende, gamle hegn. Står bare og presser øjne, fingre og tæer sammen. Håber, at intet er blevet vækket i skoven. Håber, at interessen til at finde mig, ikke er blevet større.. og lettere. En samling spyt bliver tungt sunket, men klumpen nærmest sidder fast i min tørre hals. Jeg holder vejret. 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...