Butterfly Hipster *One Shot*

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 19 jun. 2013
  • Opdateret: 27 jul. 2013
  • Status: Igang
|Wings - Little Mix|
|i am stronger alone, even love can fuck off - Mercedes Light|
Mercedes Light, pigen der skider på hvad andre tænker om hende, ingen pigevenner har, ildrødt langt hår, hipster og drengepige, skal til at begynde sit sidste år på high school og for derfor tildelt en af de nye elever ligesom alle andre. Fordi skolemesteren kender hende godt ved han godt at hun ikke kan med piger og for derfor tildelt en dreng. Problemet er bare at han er totalt modsætning til hende.

4Likes
6Kommentarer
327Visninger

2. Wings

Mercedes's synsvinkel

Jeg gik fløjtede og selvsikkert ind af døren til skolen og fordi jeg kan smækkede jeg trædørene op, råbte højt: Så er jeg tilbage Bitches!

Alle der var kommet kiggede over på mig og smilede bare, selvfølgelig udover dem der lige var begyndte i år, de vidste jo ikke hvem jeg var. Eller måske gjorde de? Hvad nu hvis de var hemmelige agenter, stokkere eller noget i den stil? Det kunne selvfølgelig også være at jeg var så populær at selv de mindste vidste hvem jeg var.

Nå, men nu tænker i sikkert: Hvad er der lige galt med hende? Blev hun tabt som lille eller hvad? Har kan jeg så sige nej, jeg blev smidt ind i en væg! Haha, nej... Men hvor fedt kunne det ikke være? De olympiske lege i babykastning!

Jeg gik hurtigt ned ad gang for at finde drengene, dem havde jeg virkelig savnet, men hvad kan man gøre når ens far tvinger en med på forretningsrejse hele sommeren?  Vi havde selvfølgelig Skypet og sms'et, det er bare ligesom ikke det samme.

Lad mig forklare, drengene er: Alex, Tobias, James og selvfølgelig Jamie. De er mine bro's, for the win!

Jeg fandt dem nede ved vores skabe, hvor de stod og var ved at diskutere noget football, selvom ingen ville vinde før jeg kom. Så jeg måtte hellere skynde mig inden de begyndte at slås, tro mig det var sket før. Ikke fordi vi ikke er venner, men fordi vi er SÅ gode venner.

"Har i savnet mig? Vent svar ikke, selvfølgelig har i det!" De vendte sig rundt og begyndte alle at grine. Jeg spredte armene ud, hvorefter de overfaldt mig. Det fik mig bare til at grine sammen med dem, de var sgu bare noget af det mest fantastiske.

De begyndte igen at diskutere, jeg fulgte lidt med så jeg vidste hvad jeg skulle sige for at få dem til at holde op. Til sidst brød jeg ind og det fik dem til at stoppe, derimod begyndte de nu at brokke sig over at ferien var forbi.

Klokken ringede og alle begyndte at gå ned mod deres klasse, undtagen de ældste og yngste som gik ned i den store sal, hvor hele skolen kan være, men der faktisk kun bliver brugt sidste og første skoledag.

Jeg rodede hurtigt i Tobias og Jamies hår, hvilket fik dem til at brokke sig og resten af os til at grine. Noget jeg ikke havde forudset var at de kiggede på hinanden og begyndte at rode op i mit ildrøde hår. Lad dig ikke narre, selvom det er ildrødt er det ikke lige så varmt.

Det fik mig til at stikke underlæben ud og gjorde mine øjne blanke så det lignede at jeg var ved at begynde at græde. Desværre kender drengene mig godt nok til bare at grine og ryste på hovedet, mens de åbnede dørene ind til salen. Bare mere afslappet end jeg ville have gjort.

Fordi vi er lidt langsomme, var inspektøren allerede begyndte at forklare hvad der ville ske, skolens regler og bla bla bla. Det hele ville først blive interessant om lidt når vi ville få uddelt en førsteårselev, du ved det der med at de skal finde sig til rette uden problemer og have en der kender det hele til at hjælpe sig.

Desværre skulle alle have en, jeg havde slet ikke noget imod at have en til at følge mig i røven konstant, men jeg var bare slet ikke et godt forbillede. Mig og drengene pjækker alt for meget, bliver sendt op på kontoret og eftersidninger. Altså hele pakken omkring dårlig elev. Den eneste grund til at jeg ikke var blevet smidt ud endnu var at mit snit var 12 i alle fag.

Jeg er også sikker på at hvis inspektøren havde haft et valg, sagt at vi ikke måtte få en elev. Desværre må han jo ikke dele os op på den måde så vi fik alle en.

Drengene og mig satte os bagerst så i kunne sidde og snakke imens han blev færdig med at tale omkring reglerne. Til sidst rømmede han sig og begyndte at nævne navnene op.

"Mercedes Light, jeg kan ikke fatte jeg siger det her, din førsteårselev er Sam Greenhouse."

Jeg valgte at ignorer hans kommentar og prøvede at bygge mig et billede af en der hed Sam. Sam var et lækkert navn, måske ville det her ikke blive så slemt? Måske ville han være med på et par narrestreger.

Okay please sig at jeg ikke var den eneste til at misforstå det!?

------------------

Vi gik i samlet flok op til førsteårseleverne hvor de alle stod med et skilt med deres navn. Alle var næsten ude af salen før jeg fandt Sam og wow hvor blev jeg skuffet. Nørd med stort N siger jeg dig, men hey? Tvivlen skal ikke komme ham til gode.

Jeg tog fat i hans arm og hev ham hen til drengene der stod og ventede med deres 'barn'. Han strittede en smule imod i starten, men slappede af da han var kommet sig over chokket.

Drengene begyndte bare at grine da de så hvem jeg slæbte med, men jeg gav dem bare et vredt blik og det fik dem til at klappe kaje. Vi begyndte at gå ned af gangen mens vi forklarede hvor alt var. Om de fik noget ud af det ved jeg ikke for drengene og jeg kom konstant op og skændes.

Da vi skiltes for at vise dem hvor de skulle have time bad jeg om Sams skema. Uden at sige et ord gav han det til mig. Han virkede nervøs så jeg smilede opmuntrende til ham.

"Nå Sam, du ligner lidt af en nørd, men fortæl mig lidt om dig selv."

Han kiggede bare skræmt og en smule fornærmet på mig. Han skulle sikkert bare lige vende sig til at jeg altid sagde min mening.

"Øhh ja... Der er vel ikke så meget at sige, jeg er en nørd... Snakker ikke så meget, for konstant 12, ingen venner, elsker bøger, meget genert, aldrig pjækket eller været til en eftersidning... Så alt i alt yderst normal."

Jeg nikkede bare og smilede igen til ham, hans skema var også lagt som en nørds. Alle var på niveau A, nogen af fagene var også på mit niveau og hans valgfag var Oldtidens Europa. Hvor ville det har bare blive kedeligt! Måske skal han bare lige lokkes ud af nørdskallen?

"Inden du siger noget så har jeg allerede på fornemmelse hvordan du er. Du er pigen som andre piger ikke kan udstå fordi du snakker så let med drenge, en pige der siger sin mening, roder sig konstant ud i ballade, dårlige karakter og den eneste grund til at du ikke er blevet smidt ud er fordi du har et eller andet på Inspektøren. Og lad os lige få det på det rene, jeg skal ikke ud i noget snavs pga. dig"

Det fik mig bare til at hæve et øjenbryn og nikke imponeret. Det havde han klaret nogenlunde godt. Måske var han ikke helt så genert alligevel?

"Meget godt, men ved du godt vi skal have Engelsk, Fysik, og Biologi sammen?"

Det fik ham til at måbe og mig til at grine. Da jeg havde rystet lidt på hovedet forklarede jeg ham at jeg var nørd i forklædning virkede han bare mere forvirret. Fordi jeg ikke gad snakke om det mere trak jeg ham med til Engelsk som vi skulle have sammen.

---------------

ENDELIG var det blevet spisepause og fordi vejret var så godt satte vi os alle sammen udenfor. De førsteårselever drengene havde fået var alle sammen pænt cool og var ikke bange for at sige deres mening. Faktisk lagde jeg arm med flere af dem og vandt selvfølgelig. I starten havde de holdt igen for jeg var jo bare en pige, men da den første havde tabt tog de sig sammen.

Sam sad bare ved siden af mig og læste selvom jeg prøvede at få ham ned i samtalen. Til sidst gav jeg op og lænede mig op af James som sad ved siden af mig. Solen skinnede ned på mig og fik mig bare til at smile. Da jeg hev blusen op så jeg kunne få lidt sol på maven fløjtede en af de nye drenge, jeg gav ham bare fingeren og lukkede øjnene.

------------------

Klokken ringede og vi begyndte at pakke sammen, drengene og mig aftalte at pjække for resten af timerne da de ikke var spor spænende. Vi inviterede de nye med og de sagde alle ja undtagen Sam. Jeg rullede bare øjne af ham og hav ham med.

Hurtigt pakkede han bogen ned i sin skuldertaske og begyndte at protester. Da det gik op for ham at det var ligegyldigt gav han op, hvilket tog sin tid hvis man tænker på at han er et geni.

Vi gik hen mod spisestedet Kimey's, de laver de mest fantastiske nachos i verden! Og en stor portion var en STOR portion, dat samme med sodavand. De var ikke fedtede på nogen måde der.

Hvorfor kalder man det i det hele taget fedtede? Det giver jo ingen meningen. Noget fedtet er noget som man ikke kan holde rigtig fat på fordi det er glat, eller fordi der er smurt fedt på. For så er der jo faktisk pænt meget som ikke er fedtet...

Vi satte os ned på de røde sofaer og kiggede på menukortet selvom vi godt viste hvad der stod på det og hvad vi skulle bestille.

Mig og James kom op og skændes om hvem der kunne bunde sin sodavand først og selvfølgelig blev det til en konkurrence. De nye væddede på James, Sam og Tobias på mig. Tobias mest af alt fordi vi havde haft en konkurrence før.

Vi gjorde os klar og Alex talte ned. På nu begyndte vi begge to at bælle. Vi slog glasset ned i bordet på samme tid, de andre begyndte at diskutere hvem der vandt mens James og jeg var ved at blive kvalt og hostede helt ekstremt.

Sam rejste sig og sagde farvel, han så meget utilpas ud så jeg fulgte hurtigt efter. Råbte farvel til drengene og bad dem huske min taske.

Vi gik den første tid i total stilhed. Så fik jeg en genial idé, tog fat i Sams hånd og begyndte at løbe. Endnu engang snublede han af sted efter mig og spurgte hvad vi skulle.

Normalt ville jeg ikke gøre det her, de eneste der vidste det var de andre drenge og dem havde jeg kendt i meget lang tid. Der var bare noget ved Sam der gjorde at jeg stolede på ham. Derfor hev jeg ham nu hen mod mit hus.

---------------------------------------

Sams synsvinkel

"Hvad sker der lige for du altid skal løbe!"

Jeg satte forpustet hænder i siderne og bøjede mig fremad. Min vejrtrækning var stønnene og det lød som om jeg var ved at dø. Mercedes grinede bare og begyndte at gå op mod en dør.

"Nu skal vi ikke bryde ind vel? For så melder jeg pas."

Hun vendte sig, løftede et øjenbryn og rystede på hovedet. I stedet hev hun en nøgle frem og låste døren op, vinkede at jeg skulle følge efter, så det gjorde jeg.

Jeg kiggede mig overrasket rundt, huset var jo rent og ryddeligt! Ja ligefrem pænt. Hendes forældre måtte have en fantastisk stil, hvordan var de endt med en datter som Mercedes? Hun var sød nok, men hendes opførsel!

Mercedes begyndte at grine og begyndte at gå op af trappen. Den var ligesom resten af huset holdt i enkelte hvide og sorte farver. Huset var virkelig stort, men også stille. Det virkede på en måde ensomt.

Mercedes råbte på mig og jeg gik op til hende. Hun åbnede døren ind til det der måtte være hendes værelse og gik hen til en lilla kommode. I modsætningen til resten af huset var hedes værelse proppet med alle regnbuens farver.

Hun hev en sort bog frem og satte sig på sengen. Lidt efter satte jeg mig ved siden af hende og kiggede nysgerrigt på den bog hun sad med. Da det gik op for mig det var en foto bog blev jeg bare mere forvirret.

Til sidst stoppede hun med at bladre og smilede et lille smil inden hun vente bogen mod mig så jeg også kunne se billedet. Det var en dame, med ligeså ildrødt hår som Mercedes og en mindre version af Mercedes. Med det ildrøde hår i små rottehaler, briller og armene omkring damen som måtte være hendes mor.

"Det er min mor og mig. Hun døde for 5 år siden, flyulykke. Hun var den første der rigtig forstod mig. Derefter kom drengene, du har mødt. Du undre dig sikkert over hvorfor jeg er som jeg er ikke? Mit snit ligger på 12 i alle fag så hvorfor ikke opføre mig som en nørd?"

Jeg nikkede for det havde virkelig undret mig en del. Selv ville jeg aldrig ture opføre mig sådan som hun gør.

"Da min mor var i live var jeg en rigtig nørd. Briller, bøger, stræber, lærerens kæledægge og alt det der. Så døde min mor, vi flyttede, min far begyndte at arbejde alt for meget, mine karakterer dykkede og jeg begyndte at hænge ud med de forkerte folk.

Min mor havde altid troet på man skulle være sig selv og sige sin mening og nu citere fra hende ' sprede sine vinger' ja hun var mere poetisk end mig. Da hun var i live mente jeg at 'mig selv' var en nørd, så jeg var en nørd. Da hun døde mente jeg at nørden i mig døde, så jeg blev en anden. Lukkede mig inde i mig selv, dem der før havde mobbet mig med mit 'nørdgen' stoppede efter jeg havde slået en af dem ned. Der fik jeg min første eftersidning, måske skulle de have ringet til politiet, men fordi jeg aldrig havde gjort det før, gjorde de ikke mere ud af det.

Det var drengene der reddede mig kan man vel sige. Mange vil måske stadig sige at de er dårligt selvskab, men de er meget bedre end dem før. Jeg var til eftersidning sammen med drengene, de havde pjækket og blevet opdaget, da vi var inviterede de mig med over på Kimey's. Fordi de gav maden sagde jeg selvfølgelig ja. Der begyndte det.

Langsomt blev jeg en blanding af de 2 sider der var kommet, for du kan ikke bare glemme fortiden og du kan heller ikke ændre den. Men din fremtid kan du altid ændre"

Da hun var færdig med at fortælle sad hun med tårer i øjnene, men var ikke ked af det. Øjnene strålede og hendes smil var helt fantastisk. Aldrig har jeg hørt noget så rørende, men hvorfor fortalte hun mig det?

Hun måtte have kunne læst det i mit ansigt, for hun smilede bare og gav sig til at forklare igen.

"Fordi du ligner en der godt kunne bruge et råd. Du er ikke en nørd, du er bare klog og blev sikket bare sat i en kasse allerede førsteskoledag. Du træt af at modbevise det og rettede dig efter andres forventning til dig. Tro det eller ej, du kan godt både være klog og dig selv. Du behøver ikke blive smidt til eftersidning eller være en 'ballademager' som mig eller være den supernørd du forstiller at være lige nu. Bare vær dig selv og 'spred dine vinger' som min mor sagde."

Med de ord rejste hun sig op, lagde bogen tilbage i skuffen og nikkede med hovedet for at få mig til at følge efter. Vi gik udenfor, da jeg skulle til at spørge hvad vi skulle rystede hun bare på hovedet.

"Sam vi ses, jeg vil smutte over og henter min taske ved caféen."

Jeg nåde ikke at få et ord indført før hun begyndte at bakke, til sidst vente hun sig rundt og gå langsomt af sted. Jeg holdt mit blik på hende og lige inden hun drejede om hjørnet løftede hun sin hånd og viste peace tegnet, hvorefter hun forsvandt.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...