Nothing Can Changes

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 15 jun. 2013
  • Opdateret: 16 jun. 2013
  • Status: Igang
Samantha Tomlinson er 15 år gammel, og lillesøter til den verdens berømte sanger Louis Tomlinson, som er med i bandet One Direction.
Før i tiden var de tæt knyttet, men efter Samantha er kommet i teenage årene, og Louis er blevet verdens berømt, har de lidt efter lidt cuttet kontakten, og nu snakker de ikke sammen mere....
Samantha's mor og far har fået arbejde i et andet land, og Samantha kan ikke komme med, da hun skal passe sin skole, så hun bliver nødt til at bo hos nogen der kan tage sig af hende...
Men hvad gør Samantha da hun opdager at den person hun skal bo hos er hendes bror Louis Tomlinson??.....

6Likes
4Kommentarer
770Visninger
AA

2. The Normal Everyday

Jeg møder ind til time, som sædvanligt...

Timen begynder, og jeg finder mine bøger frem..

Flachback:

Lige efter Louis var blevet berømt, begyndte dem i klassen at spørger indtil hvordan det var at have en berømt bror.. Jeg fortalte dem det som det var, men de troede ikke på mig.. Et eller andet sted pissede det mig af, for jeg ved jo at det er rigtigt.. Min gode veninde begyndte at være sammen med andre hele tiden, og valgte mig af en eller anden grund lidt fra.. Jeg ved ikke hvad jeg havde gjort dem, men jeg var åbnebart blevet den usynlige i klassen nu...

Da timen slutter, går jeg udenfor og sætter mig på en bænk, med høretelefoner i ørene. Jeg sætter min yndlingssang på, og lukker øjenene..

Pludselig kan jeg mærke at der er en der har sat sig ved siden af mig, så jeg åbner øjnene og tager høretelefonerne ud.. Det er min (Før i tiden) gode veninde...

"Hej Samantha!" siger hun, og ligner en der tvinger sig selv til at smile.. "Hej!" "Undskyld alt det før i tiden!" "Hvad for noget før i tiden??" spørger jeg hende, og rejser mig... "Det med at ingen af os troede på at Louis havde cuttet kontakten med jer.." siger hun, og går efter mig...

Jeg forstår hende egentlig ikke!! Vi har ikke snakket sammen længe, og pludselig kommer hun over til mig?? Men selvfølgelig ved jeg at det er dem i klassen der har sendt hende over til mig..

"Vil du ikke nok tilgive mig?" spørger hun mig, og stopper op.. "Hvorfor sgu jeg det??" "Fordi at jeg gerne vil have vores gode gamle dage tilbage!!" siger hun, og kigger ned i jorden..

Jeg stopper op, og tænker tilbage på før i tiden...

Flachback:

Mig og Caroline (Som hun hedder), var altid sammen i frikvarterene, arbejdede altid sammen i timerne og var tit med hinanden hjemme efter skole...

Men alt det sluttede den dag hvor ingen troede på mig, og trak sig væk fra mig...

"Men hvorfor kommer du så først nu??" spørger jeg hende, med en lidt hård stemme.. "Det ved jeg ikke! Jeg har ikke været så påvirket af at vores venskab gik i vasken som nu!!" "Men jeg ved ikke! Måske hvis du var kommet noget før!" siger jeg, og går tilbage til timen som begynder lige om lidt, inden mig og Caroline får et skænderi igang...

Efter skole tager jeg hjem...

Jeg går op på mit værelse, smider min taske på gulvet og ligger mig på sengen, med en underlig følelse i kroppen... Jeg er underligt nok spændt og bange, men for hvad ved jeg ikke...

Omkring 18:00 er der aftensmad, så jeg går ned i køkkenet for at spise...

Pludselig spørger min mor mig om der er noget galt og jeg siger nej, men hun kan åbenbar tse det på mig..

"Hvad er der søde??" spørger hun mig, og smiler. "Ikke noget.. Det er bare caroline..!" siger jeg til hende, og spiser det sidste på min tallerken. "Hvad er der nu med hende??" spørger min mor mig, og har et undelrigt ansigtsudtryk i ansigtet... "Hun sagde undskyld til mig!" "For hvad dog??" "For at hun ikke havde troet på mig da jeg sagde til hende at Louis havde...." jeg får ikke sagt mere, før jeg begynder at græde igen....

Jeg løber op på mit værelse, og smider mig på sengen...

Min mor kommer op til mig, og nusser mig på armen.. "Det er okay skat! Jeg ved godt at du savner ham.. Det gør mig og far også..." siger hun med en beroligende stemme...

Efter noget tid går hun nedenunder igen.. Jeg sidder oppe i min vindueskam, og kigger ned på gaden der er tom for biler..

Jeg sidder og tænker tilbage på dengang Louis var her.. Men har svært ved at forstille mig det, da det snart er 2 år siden....

Jeg kan høre min mobil rumsterer, og finder den derfor i min taske.. Det er Caroline der ringer..

Jeg tager den og siger hallo...

"Hej! Kan vi ikk få snakket det igennem søde??" "Nej, det kan vi ikk! Du har såret mig, og jeg har brug for noget tid alene nu, selvom det er lang tid siden..".. Jeg ligger på, og går hen og sætter mig på min seng, med hovedet fuld af tanker: Hvorfor siger Caroline lige pludselig undskyld?? Hvad skal jeg gøre for at få min hverdag til at se lys ud igen??
Da kl. nærmer sig 23:00, vælger jeg at gå i seng....

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...