Do We Ever Meet Again? - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
5 unge. 1 gruppe. 4 piger og 1 dreng. De har alle sammen noget tilfælles. De vil alle sammen gøre alt for at få et luksuøs liv. De bor alle sammen, sammen i en lejelighed i London. Sam som er lederen, bestemmer sig på et tidspunkt at de skal begå indbrud hos den kendte Justin Bieber, imens han holder fest. De andre er hurtig med på ideen, og sammen tager de af sted til Justin’s hus i LA. De sjæler en masse ting, men hvad sker der så, når de bliver filmet med et skjult kamera, og politiet nu er efter dem? Hvad vil der ske? Vil du blive fanget, eller undgå dem? Vil de møde Justin igen? Har han set dem? Hvad med Sam? Hun havde jo et One Night stand med Justin? Vil Justin finde ud af, at Sam var lederen af dem der stjal fra ham? Dette er en historie om: Sorg, tårer, venskaber, og kærlighed. [Der er 6 kapitler og 1 epilog]

20Likes
5Kommentarer
1316Visninger
AA

7. Kapitel 6 - "Do We Ever Meet Again?"

Mig og Justin var nu færdig, og vi havde fået tøj på. Han lagde ned, og kiggede forelsket ind i mine øjne. Okay, han var en charmende dreng, som jeg måske godt kunne få føleser for, men det ville alligevel ikke nytte noget, ikke når jeg var den person, som jeg var, han ville aldrig tilgive mig, for det jeg gjorde mod ham. "Jeg kommer nok om en time eller sådan noget, men du kan bare sove her, der er en trøje inde i mit wake-in closet" sagde han, og pegede over mod den dør, som jeg ikke vidste hvor førte hen, men det ved jeg så nu. Det var altså et wake-in closet. "Okay, jeg vil savne dig" sagde jeg og kyssede ham på munden, kun fordi jeg vidste, at jeg ikke ville være her når han kom tilbage, men det fandt han vel ud af. Det gjorde bare mere ondt, at skulle forlade Justin end alle de andre. Han kyssede mig igen, og hviskede ilm, hvor han derefter gik ud. Jeg sukkede og rystede på hovedet, og gik så hen til wake-in closet, og åbnede døren. 

"Okay, I kan godt komme ud nu" sukkede jeg, mens jeg stod i døråbeningen, og rettede på min kjole. Jeg kunne høre dem små fnise, hvilket fik mig til at grine, og nogen få sekunder efter kom Vanessa ind af døren til værelset. Hvor hun havde været det ved jeg ikke, men jeg tro også hun havde fået noget, for seriøst hendes hår, det står ud til alle sider, er I sindsyge, selv jeg så bedre ud, efter en omgang hård sex.

Hun kiggede hen på mig, og gav mig Du-Holder-Bare-Din-Kæft-blikket. Det gjorde dog ikke andet en at jeg brød ud i grin. Jeg stoppede dog hurtigt, da vi ikke var komme for at hyggesnakke, og hvad ved jeg. James, Rosa og Isabella rejste sig hurtigt op, hvor James så tog rygsækken. Han rakte mig den, og jeg kiggede der i. Jeg nikkede og smilede, da jeg så hvor mange penge der var i. Vi tog alle sammen vores sko af, bare for en sikkerhedskyld. Eller James gjorde ikke, han havde jo ikke højhælede på. Vi lagde dem ned i rygsækken, og jeg lynede den. Jeg tog den over skulderen, og begyndte så at gå hurtigt, med de andre lige bag mig. Jeg kom hen til døren, og kiggede fra side til side, og da der var fribane gik jeg ud på den store gang. Nu går det løs. 

Jeg løb ned af trappen, og kunne høre de fulgte efter. Jeg løb hen til hoveddøren, igennem alle de andre folk der var her endnu, klokken var hellere ikke mere end 03:00. Jeg kiggede mig over skulderen, for at sikre mig at de alle sammen var med. Da jeg var sikker på at de alle var med, vendte jeg hovedet om, og løb videre. Jeg åbnede hoveddøren, og lod den alle sammen komme ud. Nu skulle vi væk, bare i en fart. Vi løb hen af den lange græsplæne, og jo længere vi kom, jo mere stak det i mit hjerte. Jeg stoppede op, og kiggede tilbage, med tårerne i øjnekrogen, som gerne ville ud, men jeg måtte være stræk. Jeg vidste ikke Justin kunne betyde så meget for mig allerede, det var der aldrig en dreng der havde gjort. 

De andre kiggede bare på mig, som om jeg var dum, men de vidste sikker ikke hvordan jeg havde det. Jeg vidste hellere ikke selv hvad jeg følte, og om jeg følte noget, men jeg måtte da føle noget, da det gjorde ondt i mit hjerte. Jeg sukkede af mig selv, og tvang mig til at vende om, men mere nåede jeg ikke før min krop blev lammet. Et lys lander på mig, og jeg kigger lige op i et lys fra en helikopter. "STOP, DET ER POLITIET" bliver der hurtigt råbt. Jeg går i panik, og ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg vender mig om mod de andre, og ser de er lige så bange. Jeg sukker, og kigger på dem med grædefærdige øjne. Det er slut nu. Vi kan ikke flygte mere, og jeg vil hellere ikke prøve mere. Jeg tog rygsækken af mine skulder, og satte den på græsset. Jeg sendte dem et svagt smil. Hvis de ville kunne de bare flygte, men jeg ville ikke mere. De så min hentydning, men de løb ikke, de blev også stående. Vi burde tage straffen nu. Lidt efter kom politiet og tog fat i os alle sammen. Jeg kiggede op til hoveddøren til Justins hus, og så Justin stå der med tårer i øjne. Han løb hen til mig, og sagde til politiet, at han lige ville sige noget til mig, og de nikkede bare, men jeg blev stadigvæk holdt, dog sådan at jeg stod ret op. Tårene var foralvor begyndt at trille ned af min kind, ligesom de trillede ned af hans kinder. Det her gjorde bare for ondt, jeg ved jeg ikke ville klarer det. Han lagde en hånd på min kind, og tørrede nogen tårer væk, men det hjalp ikke, der kom bare flere. Han lagde sin hånd fladt på min kind, og plantende sine læber på mine. Tænk han ville det, efter jeg havde stjålet fra ham. Den dreng var skør, og jeg kunne lide det. Han trak sig fra kysset. Han kiggede mig i øjne. Hans mund trak sig fra hinanden, og ud af det kom de her ord: 

"Do we ever meet again?"

 

------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------

SÅ! Det var det sidste kapitel D: 

Men bare rolig, der kommer en epilog :3 

Jeg valgte at det han sagde, skulle være på engelsk, ikke kun fordi det lyder bedst, men da historien hedder det, synes jeg det kunne være fedt, med at det stod på engelsk til sidst :D

 

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...