Do We Ever Meet Again? - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
5 unge. 1 gruppe. 4 piger og 1 dreng. De har alle sammen noget tilfælles. De vil alle sammen gøre alt for at få et luksuøs liv. De bor alle sammen, sammen i en lejelighed i London. Sam som er lederen, bestemmer sig på et tidspunkt at de skal begå indbrud hos den kendte Justin Bieber, imens han holder fest. De andre er hurtig med på ideen, og sammen tager de af sted til Justin’s hus i LA. De sjæler en masse ting, men hvad sker der så, når de bliver filmet med et skjult kamera, og politiet nu er efter dem? Hvad vil der ske? Vil du blive fanget, eller undgå dem? Vil de møde Justin igen? Har han set dem? Hvad med Sam? Hun havde jo et One Night stand med Justin? Vil Justin finde ud af, at Sam var lederen af dem der stjal fra ham? Dette er en historie om: Sorg, tårer, venskaber, og kærlighed. [Der er 6 kapitler og 1 epilog]

20Likes
5Kommentarer
1333Visninger
AA

5. Kapitel 4 - Hurtige hjerte banken.

Rosas synsvinkel:

Lige nu stod vi i Justins værelse. Vi var i gang med at se om Justin havde nogen penge her. Vi havde allerede ledt i de andre rum. Mit hjerte bankede på højt tryk. Jeg var hele tiden bange, bange for at blive opdaget. Jeg kiggede rundt. De 2 andre ledte ved hans seng. Jeg kiggede væk igen, og så hen mod en kommode. Jeg kiggede ekstra på det, og gik så hen mod det.

Jeg åbnede skuffen, og lavede store øjne. PENGE! Masser af penge. ”James, Isabella, jeg har fundet noget” halv hviskede jeg, og de var hurtig henne ved mig. De lavede store øjne, da de så det jeg havde fundet. Der var virkelig mange penge, ville ikke engang gætte på hvor mange der var, for der var virkelig mange. Jeg kunne høre nogen komme op af trapperne. Mit hjerte begyndte at banke hurtigere, det sad helt oppe i halsen på mig. Jeg kiggede med panik hen på døren og så hen på Isabella og James som var ved at tage pengene op af skuffen og ned i en taske. Fodskridtene op af trappen blev højere. Jeg var fuldstændigt lammet, jeg kunne hverken tale eller bevæge mig.

Jeg mærkede en hånd på min skulder. ”Rosa hvad sker der?” jeg kunne genkende Isa’s – Et kælenavn jeg nogen gange bruger til hende – stemme. Jeg sank en klump. Fodtrinene blev højere, i takt med mit hjerte bankede hurtigere. Jeg vidste de skulle ind på det her værelse, jeg kunne mærke det. Jeg vidste ikke hvem det var, eller hvad de skulle, men de var på vej her hen. Jeg kiggede hen på Isa med store, skræmte øjne, da jeg endelig kunne bevæge mig igen, og hun forstod det hurtigt. Hun kiggede hurtigt hen mod døren. James opfattede hurtigt at der var noget galt, og tog hurtigt tasken over skulderen, og tog fat i Isabellas håndled, hvor Isabella tog fat om mit håndled. James trak os med hen til Justins wake-in closet. Mit hjerte bankede hurtigere, og hurtigere, og jeg kunne intet gøre ved det. Jeg var bange, virkelig bange. James åbnede hurtigt døren til wake-in closet, og trak os der ind. Han skyndte sig at lukke døren, og nåede det kun lige tide, for vi hørte den anden dør til værelset gå op.

Jeg tog hurtigt mine hænder op til munden, for ikke at gips højt. Jeg begyndte at ryste helt vildt, mere end før. James tog tasken af, og satte den på gulvet helt lydløs. Vi skulle sikkert være her i lang tid, hvilket jeg ikke orkede. Jeg valgte derfor at sætte mig ned, dog lige så stille og lydløs så man ikke kunne høre det. De to andre fulgte mine bevægelser, og lidt efter sad de også ned. Vi var helt stille, vi skulle jo ikke blive opdaget. Jeg pillede ved mine højhælede, som jeg for længst havde lært at gå med, og for den sags skyld løbe med. De var nemme at tage af, men de faldt ikke af, hvis man løb. Ja, vi var på forkant med alt, og det var jo også godt, nu når vi gjorde, som vi gjorde. Vi vidste alle det var forkert, men vi havde intet valg. Jeg savnede mine forældre utroligt meget, men jeg kunne ikke gøre noget ved det, de var ikke længere på jorden. De døde i en bilulykke, og jeg skulle så op og bo på børnehjem, og det ville jeg ikke, så jeg stak af. Så fandt Sam, og James, mig, og så var vi en gruppe, indtil vi fandt Isabella og Vanessa. Vi vidste alle sammen hinandens historie, og var der altid for hinanden, hvis vi manglede en skulde at græde ved. Vi var lidt lige som en familie.

Jeg blev afbrudt af mine tanker, da jeg hørte en alt for genkendelig stemme. ”Justin, er du sikker på vi ikke skal tage et andet værelse” Jeg vidste det var Sam, og jeg vidste, at hun vidste vi var her inde et sted.

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...