Do We Ever Meet Again? - Justin Bieber

  • af
  • Aldersgrænse:
  • Publiceret: 14 jun. 2013
  • Opdateret: 20 jun. 2013
  • Status: Igang
5 unge. 1 gruppe. 4 piger og 1 dreng. De har alle sammen noget tilfælles. De vil alle sammen gøre alt for at få et luksuøs liv. De bor alle sammen, sammen i en lejelighed i London. Sam som er lederen, bestemmer sig på et tidspunkt at de skal begå indbrud hos den kendte Justin Bieber, imens han holder fest. De andre er hurtig med på ideen, og sammen tager de af sted til Justin’s hus i LA. De sjæler en masse ting, men hvad sker der så, når de bliver filmet med et skjult kamera, og politiet nu er efter dem? Hvad vil der ske? Vil du blive fanget, eller undgå dem? Vil de møde Justin igen? Har han set dem? Hvad med Sam? Hun havde jo et One Night stand med Justin? Vil Justin finde ud af, at Sam var lederen af dem der stjal fra ham? Dette er en historie om: Sorg, tårer, venskaber, og kærlighed. [Der er 6 kapitler og 1 epilog]

20Likes
5Kommentarer
1344Visninger
AA

3. Kapitel 2 - Ankomsten.

Lige nu sad vi alle sammen i et fly på vej til LA, hvor Justin Biebers hus var, og der hvor der blev holdt fest. Det var allerede en 6 siden jeg fortalt dem, og det var i morgen Justin holdte fest. Tiden var gået virkelig hurtig. Jeg sad ude ved vinduet ved siden af James. Vi havde ikke noget kørerne, hvilket I nok troede. Næ nej, han er lidt ligesom min bror. Den bror jeg aldrig fik. Eller jeg havde faktisk en bror, som døde for 6 år siden, og det var der, alt gik ned af bakke, og jeg flygtede fra min familie, faktisk også by, og de har ikke hørt fra mig siden. Og det var så der, jeg fandt James, også flygtede fra hans familie. Og efterhånden fandt vi Isabella, Rosa og Vanessa, og vi slog os alle sammen til en gruppe.

Jeg sukkede, og lænede mig op af vinduet, og lukkede mine øjne. Jeg ville bare gerne af den her flyver, og komme hen til vores hotel, og bare sove. Jeg var virkelig træt, jeg havde heller ikke rigtigt fået sovet noget her de sidste dage. Der gik dog heller ikke ret lang tid, før man kunne høre en stemme i højtalerne sige, at vi skulle tage vores seler på nu, da vi ville lande om 5 minutter. YES MAN ENDELIG! Jeg spændte min sele, og det samme gjorde alle de andre. Jeg lænede mig tilbage, og ventede bare på at vi lande.

*

Vi var endelig kommet til hotel værelset, og jeg smed mine kufferter på gulvet, og sukkede lettet op. De andre kom ind efter mig, og satte også deres kufferter i gangen lige som mig. Rosa kom sidst ind, og lukkede døren efter sig, hvor vi bagefter alle sammen tog vores sko af. Der var 2 værelser her, ligesom i vores lejelighed, så vi havde bestemt vi bare sov, som vi gjorde der hjemme. Jeg gik ind i stuen, og blev overrasket over hvor stor den var. Det var virkelig luksuøs. Jeg smed mig i en af de store sofaer. Jeg orkede ikke virkelig ikke at gå rundt og kigge, så jeg fik fat i fjernbetningen på sofabordet, og zappede lidt rundt på kanalerne. Jeg kunne genkende James grin, og så ham bevæge sig hen til den anden sofa.

”Det der er så typisk” mumlede han. Hey, hvad skulle det mene? Det er slet ikke fordi jeg hele tiden ser tv, kun næsten. ”Hey, det hørte jeg godt” sagde jeg og kiggede over på ham, med en hævede fingere, som skulle virke truende, men jeg tror ikke det gik så godt, for lidt efter brød han ud af grin. Spasser. Undskyld, men det er han lige nu. Ja, jeg er lederen, men de må godt lave sjov med mig, ligesom jeg laver sjov med dem, sådan er vores forhold bare.

Jeg kiggede hen på fjernsynet igen, da han bare blev ved at grine. Jeg zappede lidt videre, for at finde noget jeg gad og se. Var der seriøst ikke noget spænede i tv’et i dag? Jeg sukkede og smed fjernbetningen på bordet, da der ikke var noget at se, hvilket bare fik James til at grine højre. Altså så sjovt var det altså heller ikke.

Jeg satte mig op, og kiggede så hen på James. ”Så sjovt er det altså heller ikke” sagde jeg til ham, hvilket fik ham til at nikke ivrigt. Åh gud, den dreng der? Han var ikke helt normal. ”Du er ikke helt normal” sagde jeg og rejste mig op. Jeg kunne høre grinet stoppe. Han var hurtigere end mig, men ikke bedre til at hoppe over ting og sådan noget, så jeg skulle nok få en chance for at flygte.

Jeg fik min kuffert ind på værelset, og kunne høre de andre snakke, jeg smilede, de var virkelig nogen dejlige piger. Jeg kunne høre James prøve at snige sig ind på mig, hvilket fik mit smil til at vokse, mens jeg rystede på hovedet. ”Drop det James” sagde jeg, hvor jeg bagefter vente mig om, og ganske rigtigt så var det James. Han stod med åben mund, og bare kiggede på mig. Jeg grinte og klappede ham på skulderen, hvor jeg bagefter gik ind i stuen.

Jeg satte mig på sofaen. ”James og piger, kom her ind” råbte jeg, og lidt efter sad de alle sammen i de 2 andre sofaer der var her. Jeg folede mine hænder, og kiggede på den alle sammen. ”Okay, vi skal lige have genopfrisket reglerne, og alt det der” sagde jeg, og smilede. De nikkede alle sammen, og smilede igen.

”Okay, hvad er regl nummer 1, James?” sagde jeg og kiggede smilende på ham. ”Du må ikke blive opdaget, hvis du gør, så find de andre, og få den hurtigst muligt ud” svarede han stolt, og jeg nikkede til ham, for at vise, at det var rigtigt. Jeg kiggede hen på Vanessa som sad ved siden af ham, og hentød til, at hun skulle sige regl nummer 2. ”Husk alt hvad du har lært” sagde hun, og jeg nikkede igen smilende, og sådan gik det rundt, indtil alle reglerne var fortalt.

”Godt så, skal vi gå ned og købe noget at spise i restauranten?” spurgte jeg, og kiggede på dem alle sammen, som nikkede ivrigt, og sammen gik vi ned til hotels restaurant.  

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...