Love Game

Det hele startede den aften med legen sandhed eller konsekvens og nu skulle hun altså tilbringe 2 uger som Harry Styles' kæreste. Det skulle nok blive godt!

Du har sikkert hørt om hende. Emma Johnson, den landskendte model, der er bosat i London? Hende der er så skør og altid er med på den værste? Hun er altså lige blevet Harry Styles' kæreste i 2 uger.

Men hvad sker der i de 2 uger? Vil alt gå efter konsekvensen? Vil de bare slå op efter de 2 uger er gået? Vil de blive sammen? Eller vil der ske noget helt tredje? Read to find out.

1Likes
2Kommentarer
528Visninger
AA

3. Kapitel 2

Det var dagen efter, og jeg havde godt nok ondt i hovedet. Jeg vendte mig sengen og håbede inderligt at min sult ville forsvinde, men da den stadig ikke var forsvundet efter en halv time, blev det for meget. Jeg stod, mod min vilje, op og begav mig ud på den lange rejse til mit køkken. Jeg fandt en masse mariekiks frem og smurte et ordentligt lag smør på. Jeg samlede dem alle sammen op i mine hænder og gik tilbage til mit værelse, men som den lille dumme gås jeg er, havde jeg selvfølgelig lukket døren ind til mit soveværelse.

"For helved'," sagde for mig selv og bakkede lidt væk fra døren, for at åbne den med min fod. Og som ordsproget siger: Tredje gang, er lykkens gang.

Jeg gik ind, lagde forsigtigt kiksene på mit natbord og smed mig i sengen. Jeg spiste dem alle ret hurtigt, hurtigere end jeg havde regnet med faktisk, og gav til at sove igen. Jeg gjorde mit bedste, det gjorde virkelig, men jeg kunne ikke sove mere. Dumme sult. Det er din skyld det hele. Helt ærligt, hvor dum kan man lige være, at vække mig.

Nå, men siden jeg ikke rigtig kunne sove mere, blev jeg nødt til at stå op, og da jeg alligevel stod op, kunne jeg ligeså godt tage noget mere at spise. Jeg rejste mig fra sengen, og gik over til mit skab. I dag skulle være en afslapningsdag. Jeg gad ikke lave noget som helst i dag, så derfor tog jeg mine joggingbukser på, en hvid oversize trøje, med et billede af en hund på, og gik ud i køkkenet.

Denne gang tog jeg noget yoghurt. Jeg elsker yoghurt. Det er verdens bedste opfindelse - lige efter popcorn! - Især jordbær yoghurt, det er helt klart det bedste. Jeg fandt en dyb tallerken, en ske og noget yoghurt frem og gik ind i stuen. Jeg satte det hele ned på sofabordet og satte mig til rette i sofaen.

Jeg tog fjernbetjening og tændte fjernsynet. Jeg kiggede på klokken og så at den var næsten 10. Yes, det ville sige at der var ’Fresh Prince of Bel-Air’. Jeg skyndte mig at slå over på den rigtige kanal og sad nærmest og jublede. Bare sådan helt for mig selv.

”Now this is the story all about how my life got flipped, turned upside down, and I’d like to take a minute, just sit right there, I’ll tell you how I became the prince of a town called Bel Air,-” sang jeg med. Jeg nåede lige at slå over inden sangen gik i gang.

Jeg elsker bare Will Smith, han er bare min all-time ynglings skuespiller! - Ja, altså lige efter Bruce Willis. Han er helt klart den sejeste af dem alle. Især i Die Hard, eller Cop Out. Uhh, den er god. Nu får jeg helt lyst til at se den.

Jeg sad og sang med på resten af sangen, da det bankede på min dør. Jeg sukkede dybt. Det betød jo, at jeg blev nødt til at rejse mig op. Så, mod min vilje, rejste jeg mig og gik over til døren. På vej derover bankede det på igen, slap da af, tænkte jeg bare.

”Jeg kommer nu,” råbte jeg og to sekunder efter stod jeg ovre ved døren. Jeg sukkede endnu engang, jeg orkede virkelig ikke besøg nu, og åbnede døren med et falskt smil. Det lille falske smil blev dog hurtigt ændret til et ægte et.

”Hej skat,” smilede han. Og der stod Harry Styles så og kaldte mig skat. Hyggeligt, ikke? Hvad skete der lige her? Når ja, konsekvensen. Jeg gav ham et smil igen, og lavede armbevægelser for at vise, at han gerne måtte komme ind, efter jeg havde sagt ’hej’. Han gik forbi mig og gav mig et kys på kinden på vejen. Han smed sine sorte sneakers ved døren - god start - og gik ind midt i stuen, mens jeg tjekkede ham ud.

Hans sorte lidt stramme jeans komplimenterede hans røv rimelig godt, mens hans hvide t-shirt bare sad fantastisk på hans krop. Den var ikke for stram, men man kunne stadig se omridset af hans veltrænede krop.

Han kiggede sig lidt omkring og vendte sig derefter imod mig, efter jeg havde fået lukket døren. Jeg sendte ham et lille akavet smil, som han returnerede med et meget charmerende et. Han vendte så rundt igen og satte sig over i sofaen.

Jamen, bare lad som om du er hjemme da.

“Kom,” sagde han og bankede pladsen ved siden af ham, men jeg rystede bare på hovedet.

“Jeg kommer lige om lidt,” smilede jeg og gik ind i soveværelset, nu skulle jeg altså lige have noget ordentligt tøj på. Det synes jeg altså lige, jeg skulle, når jeg sådan lige pludseligt fik gæster. Jeg fandt mine seje stramme - måske lidt for små - sorte bukser frem og begyndte at tage dem på. Jeg gad altså ikke lige tage en anden trøje på, og den her var altså så sød. Det var sådan et sødt bulldog ansigt, der var på min mave, og der måtte den egentlig meget gerne blive.

Jeg havde lidt problemer med at få mine bukser på faktisk, nu hvor de var sådan lidt for små, men kun lidt. Altså, det var bare lidt svært at få dem op over min store røv, men jeg plejer godt at kunne passe dem, bare lige når de kommer op på plads.

Jeg væltede rundt mens jeg prøvede at få mine bukser på. Jeg prøvede at ligge mig ned i min seng og løfte min røv op og så hive, men da det ikke hjalp, ville jeg vende rundt og komme op og sidde, men jeg drejede den forkerte vej og væltede ud af min seng og ned på gulvet.

Av for søren. Det gjorde faktisk lidt ondt, jeg tror jeg får et blåt mærke - ikke godt når man er model, skal jeg lige hilse og sige - det er godt, at jeg har ferie.

Jeg rejste mig og hoppede lidt rundt og endelig fik jeg dem på. Der er en gud, trods alt! Yes, endelig, det var altså også på tide. Harry sad inde og ventede på mig.

Jeg gik ind i stuen igen til Harry og dansede over ved siden af ham og satte mig ned. Han rykkede sig lidt nærmere og lagde armen omkring mig og smed benene op på bordet. Jeg lagde mig ned på siden og lagde mit hoved i hans skød og kiggede på fjernsynet. Jeg skulle jo også gøre mit bedste for at være hans kæreste. Jeg kunne mærke, at han kiggede på mig, men jeg gjorde mit bedste for at ignorere ham.

“Jeg elsker den her serie,” sagde han og kiggede stadig ned på mig. Jeg kiggede op på ham. Han gav mig et lille smil og kiggede så væk igen. Jeg lagde stadig i hans skød og kiggede op på ham. Han var faktisk ikke helt grim. Han så virkelig sød ud og de der krøller klæder hans ansigt rimeligt godt - stop dig selv, Emma. Jeg rystede mentalt på hovedet og kiggede op på skærmen igen, da det endnu engang bankede på døren. Hvem kunne det nu være? Jeg sukkede dybt, satte mig op og skulle til at rejse mig, da Harry gjorde tegn til, at jeg bare skulle blive siddende.

“Jeg skal nok åbne,” smilede han. Sikke en dejlig kæreste! Jeg sad og kiggede efter ham, idet han gik over og åbnede døren. Hvor var han sød! Men der var stadig et spørgsmål som fyldte meget i mit hoved: Var han kun sød på grund af konsekvensen? Jeg mener, det kunne jo godt være, at han bare lige fik lyst til at åbne døren, og så alligevel, fordi hvem får lige lyst til at åbne døren. Hvor er du altså dum Emma. Helt ærligt, du burde virkelig have været blondine.

Hey! Måske skulle jeg få farvet mit hår blond, så er folk jo ligesom advaret. Ej, det var smart! Det må jeg have snakket med Amanda om.

“Hej Em,” sagde Niall, og først der opdagede jeg, at han havde sat sig ned ved siden af mig. Jeg hoppede forskrækket op og skreg imens. Tja, det var nok den største fejl i denne uge. Jeg smadrede nemlig lige mit hoved op i min lampe. Jeg burde virkelig få den hængt længere op.

Det er faktisk ikke første gang, jeg gør det. Jeg har før slået mit hoved i lampen, men det var overhovedet ikke lige så slemt som denne gang. Jeg tog mig hurtigt til hoved og flakkede lidt rundt, mens jeg prøvede at finde vej over til min lænestol. Det gik sådan ok. Jeg ramte armlænet først og så faldt jeg ned i stolen. Det var da i det mindste bedre end at ramme gulvet, ikke?

“Er du ok?” spurgte Harry og Niall i munden på hinanden, og jeg kunne hurtigt mærke en, der kom hen ved siden af mig. Jeg er ret sikker på, at det var Harry, men jeg var stadig lidt i tvivl.

“Jeg finder is,” hørte jeg en sige. Hvem var nu det? Han lød bekendt. Jeg kiggede op og opdagede at Liam og Zayn også var her. Så må det have været Louis, der fandt is. Det ville være skørt, hvis det havde været Zayn eller Liam, så var de da lidt mærkelige. Jeg mener, hvorfor sige sådan noget, hvis man ikke ville gøre det? Ja, det kan jeg i hvert fald ikke svare på. Nå, men jeg havde da ret, for cirka tre sekunder efter, kom Louis ind med en pose frosne majs.

“Værsgo’,” sagde han og lagde posen på mit hoved, efter jeg havde fjernet min hånd. Damn it, det gjorde ondt. Jeg får helt sikkert en bule. Fedt - eller noget. Jeg kiggede rundt igen og så at Zayn, Liam og Niall stod og fniste af mig. Hvad bilder de sig ind? Bisser! Jeg kiggede Niall i øjnene og sendte ham ‘dræberblikket’. Uhh. Er det ikke uhyggeligt? Nej? Ok.

Han faldt rendt faktisk om! Haha. Niall er mega sjov. Jeg grinte hysterisk, efter han var væltet, så meget at min bule gjorde ondt, men jeg kunne ikke stoppe igen. Jeg grinte, og jeg grinte. Jeg grinte så meget, at selv efter de andre var færdige med at grine, blev jeg ved. Jeg kunne slet ikke stoppe igen. Det endte med at de andre flækkede af grin igen på grund af mig. Så der sad jeg og grinte sammen med det største boyband i verdenen. Det er ikke noget enhver kan sige.

***

“Nej, den gider jeg at ikke se,” sagde Niall, for nok femtende gang. Vi prøvede at finde en film vi skulle se, men ingen af os kunne blive enige.

“Hvad så med ‘Cop out’?” spurgte jeg. Igen, men jeg håbede lidt på, at de andre havde glemt det og lige pludselig havde skiftet mening. Jeg havde bare sådan en lyst til at se den.

“Den har du jo foreslået en gang,” sagde Louis med et lille smil, som jeg hurtig gengældte. Jeg sukkede, viklede mig ud af Harrys arme og rejste mig.

“Nu går jeg ud og laver popcorn, og når jeg kommer tilbage, har i fundet en film, som vi skal se,” kommanderede jeg og kiggede rundt på dem alle med en løftet pegefinger.

Jeg blev altså lige nødt til at komme væk fra det der, jeg er virkelig dårlig til at håndtere sådan noget. Jeg kan ikke vælge noget som helst. Jeg er altid bange for, at nogen vil hade mig, og jeg ved godt at det bare er en film, men jeg har bare oplevet alt for ofte, at der var en blev sur på mig.

Hun var en ko. Jeg er glad for, at jeg ikke er venner med hende mere. Jeg pakkede popcornene ud af det plastik, der altid er rundt om dem og foldede den lidt ud, for derefter at ligge den i mikrobølgeovnen. Jeg satte tiden til præcis to minutter og tredive sekunder. Det plejer at være nok. Jeg vendte mig om, så jeg stod med front mod døren, idet han kom ind.

“Hej skat,” smilede han, og der stod Harry Styles så og kaldte mig skat endnu engang. Det her kunne jeg godt vænne mig til.

“Hej skatter,” smilede jeg overdrevent tilbage og gik over for at give ham et kram. Imens jeg stod i hans arme, kunne jeg høre drengene inde i stuen snakke om os. Jeg viklede mig ud af hans greb og gik over til døren for at høre ordentlig.

“Hvad sker der?” spurgte Harry uforstående, men jeg tyssede bare irriteret på ham. Han skal da ikke larme nu, når jeg prøver at lytte efter noget.

“Det virker bare mærkeligt,” hørte jeg en af dem sige. Jeg tror, det var Liam. Liam og Zayn vidste jo sådan set ikke at det var fake, og de andre havde også lovet ikke at sige noget til nogen.

“Ja, hvor lang tid har de lige kendt hinanden,” spurgte en, der lød som Zayn, men der var jo heller ikke andre muligheder.

“Ja, jeg har i hvert fald ikke hørt noget,” sagde Liam igen.

“Det har jeg,” sagde Niall pludseligt, “jeg hørte ham snakke om hende for et stykke tid siden.” Tak for det, Niall. Tak fordi du hjælper os. Elsker dig!

“Det er bare mærkelig, hvorfor vi ikke har mødt hende,” hørte jeg Liam sige.

“Ja. Jeg synes også,-” samtalen blev afbrudt af mikrobølgeovnen der bippede.

“Shh, de kommer sikkert snart,” sagde Zayn i stedet.

Pis, undskyld sproget, jeg ville virkelig gerne vide, hvad Zayn skulle til at sige. Hvor er det bare strengt. Hvorfor skal de holde op, bare fordi vi kommer? Og hvorfor skal de overhovedet gå i gang, bare fordi vi går? Jeg gik over til mikrobølgeovnen, mens jeg ignorede Harry og hans spørgsmål om, hvad der foregik. Jeg tog popcornene ud og satte mig på køkkenbordet. Jeg åbnede posen og gik i gang med at grovæde af dem.

”Gider du ikke lige putte nogle nye i mirkoovnen?” spurgte jeg Harry om, men han kiggede bare på mig, som om jeg var en idiot. Hvilket jeg tydeligvis ikke var eller er.

”Ikke før du svarer mig på mit spørgsmål,” sagde han og lagde armene over kors. Det kan han ikke mene, jeg hørte jo overhovedet ikke efter, hvordan skulle jeg så kunne svare? Helt ærligt.

”Hvad var spørgsmålet igen?”

”Hvad skete der lige?” spurgte han om. Igen, åbenbart, og så irriteret på mig. Han stod lige foran mig, mellem mine ben og blev ved med at nedstirre mig.

”De tror ikke på, at vi er kærester,” sagde jeg roligt, tog en håndfuld popcorn ind i munden og sad og så på ham være forvirret. Det så faktisk sødt ud, ligesom til festen, der var han også forvirret, da hverken Amanda eller jeg ville fortælle, hvad der foregik.

Når ja, måske skal jeg lige have snakket med Amanda om det der. Altså, hvad sker der lige for at jeg er hendes første og eneste kys? Det troede jeg altså ikke, jeg troede virkelig, at hun havde kysset en dreng, eller i det mindste en anden pige.

Jeg troede at hendes største hemmelighed var, at hun aldrig havde haft sex, fordi hun virker meget selvsikker og har sådan set også fortalt de fleste, at hun ikke er jomfru længere, men hun siger aldrig, hvem hun har været sammen med selvfølgelig, men jeg er den eneste, der ved, at hun stadig er jomfru.

“Hallo? Hører du overhovedet efter?” spurgte Harry og vinkede med hånden foran øjnene på mig. Jeg rystede på hovedet af ham og gav ham ‘hvad-tror-du-lige-selv’-blikket.

“Selvfølgelig, hører jeg efter,” sagde jeg, selvom jeg jo ikke rigtig hørte noget som helst, jeg må virkelig til at høre efter, og ikke komme for langt ind i mit eget hoved. Der er så rodet, at man rent faktisk kan fare vild. Åh nej, jeg må hellere gå tilbage nu, inden jeg farer vild. I mit eget hoved. Det lyder bare så dumt, synes du ikke? Det synes jeg i hvert fald.

“Jeg giver op,” sagde han pludselig og vendte om og gik ind i stuen. Hvad nu, tænkte jeg, men så var det, at jeg kom i tanke om den kæmpe labyrint, jeg har inde i hovedet. Jeg ville gerne forklare ham, hvad det var, jeg tænkte på, og hvad grunden til, at jeg ikke hørte efter var, men jeg tror bare, at han vil løbe skrigende væk. Jeg mener, det lyder jo også bare lidt sindsygt. Vil du ikke også mene det? Jo? Du vil vel ikke ringe til sindssygeanstalten nu, vel? Nej? Super!

Jeg gik ind i stuen igen og så, at drengene havde fundet fodbold! Det var Arsenal mod Chelsea. Jeg heppede på Chelsea - selvfølgelig - og med Cech som målmand, så skulle de også nok vinde. Han er bare den bedste målmand i hele Premier League. Seriøst!

“Arrrrghh!” skreg jeg og løb ud i køkkenet igen. Jeg vil ikke, nej - jeg kan ikke se fodbold uden en øl. Så derfor tog jeg en six-pack ud af mit fine lyseblå, retro køleskab og løb ind i stuen igen, kun for at blive mødt af fem underlige blikke, men jeg ignorerede dem bare og løb over til sofaen, smed øllene på bordet og maste mig ned mellem Harry og Louis.

Jeg sad og hoppede ivrigt som et lille barn, der lige havde set et kagehus, men blev stoppet af en hånd på hver af min skulder, som holdte mig nede. Jeg kiggede forvirret rundt, først til højre på Louis, men han gjorde ingenting, så kiggede jeg til venstre på Harry, det kunne jo kun være ham, når nu det ikke var Louis, men han gjorde heller ikke noget. Derfor kiggede jeg nu op, og der blev jeg mødt af et par smilende blå øjne fra Niall.

“Slap af, Em,” grinte han lidt. Jeg returnerede det lille grin og kiggede så tilbage på skærmen igen. Denne gang slappede jeg lidt mere af, men jeg var stadig meget begejstret.

***

Chelsea vandt 2-0, men det kommer forhåbentligt ikke bag på nogen, vel? Nej? Godt.

Drengene blev godt nok lidt overraskede over min indlevelsesevne. De blev meget bange for mig, hver gang jeg råbte og skreg, fordi Chelsea scorede.

Efter kampen var slut, begyndte Niall at brokke sig over, at han var sulten, så derfor blev vi enige om at tage hen på Nando’s. Jeg bor alligevel ikke så langt derfra, så derfor valgte vi den. Og måske også fordi det er Nialls ynglings sted. Men mest på grund af...

Ahh, hvem prøver jeg at narre. Niall lod som om, at han skulle til at hyle, fordi jeg sagde, at jeg ikke ville derhen. Jeg er der bare så tit, og så begynder det altså at blive lidt kedeligt.

“Kommer i?” spurgte jeg. De rejste sig alle og gik over til døren, hvor jeg allerede stod. Da de alle havde fået sko på og alt det der, gik vi ud, ned på gaden og begyndte så at gå hen imod Nando’s.

“Kom her, skat,” grinede Harry, lagde armen om mine skuldre og kyssede mig på kinden. Jeg smilede stort til alle de mobiltelefoner, der var rundt omkring og tog min hånd op og flettede mine fingre ind i hans. Jeg kiggede op på ham og sendte ham et smil, som han hurtigt returnerede.

“Aww,” lød det bag os fra de andre drenge og hvis jeg ikke tog meget fejl, var det vist Niall og Louis. Jeg rullede bare med mine øjnene og ignorerede dem.

Efter et par minutter med Harrys fingre imellem mine, ankom vi til Nando’s - yay - jeg var faktisk vild med Nando’s, også selvom det var blevet lidt kedeligt. De laver bare noget fantalastisk kylling. Den bedste i verden, faktisk! Så det bestilte jeg selvfølgelig, hvad de andre bestilte, har jeg virkelig ingen anelse om, da jeg havde travlt med at glæde mig til at min kylling kom. Hvilket jeg stadig gør. Jeg glæder mig til min kylling kommer!

“Slap nu af, Emma. Maden kommer snart,” grinede Harry. Jeg sad måske og hoppede lidt i stolen, mens jeg ventede på at kyllingen kom.

“Nu kommer den!” råbte jeg næsten, da jeg så en servitrice komme ud af køkkenet med et par tallerkener. Hun kom tættere og tættere på, og jeg blev mere og mere lykkelig, lige indtil at hun skiftede retning, da opdagede jeg nemlig, at det var til bordet ved siden af - fucking yay! - husk lige at lægge mærke til ironien.

“Nej, nu kommer den,” grinede Liam. You better not fuck with me, bitch. This is my drug. Yippie-kay-yay motherfucker! Nu kom den fandme. Ligeså snart den stod foran mig, gik jeg i krig, det var lige før jeg bare havde brugt mine fingre, men da jeg tænkte at nogle ville tage billeder, brugte jeg gaflen.

Alle drengene sad og så lidt overrasket på mig, bortset fra Niall, som havde ligeså travlt med sin mad. Jeg tror faktisk også, at det var en kylling.

“Er jeg virkelig så spændende?” spurgte jeg med munden fuld af kylling, og kiggede rundt på de andre.

“Jeg har bare aldrig set nogen spise på den måde før,” grinede Louis.

“Bortset fra Niall,” rettede Zayn ham, med et grin. Vi grinte alle sammen med og kiggede over på Niall, som bare sad og kiggede uforstående på os, hvilket bare fik os til at grine endnu mere.

***

”Der var engang, hvor vi var i Sverige, hvor der kom nogle piger hen og pressede deres bryster op ad vinduet til bilen,” grinte Zayn. Jeg havde spurgt dem om, hvad det vildeste de nogensinde var kommet ud for, at fans havde gjort. Bare lige for at fordrive tiden, mens Niall blev færdig med at spise. Damn it, han spiser meget!

”Ja, og der kom aftryk efter dem,” grinte Louis med og det gjorde vi andre også. Hvem gør lige sådan noget? Ha!

”Nu er jeg mæt,” sukkede Niall og lænte sig tilbage i stolen.

”Det var da også på tide,” grinte Liam videre. Det tog sin tid for ham. Vi andre var færdige for længe siden og ventede kun på, at han blev færdig, og nu da han endelig var, kunne vi komme videre i livet. Lækkert!

Jeg rejste mig med et lydløst suk, og på grund af alle de fans der var, tog jeg Harrys hånd, da han også havde rejst sig. Jeg kiggede op ham og så, at han også kiggede ned på mig, og det var så der han tog chancen. Vores første kys. Altså, det var ikke det helt vilde. Det var bare sådan hurtigt. Jeg blev meget overrasket, men spillede hurtigt med. Efter kysset smilede vi kort til hinanden, men Harry kiggede hurtigt væk igen. Mærkeligt, tænkte jeg. Gad vide, hvad det gik ud på?

"Kommer du, Emma?" smilede Harry, og det gik hurtigt op for mig, at jeg bare stod og stirrede på ham.

"Ja," svarede jeg hurtigt og gav ham et lille smil, inden det hurtigt forsvandt igen. Hvorfor betød det overhovedet noget for mig, om det betød noget for ham? Jeg kan ikke lide ham på den måde alligevel. Det kan jeg virkelig ikke. Det er rigtigt. Jeg lyver ikke. Jeg mener det.

 

....................

Her er så et kapitel til weekenden, hvis der er nogle der er interesseret..

 

-- Peace out --

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...