min døde mormor

den handler om mig jeg hedder Ann Sofie og jeg elsker one direcion men det er ikke det det handler om nu det det handler om er at hvor hårdt det var for mig at miste min mormor da jeg var cirka 6 år

0Likes
2Kommentarer
203Visninger
AA

2. jeg gik i fjerde og fik endu en dårlig nyhed

jeg vågnet op mandag morgen spiser morgenmad og gør mig klar til skole da jeg så kommer i skole plejer jeg at stå ude på gangen ved siden af min klasse og vente på min bedste veninde det gjorde jeg også i dag men efter ¨30 minutter kommer min lære jeg går ind i klassen og tænke bare der ikke er sket noget med min bedste veninde timmen starten jeg kunne ikke rigtig lade vær at være bange for at der var sket hende noget vi får så frikvarter jeg går ud for mig selv sætte mig uden for på en bænk og lige da jeg skulle til at gå på toiletet ringer min mobil så det var en ukendt nummer men jeg tog den det var min bedste veninde jeg kunne høre hende at græde virkelig højt jeg prøvet at trøste hende og det lykkedes næsten til  sidt jeg spurgte hende så hvad der var galt og hun fortæller at hendes morfar lige var død jeg fortæller hende at jeg er kedaf at høre at hendes morfar er død og jeg prøver så at tryste hende men det er lidt svært over telefonen hun kom ikke i skole i 3 uger fordi hun var så kedade jeg ringet til hende næsten helle tiden og snakket med hende for at hun ikke skulle føle sig alene efter 3 uger kom hun så i skole jeg venter på hende ude på gangen som jeg plejer hun kommer og jeg siger hej søde kom og få et kram hun kommer hen til mig og jeg giver hende et dejligt og stort bamse kram vi går ind til time begge to og efter timen går vi uden for og venter på hinanden jeg fortæller hende at jeg godt ved hvordan hun har det og at jeg er kedade på hendes vejne og at jeg altid vil være her for hende og jeg siger til hende at det helle nok skal gå hun truet så ikke på det fordi hun var så kedade og jeg giver hende så en gave vær dag og 2 små kort for at vise at jeg er her for hende for hun ikke skal føle sig alene og forladt der gik så 5 måneder og hun kom sådan over det ikke helt men sådan så hun ikke græd jeg kunne mærke på hende hun ikke rigtig havdet brug for de 2 små kort og en gave vær dag men i stedet fik hun et kæmpe stort bamse kram vær gang vi så hinanden og var sammen den dag i dag er både mig og hende ikke helt kommet over at både min bedste venindes morfar og min mormor er døde vi græder stadig engang immelem og vi tryster hinanden når vi ved der er brug for det jeg er så glad for at jeg har hende som min bedste veninde og i skal bare vide det helle er sandt og mig og min bedste veninde har været bedste veninder lige siden vi var 8 og vi er stadig bedste veninder den dag i dag håber i kan lide det skriv jeres mening i kommentaren og like gerne tak

Vær en del af Movellas nuFind ud a, hvad det er alle snakker om. Tilmeld dig nu og del din kreativitet og det, du brænder for
Loading ...